Svar: Mad, søvn og vuggestue
Kære Louise
Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med hovedmåltider i vuggestuen kl. 9.30 og 14. Det plejer at være mellemmåltider. Dagen skulle jo meget gerne indeholde 3 hovedmåltider (morgen, frokost og aften) og 2-3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og evt. før aftensmad) ...:o)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, lavet med mælk og smørklat. Sødmælk (letmælk efter 12 måneder) af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ havregrynsbolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og sover en lille times tid
Frokost 11.30-12: Rugbrød med pålæg, rester fra aftensmaden, det kan være kogte ærter, gulerod, majs, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Stykker af agurk, rød peberfrugt eller lignende. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk med frugtmos, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grønt, gulerod, majs, rød peberfrugt, avokado eller lignende imens du gør aftensmaden klar.
Aften 18: Det samme som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19-20. I takt med at hun bliver ældre kan flasken erstattes med en kop mælk og en godnathistorie.
Som du kan se ...
... af min plan, så er der fortsat mange små måltider dagen igennem og stadig også plads til to lure dagligt. Det lyder nemlig som om at din datter fortsat har behov for dette ... når hun begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt (12-18 måneder) så vil hun naturligt springe luren om formiddagen over, vil fortsat kunne få både morgenmad, mellemmåltid formiddag og så frokost kl. ca 11.30. Herefter vil hun så kunne blive puttet til en lidt længere middagslur og måske sove fra 12-14.
Hvis hun har en rytme lige nu, hvor hun simpelthen er for træt til at holde sig vågen og spise sammen med jer om aftenen, så er det fint at du tilbyder hende mad på glas. PÅ sigt vil det dog være dejligt, hvis I kunne komme ind i en rytme, hvor hun får lidt let inden aftensmaden og således kan være vågen og spise sammen med jer. Hun har en alder nu, hvor hun fint kan spise de samme retter som I spiser og det er vigtigt at I spiser sammen og nyder den stund det er. Prøv om ikke I i hvert fald i weekenden kan lave aftensmad til kl. 18, så I så vidt muligt spiser sammen der:o)
Hun kan spise det samme som I andre, helt almindelige retter som spaghetti med kødsovs, laks med pasta, frikadeller, madpandekager, farsbrød, rødspættefileter, boller i karry, pizza, kylling med diverse tilbehør, hamburgerryg osv. Hvad I nu selv spiser.
Håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







