Kravlegård - køb af kravlegård
27. januar 2022
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der er meget uro i familien, større børn som løber rundt og leger, så kan kravlegården være et sted, som skærmer det yngste barn lidt. Barnet kan på en gang både være en del af familien, og det der foregår, men barnet er samtidig også ...
... lidt skærmet.
En kravlegård begrænser dog barnets bevægemulighed, så når dit barn begynder at trille omkring, krybe, kravle og på den måde har brug for at kunne udforske sine omgivelser, så vil det ofte være uhensigtsmæssigt at være i kravlegården. Selvom det er dejligt at kunne tumle rundt uden at komme til skade, så har dit barn også brug for at kunne undersøge verden og motorisk have plads omkring sig, og her vil det være bedre for barnet at lege på gulvet.
Det er også vigtigt, at en kravlegård ikke bliver en babysitter og en nem løsning for forældrene, for det lille barn har rigtig meget brug for kropskontakt og nærhed, og derfor også brug for at være i forældrenes favn og på forældrenes skød.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.