Svar: Hvad sker der med vores datter?
Kære Forældre
Min umiddelbare tanke er at der sker rigtig meget i jeres datters liv lige nu. For det første skal hun forholde sig til vuggestuen, være adskilt fra jer derhjemme, hun får en masse oplevelser, stimuli der skal bearbejdes i søvne og samtidig har hun sandsynligvis også en stor motorisk uro i kroppen. I skriver ikke hvordan hun er med motorisk men jeg forestiller mig en pige, som rejser sig ved tingene og forsøger at bevæge sig mere og mere rundt i verden og det i sig selv påvirker hende både motorisk og mentalt.
Samtidig lyder det som om at Lykke sover ret meget i løbet af dagen og I skal derfor passe på at I ikke kommer til at forvente at hun kan sove mere om aftenen/natten end hun kan. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med en lur dagligt. Det kan hun sandsynligvis ikke endnu og det er helt fint. Men sammenlagt skal hun nok ikke sove mere end 2-2½ time i løbet af dagen, hvis I gerne vil bibeholde en nattesøvn fra kl. ca 20 til næste morgen tidlig kl. 7 ... I skal altså regne med at hun ca vil have behov for 13½ times søvn i døgnet - nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre ... I kan derfor forsøge om I skal putte hende lidt senere end I gør nu ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen kl. 07: Havregrød med en klat smør, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, frugt, vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30, sover en times tid
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden - stykker af frikadelle, pølse, kylling, kogte pastaskruer, kartoffelbåde og lignende. Vand af kop.
Puttes til middagslur, sover 1½ time
Eftermiddag 15-16: Yoghurt, trekornsgrød med frugtmos, frisk frugt, ½ bolle med smør, vand af kop. Hvis I skønner at hun trives med 2 eftermiddagsmåltider som I giver hende nu, så er det helt fint og I må gerne bibeholde dette.
18.00: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Skal evt. hjælpes lidt, da hun er træt efter en lang dag og har svært ved at overskue et måltid her. Letmælk ...
... af kop.
Tilbydes en portion frugtgrød med mælk til dessert eller I tilbyder hende en godnatgrød ligesom I har forsøgt de sidste dage.
Puttes til natten ca 19.30-20 med sin flaske, som hun tilsyneladende har behov for lidt endnu.
Sen aften: Det er korrekt at flasken skal til at stoppe, men hvis hun via en flaske sen aften er i stand til at sove natten i gennem så er det at foretrække og jeg tænker at I så må skrue mælkeindtaget stille og roligt ned, så hun får mindre og mindre og stille og roligt helt kan undvære.
I skal naturligvis medtænke om hun kan have ondt i ørerne, ondt for tænder eller lignende, siden hun pludselig vågner med voldsom gråd om natten og skriger ... Det kan naturligvis ikke udelukkes at hun har fået en eller anden infektion, virus eller lignende og ofte øreproblemer ses fordi barnet vågner med skrig, når det har ligget ned lidt. Tager man barnet op på højkant forsvinder trykket i ørerne og barnet stopper med at græde ...
Separationsangsten kan sagtens sætte ind. Hun er stadig så lille at hun ikke forstår, hvor I er når hun ikke kan se jer. De fleste børn er faktisk omkring 16 måneder inden de helt forstår dette og derfor vil hun godt kunne føle sig alene, når I går fra hende. Hun vil også kunne drømme om dette og derfor sove uroligt og hun vil som sagt naturligt være mere tryghedssøgende med den alder hun har.
Hun sidder ikke længere på skødet som tidligere, hun bliver passet ude og får ikke samme fysiske nærhed og kontakt, som hun gjorde for et par måneder siden. Det er derfor en rigtig god idé, hvis I kunne prøve at nusse og kramme hende lidt mere, massere hende og lignende, så hun på en anden måde får sit behov for nærhed og fysisk kontakt dækket.
Så mit råd er altså mere fysisk kontakt og nærhed, og så se på hendes puttetidspunkt og samledes søvnbehov. Måske hun skal puttes lidt senere ... Ingen kan sove, hvis ikke de føler sig trætte nok, så er det bedre at tage hende op, ud af værelset, ind i stuen, og så putte hende når hun igen viser træthedstegn og virker parat.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor











