Brev:
Meget morsyg - 4 mdr.
Hej Helen.
Jeg skriver til dig fordi jeg går og tumler med lidt forskelligt i forbindelse med vores dejlige søn på lidt over 4 måneder.
Jeg er efterhånden er meget frustreret og ked af måden min søn reagerer på når jeg ikke lige er i nærheden. Han er meget bevidst og kontaktsøgende og smiler og pludrer gerne med folk når bare han sidder hos mig eller jeg er lige i nærheden, så han kan se mig.
Problemet er, at han bliver voldsomt ked af det så snart han ikke kan se mig. Jeg har inden han blev født gået til kor en gang i ugen. Min kæreste og jeg har hele tiden været enige om at dette skulle jeg fortsætte med efter vores søn kom til verden.
Dette gik også fint i begyndelsen, jeg malkede ud så der var en flaske til ham og tog af sted i 3 timer. Far og søn klarede sig glimrende uden mig. Jeg har også haft enkelte smutture på café og i biograf med en veninde. Vi har desuden været til bryllup en aften hvor vi begge var af sted en hel aften. Mine forældre passede ham og det gik, bortset fra lidt pyldren, rigtig godt.
Men for ca. 3 uger siden nægtede han pludselig at tage imod flasken. Han blev fuldstændig rødglødende og rasende når flasken nærmede sig hans mund. Vi har tilbudt ham flasken et par gange siden men med samme resultat. Jeg havde ellers overvejet at stoppe med at amme, da det efterhånden var blevet en kamp hver eneste gang han skulle spise. Men dette blev der hermed sat en stopper for. Det har jeg accepteret, og jeg er fortsat med at amme. Dog er jeg nødt til at gå i soveværelset og amme ham liggende for at han kan koncentrere sig om at spise. Det bliver, til trods for de rolige omgivelser, alligevel ikke til mere end en 5-7 min han spiser ad gangen.
Vi er i mellemtiden begyndt på lidt grød og han spiser dette med stor fornøjelse. Han får lidt vand af et æggebæger ved siden af. Vi forsøger os desuden med en flaske vælling til nat. Han har accepteret en flaske med vælling 1 ud af de sidste 4 aftener. Min kæreste har givet ham vællingen med ske de andre 3 aftener. Grunden til dette er, at han var begyndt at vågne 5 gange hver nat for at spise. Jeg tænkte, at det var fordi han var sulten. Grød samt vælling har da også hjulpet lidt, han vågner nu kun ca. 3 gange hver nat. Men jeg må indrømme at jeg efterhånden er ved at være ret så træt og håber på han snart kan nøjes med at vågne en enkelt gang, således at jeg kan få lidt sammenhængende søvn.
Det skal siges at vi ikke kan putte ham til nat før omkring kl. 22-22.30 og jeg går i seng ...
... stort set med det samme den bette sover. Han står så op igen ved 7.30 tiden. Han bliver puttet i sin egen seng lige når han er ved at falde i søvn og jeg ammer ham liggende i sengen om natten. Jeg forsøger at putte ham i sin egen seng igen, men må indrømme at jeg sommetider falder i søvn under amning og han derfor bliver liggende hos mig og sover. Men jeg kan ikke umiddelbart mærke forskel på længden af hans søvn uanset om han sover hos mig eller jeg putter ham tilbage i hans egen seng.
Vi har derfor forsøgt os med at jeg igen tog til kor og far og søn skulle være alene hjemme. Min kæreste kunne således give ham vællingen enten af flaske hvis dette ville lykkedes eller med skeen, da det i det mindste er gået fint ellers.
Men da jeg den anden dag tog af sted til kor var det for 3 timer senere at komme hjem til en skrigende unge og en meget træt og ked far, der slet ikke kunne trøste sin søn. Med det samme jeg tog vores søn i mine arme holdt han op med at skrige og kort efter faldt han i søvn. Han havde skreget stort set al den tid jeg havde været væk, bortset fra da han spiste vællingen af ske. Jeg tror altså ikke det er sult der gør at han skriger, da han er fodret godt af inden jeg tager af sted og desuden får vælling mens jeg er af sted.
Min kæreste indvilligede i at give det endnu et forsøg i går, da der helt ekstraordinært var en ekstra øveaften med koret. Men 1 time efter jeg var taget af sted ringede han til mig og bad mig komme hjem. Jeg kunne knapt høre hvad han sagde sådan skreg min lille dreng. Og så bløder mit moderhjerte jo. Jeg mener ikke jeg kan byde, hverken min kæreste eller lille søn, at jeg tager af sted når det skal gå på ovenstående måde.
Så derfor lyder mine spørgsmål som følger:
1. Hvordan lærer vi ham at han ikke behøver at blive så ked af det når jeg ikke lige er i nærheden?
2. Er det ok at han ikke spiser mere ad gangen? (Han vejede 3170 ved fødslen og vejer nu 7,5 kg på vores egen vægt. Han vejede 5600g sidst sundhedsplejersken var her da han var 11 uger.)
3. Er der et trick til at få ham til at sove lidt længere ad gangen om natten?
Min største bekymring er det første punkt. Det er selvfølgelig meget frustrerende for mig at jeg ikke kan gå bare nogle timer i ugen. Men det er endnu mere frustrerende og synd for min kæreste, der ikke føler han gør det godt nok, selv om jeg forsikrer ham om at jeg synes han er en god far og er stolt af at han kæmper med at trøste den lille.
Mange hilsner
fra en 1. gangs mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire