Epilepsi - 6 år og narkoman
19. september 2003
Jeg har valgt at give bogen "Epilepsi - 6 år og narkoman" 3 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Epilepsi – 6 år og narkoman skrevet af Kim Holm, som er far til Sarah, der har epilepsi og er blevet hjerneskadet af en medicinforgiftning.
Bogen er en meget personlig beretning om hvordan det er at være forældre til et barn med epilepsi og hvordan det er at være barn, med en sygdom, hvor ingen ved hvornår det næste anfald kommer eller hvad der sker.
Bogen tager udgangspunkt i fortællingen om Sarah og de første 6 år af hendes liv, hvor hun og familien skulle leve med epilepsi, indlæggelser, undersøgelser, medicin osv. Det er en meget subjektiv og derfor rammende beskrivelse om kampen for at få et værdigt liv.
Bogen præsenterer os for flere danske børn, der alle lider af epilepsi og tre familier fortæller om de erfaringer de har med at bruge det amerikanske Doman-program, hvor man gennem træning søger at optræne de hjerneskadede børn til at blive 100% normalt fungerende. I bogen får man et indblik i hvad Doman-programmet går ud på og der er også et eksempel på et dagsprogram.
Som følge af at det er en subjektiv og meget personlig beretning bærer bogen præg af en vrede overfor det danske sundhedsvæsen, som ifølge forfatteren svigter disse børn. Ifølge Kim Holm er de danske sundhedsmyndigheders viden om epilepsi og hjerneskader ikke god nok og det videnskabelige grundlag er meget tyndt. Kim Holm kommer endvidere med det postulat at mange af børnene er udsat for medicinske forsøg.
Bogen lægger op til at man som forældre skal stole på egne fornemmelser og gøre, hvad man tror er bedst for sit barn. Bogen er, så vidt jeg forstår, også lavet med henblik på at give andre forældre og børn med epilepsi mulighed for at tænke anderledes, tænke alternativt.
Jeg mener dog at bogen også med fordel kan læses af sundhedspersonale og forskellige faggrupper, der arbejder med disse børn. Det er en bog der lægger op til debat på flere niveauer. Både over spisebordet derhjemme, men også i arbejdsmæssig sammenhæng, når man arbejder med børn. Jeg vælger derfor at give bogen her tre bismervægte.
Anmeldt af: Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.