Sove ude
26. august 2013
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
At sove ude efterår og vinter er mere problematisk. Hvis det regner og er koldt, skal du være opmærksom på, at små børn ikke mærker kulden og derfor ikke vil reagere selvom de fryser.
Et lille nyfødt barn tåler ikke at få fugtig luft ned i lungerne, da det skal bruge alt for meget energi på at varme luften op og få den sendt ud i systemet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Børn må ikke ...
... sove ude, hvis det er koldere end minus 10 grader
- Barnevognen skal altid stå i læ for regn, rusk, rim og blæst
- Barnevognen skal være vind og vandtæt, gerne isoleret i bunden med en flamingoplade eller en isoleringsmadras. Lammeskind kan også bruges, men vær opmærksom på risiko for allergi og brug det kun udendørs og vask det tit.
- Barnet skal være iklædt godt tøj, så kun ansigtet er frit. Føler man barnet i nakken, må barnet hverken være svedig eller kold.
- Er det koldt må barnet højst sove ude i to timer og altid kun under opsyn
- Har barnet astmatisk bronchitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom bør det altid sove inde i koldt og tåget vejr.
Vær i øvrigt opmærksom på at syge børn, børn med feber aldrig må sove ude. Syge børn skal observeres indendøre! Der er ikke dokumentation for at barnet hærdes mod infektioner ved at sove udendøre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S