Svar: Tigerspring og kravle

---

Kære Jane

Dejligt at Jasmin nu kravler og du har fuldstændig ret i at hun lige nu reagerer på den store verden, der åbner sig for hende. Hun er nu rigtig godt igang med det der hedder separationsfasen. Det betyder at hun har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at hun ikke er forladt. Samtidig betyder det at hun nu kravler og bevæger sig mere ud i verden på egen hånd, at hun ikke længere sidder så meget på skødet, hun har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke helt så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har hun stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som hun viser behov for, det der skal til for at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at hun rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når hun skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når hun er vågen og når hun sover. Hun får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra og hun har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.

Det er meget vigtigt at I lytter til hende og forsøger at finde ud af når hun græder, hvorfor hun græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at putte hende i sengen, holde hænderne på hende og berolige hende, så hun trygt falder i søvn. Nogle gange græder hun fordi hun er utryg og føler sig forladt og her bør man heller ikke forlade hende, men nusse og kærtegne hende, give hende fysisk kontakt og forsøge at putte hende igen.

Hvis hun er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte hende tilbage i sengen imens hun lige når at registrere at hun lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved enten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos hende. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan hun græder og hvad hendes protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at ...

---

---

... være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Du fortæller at din datter puttes, kærligt og nænsomt og når du så går så græder hun lidt, ofte i 5 minutter, hvorefter hun falder i søvn. Det lyder umiddelbart som om at hun der ikke er bange eller utryg, men snarere har lidt svært ved at overgive sig til søvnen og det gør således ikke noget at hun græder et par minutter. Hvis gråden tiltager og forlænges og hun pludselig ikke bare falder i søvn, men virker urolig og søger dig, så skal du naturligvis revurdere situationen - prøve at finde ud af hvad det handler om. Om du er nødt til at sidde lidt hos hende, for at hun kan sove trygt eller om du skal gå til og fra med ca 3 minutters interval.

---

---

Det er fint at bibeholde rutinen med at hun falder i søvn i sin egen seng og er tryg og rolig ved dette. Så lige nu lyder det I gør helt okay, men ændrer hendes gråd sig og begynder det at tage længere tid inden hun falder i søvn, begynder hun at protestere mod at blive lagt i seng, at ligge der alene osv. så må du ændre taktik i en periode:o)

Med hensyn til pilfingre, så er det en rigtig god idé at lade en handling følge med sit nej. Det betyder ikke at hun holder op, for hendes nysgerrighed og udforskningstrang er stadig stor, men det hjælper hende stille og roligt til at huske det lillebitte nej, som begynder at lyde inde i hende. Hun registrerer allerede nu at hun er igang med noget du ikke vil have, derfor kigger hun på dig, skal lige se, hvordan du reagerer ... men lysten, trangen til at forsøge får overtaget stadig væk :o)

At lade en handling følge med betyder at du flytter enten din datter eller det hun piller ved. Hvis hun kravler hen og piller i dvd, fjernsyn eller lignende, må du flytte hende væk fra det imens du siger nej. Hvis hun ved bordet sidder og banker sin ske i bordet og du ikke vil have det, så kan du vælge at fjerne skeen, eller fjerne hende fra bordet - meget gerne tilbyde et alternativ "du må ikke slå med skeen i bordet, men se her, du kan slå på trommen ..." eller hvad det nu kan være.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---