Annonce

Annonce

Svar: Nye sovevaner, hvordan?


20. august 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Jeg er helt enige med jer i at I nu skal have nye vaner. Det betyder at Andreas skal have sin egen seng og sove på sit eget værelse. Du skal stoppe amning og tilbyde mme af flaske inden sengetid og evt. sen aften - det er store ændringer på en gang, men det er nu, inden du begynder på arbejde og hvor du har modet og overskudet til at få ændringerne igennem:o)

Først en ny plan for dagen, som ligner den anden, men som passer til et barn på 11 måneder.

Morgen 7-7.30: Havregrød lavet med sødmælk, sødmælk af kop. Han kan overgå til letmælk, når han bliver et år

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugt, bær, lidt ost i stænger, vand af kop

Puttes til formiddagslur i barnevogn kl. ca 10

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden, ris, pasta, stykker af frikadelle, kogte ærter, majs, gulerod. Vand af kop

Puttes til middagslur i barnevogn mellem kl. 13-14

Eftermiddag 16-16.30: Frugtmos og/eller frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, evt lidt A38 eller tykmælk med lidt frugtmos eller rugbrødsdrys, vand af kop

Aften 18: Det samme som I spiser. Mos kartofler med sovs og giv så fortsat kød i stykker osv. Han kan sagtens spise det samme som I andre. Sødmælk af kop.

Tilbydes frugtgrød med sødmælk til dessert eller tilbydes en portion flerkornsgrød, havregrød eller lignende som godnatmad. Så er I sikre på at han ikke er sulten.

Puttes til natten med en flaske mme kl. ca 20

Sen aften 23-24: Kan tilbydes en flaske mme, hvis han vågner og har behov, men husk at når han bliver et år, så er flasketiden forbi og derfor skal mælkeindtaget ikke sættes op .. 400ml mme dagligt indtil 12 måneder, sikrer dog hans jernbehov. Trap derfor indholdet ned, så han stille og roligt helt kan undvære.

Han bør tilbydes mme i flaske og ikke komælk. Mælk skal drikkes af kop og når han bliver et år behøver han ikke flaske mere.

Du ammer i øjeblikket rigtig meget lyder det som om og jeg fornemmer at du ikke har lyst til det mere. Det er fint, rigtig godt at du har ammet så længe, nu skal du stoppe og da din dreng er vant til at blive suppleret med flasken, så er det ikke noget problem. Det er altså max 2 flasker dagligt han skal have nu og så ingen amning.

Når I putter Andreas i hans seng, så er det vigtigt at I finder ud af, hvorfor han skriger. Der sker sandsynligvis meget med ham lige nu, han kravler, er måske begyndt at rejse sig ved tingene og gå lidt rundt og den øgede motoriske udvikling betyder at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er derfor en god idé at hjælpe ham med at finde fysisk ro, ved at holde hænderne på hans krop, massere hans fødder eller lignende, der får ham til at slappe af.

Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt og her nytter det ikke noget at man går fra ham. Han har stadig en alder, hvor han ikke forstår at I er i rummet ved siden af, når I går og han ikke kan se jer, så føler han sig alene, føler sig forladt. Græder han fordi han er bange, så er det vigtigt at I er der for ham, sidder hos ham, holder ham i hånden, evt. tager ham op, vugger ham lidt osv. og så forsøger at putte ham igen velvidende at I er der og passer på ham.

Det er meget vigtigt at han falder i søvn, der ...


Annonce

... hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Hvis han konsekvent først sover kl. 22, så put ham kl. 22 og give ham den oplevelse det er at blive puttet vågen og falde hurtigt og roligt i søvn. I takt med at I kan putte ham roligt der og han føler sig tryg ved dette, så kan I flytte puttetidspunktet frem, så han puttes tidligere og tidligere. Det kræver dog samtidig at I om dagen holder fuldstændig samme rutiner, han må ikke begynde at sove mere om dagen, for så vil han naturligvis ikke sove om aftenen.

Hvis han græder som protest mod at dagen slutter og han gerne vil lege og underholde lidt mere, så vil det være fint at gå fra ham og så gå frem og tilbage. Når man vælger denne metode, så er det vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at Andres her skal lære at I mener han skal sove, at han trygt kan sove, fordi I passer på ham, at I er der for ham, men at I samtidig holder fast i at det ikke er legetid nu, men sovetid:o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er altså stor forskel på om han græder fordi han er bange og utryg og klynger han sig til jer, er han ulykkelig, så må I naturligvis være der for ham. Eller om han græder fordi han vil lege, underholde, er sur over at dagen slutter nu og gerne vil trække tiden lidt - så må I bruge metoden med at gå frem. Og så er tidspunktet for lur naturligvis også vigtigt, han skal være træt og parat.

I stedet for brystet og flasken (som jo også snart skal stoppe) så skal han have noget andet. Det kan godt være en sut eller sutteklud. Du kan evt. tage en stofble igennem en sut og bruge den ved hans ansigt. Med den alder han har vil han højst sandsynligt ikke bruge en sut rigtigt, men den kan godt give lidt tryghed og vil være en rar substitut, når han skal passes og du skal begynde arbejde.

Han kan blive puttet med sin flaske, sin klud, evt. en bamse eller lignende. En godnathistorie er også en idé, hvor han ligger i sin seng og lytter til det I fortæller, kigger på billederne I viser ham osv. Men ikke længere i jeres seng - i hans egen seng, hvor han ligger der og slapper af imens I sidder ved siden af og læser. Stille og roligt betrygge ham "du kan sagens ligge der, mor er lige her" ...

Alt efter hvor meget du ammer på nuværende tidspunkt, så må du vurdere om du er nødt til at malke ud eller trappe langsomt ned. Det er vigtigt at du ikke får en brystbetændelse. Andreas er dog så bevidst nu og han kender ikke klokken og forstår derfor ikke hvorfor han nogle gange får lov og andre gange ikke. Derfor kan det være en fordel at stoppe helt og så bibeholde flaske lidt endnu:o)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o) Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce