Annonce

Annonce

Svar: Rytme, indkøring af barnepige, putning


30. juli 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria Louise

Det er svært at sige, hvorvidt pigerne uro, gråd og vægring mod at skulle sove middagslur handler om en reaktion på deres nye dagligdag, behov for at sove mindre eller skyldes deres udvikling og alder ... sandsynligvis er det en blanding af flere ting som gør sig gældende.

Det er fornuftigt at overveje om de begynder at kunne nøjes med en lur dagligt i stedet for to og I kan evt. forsøge at putte dem lidt senere til formiddagslur for at se om det vil give en ændring på sig. Du fortæller dog at du selv ikke mener det er dette der er behov for, men så kunne en overgang måske være en powernap sidst på dagen i stedet for en egentlig middagslur. De fleste børn på 1 år vil ofte kun have behov for at sove måske 2½ time i løbet af dagen og så sove måske 11½ time om natten.

Det betyder altså at hvis pigerne sover en god formiddagslur og her godt kan sove 1½-2 timer, så behøver de måske kun at sove en ½-1 times middagslur og kan således blive puttes lidt senere end nu. Modsat skal de heller ikke sove meget sent om dagen, da det så vil påvirke deres puttetidspunkt om aftenen og derfor kan det være en fordel at give dem en lidt længere lur midt på dagen, hvor de så f.eks. sover fra 12-14.30...:o)

Deres uro mod at falde i søvn om aftenen kan nemlig også handle om at de ikke er trætte nok til egentlig at overgive sig til søvnen, fordi de har sovet sent om eftermiddagen. Jo senere eftermiddagsluren ligger, jo mere vil den 'æde' af nattesøvnen.

Det er naturligt i forhold til deres alder og udvikling at de søger jer og søger jeres kontakt når de skal sove. De er stadig ikke gamle nok til at forstå at I er der og passer på dem, når de ikke kan se jer. De har stadig brug for at se jer for at vide at I er der og at de ikke er forladt.

Jeg er ikke tilhænger af "godnat og sov godt", hvis den bruges i sin rene form og uden refleksion. Jeg mener ikke at børn skal græde sig i søvn og det hænger ikke sammen med mit menneskesyn at man f.eks. ikke må synge for sit barn, vugge sit barn, holde sit barn i hånden, røre ved barnet og lade det tage fat i ens hår, give barnet noget at drikke osv. I kan i øvrigt se min anmeldelse af bogen i min bogguide.

At pigerne rejser sig ved tremmerne og tumler omkring handler sandsynligvis om at de har en motorisk uro og derfor har svært ved at ligge stille og lade roen komme over sig. De har svært ved at slappe af, finde fysisk ro. Her hjælper det nogle gange at sætte sig ved barnet, holde hænderne på deres krop, så de kan mærke tyngden og nærheden. Det vil også være en god idé at introducere en godnathistorie, sidde ved siden af sengen, læse højt af en bog, imens de så skal ligge stille, lytte og slappe af.

Nogle gange giver det også barnet ro at få en kop lun mælk og en banan. Der er nogle stoffer i banan som gør børn rolige og afslappede og den giver en god fornemmelse i maven.

Mit forslag til et putteritual er derfor at I starter med at gøre pigerne klar til natten - bad, ren ble, nattøj og hvad ellers hører til, ...


Annonce

... så giv dem en kop lun mælk og en banan. Herefter skal de have godnathistorie, hvor I sidder ved siden af dem imens de ligger i deres senge og I sidder så og læser højt. De skal ligge i sengen og lytte til hvad I fortæller. Det vil sige at de skal ligge stille, ikke rejse sig - bare ligge stille og lytte. Hvis de rejser sig, så bed dem om at lægge sig ned igen.

Det har betydning for at kunne sove hele natten, hvorvidt de er faldet i søvn i egen seng eller et andet sted. Hvis I tager dem op og sidder med dem og de så falder i søvn i jeres favn, så vil der være en risiko for at de vågner om natten - oplever at de er et andet sted end de faldt i søvn og derfor vil de blive utrygge. Så vil de naturligt have brug for jeres favn om natten igen. Hvorimod hvis de har lært at falde i søvn i egen seng, så vil de også have lettere ved at falde i søvn der igen, hvis de vågner om natten. Derfor skal de puttes i egen seng og gøres trygge ved at ligge der.

For nogle forældre og børn fungerer det også sådan at barnet starter med at sidde på skødet hos mor og far og der få godnathistorie, når historien så er slut, så kravler barnet over i seng og lægger sig til at sove - en sådan metode er naturligvis også fin. Det er jo en anden måde at give barnet fysisk kontakt og tryghed på og så længe barnet ved at det er i sengen man skal sove, så er der jo ingen problemer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når I er færdige med godnathistorien, og har puttet dem og sagt godnat, så må I vurdere hvad I skal gøre ud fra hvad der sker. Hvis de græder ulykkeligt, rejser sig, står med armene frem mod jer "tag mig op", "gå ikke fra mig" så skal I naturligvis være der for dem og blive siddende. Så er det deres behov og så er det ikke nu at I skal lære dem at falde i søvn selv. Så er det en god idé at I bliver siddende hos dem, holde i hånd, berolige og betrygge og at bruge 15 minutter på denne måde er rigtig godt givet ud i forhold til at de skal græde sig i søvn i halve til hele timer.

Hvis de græder som en protest mod at dagen slutter, at de gerne vil opleve mere og synes det er lidt uretfærdigt at dagen er forbi, så er det okay at de græder lidt. De må altså gerne protestere. Her skal I så betrygge dem i at det er okay, at de roligt kan lægge sig til at sove, at der er en ny dag imorgen, hvor I skal lege og have det sjovt osv. men at de godt kan lægge sig til at sove nu.

I en sådan situation vil det være godt at gå til og fra. Her kan I putte dem kærligt og roligt, sige godnat og fortælle at I kommer igen lige om lidt. Samtidig også gøre det - aldrig være væk i mere end 3 minutter af gangen. Husk at de stadig har brug for at se jer, for at vide at I er der. Derfor er det vigtigt hele tiden at betrygge dem i at sove ved at gå til og fra. Når I kommer ind til dem, så skal de beroliges, kærtegnes, puttes med dynen igen osv. inden I så atter går. Hele tiden forsikres om at I er der og passer på dem og at de roligt kan sove.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer videre frem, fortsat held og lykke med dem begge :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce