Svar: Opdragelse - pilfinger
Kære Mikkels mor
Der er ligeså mange meninger om opdragelse som der er forældre og derfor tror jeg at du vil kunne få mange forskellige svar - der findes ikke en fast måde at gøre tingene på.
Derfor vil det også være sådan at det nogle gange vil være det rigtigt at lade som ingenting, når han smider med maden, fordi hvis der ikke er opmærksomhed på det, så er det ikke interessant at blive ved. Andre gange er det rigtige at sige nej, fjerne tallerkenen eller ham og fortælle at nu er måltidet slut.
Da han er utroligt undersøgende og gerne vil udforske alt, så skal I prøve at vurdere, hvorfor han gør det han gør. Hvis han f.eks. sidder og hælder mælken fra glasset op i tallerkenen eller banker skeen i bordet. Så handler det sandsynligvis om at han for det første ikke er sulten nok til at spise og derfor leger i stedet, men det handler også om at se hvordan maden flyder, hører lyden af mælk der løber, høre lyden når man banker skeen hårdt i bordet osv. Der er således noget læring i det og på den måde noget positivt. Derfor handler det her om at fortælle ham at han ikke skal undersøge disse ting med mad og bestik, men i stedet kan lege med tingene i badekaret eller hamre på sin tromme eller sit hammerbræt. Altså fortælle at det han gør er forkert og så vise, hvad man vil have ham til i stedet.
Hvis han bevidst sidder og hælder mælken ud eller smider med maden imens han ser på dig, så er det naturligvis for at se din reaktion og her er det så vigtigt at du markerer at det vil du ikke have. Du skal sige nej og dit kropssprog skal signalere nej. Nogle gange sker der jo det, at vi bliver overraskede og ikke kan lade være at grine og det dur ikke, for så sender vi modsatrettede signaler og barnet vil naturligt forsøge igen og igen, for at se vores reaktion og for at få os til at grine igen ...
Det er altid en god ...
... idé at lade en handling følge med når man siger nej. Det gør det lettere for barnet at huske. Det forhindrer ham ikke i at gøre det igen, for udforskningstrangen er for stor og får overtaget, men stille og roligt vil han begynde at huske det lille bitte nej, som lyder inde i ham.
Du skal naturligvis sikre dig at han ikke kan komme til skade, ikke for fat i noget eller kan hive noget over sig, som kan skade ham. Derudover er det en rigtig godt idé at lade ham få sin egen skuffe f.eks. i køkkenet. Hvis han gentagende gange åbner køkkenskufferne, så lave en skuffe til ham. Kom forskelligt i så der altid er noget nyt og spændende og gerne lidt forskellige køkkenting, - han vil jo gerne se og lege med det han ser I bruger. Når han så åbner en skuffe, som I ikke vil have han bruger, så giv ham hans egen skuffe som alternativ: "Nej", flyt ham til den anden skuffe "Her er din skuffe, værsko, den kan du lege med".
Fuldstændig ligesom I gør når han i stuen hiver i gardinerne og I så viser ham hen til legetøjet, som han kan lege med i stedet.
Da han lige nu er begyndt gerne at ville gå, så er det en rigtig god idé at gå en tur med ham dagligt. Gå gå gå - han kan gå hele tiden :o) Gå på ujævnt terræn. Lad ham gå lidt op ad bakke, gå på grus, lad ham samle blade og sten i en lille spand, lad ham vande med en vandkande og lignende - vand vækker stor glæde i den alder, men husk at have ham under opsyn hele tiden.
Find også en stor papkasse (flyttekasse) som han kan sidde i eller kravle igennem, dans med ham, lad ham bevæge sig til musik, tag ham med i de ting I laver i dagligdagen. Hvis du bager, så lad ham være med, mærke dejen mellem fingrene, smage lidt på det osv.
Det lyder som om at jeres dreng er rigtig godt med og igang med en fin og sund udvikling:o) Jeg håber ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







