Annonce

Annonce

Sponsoreret artikel

3 fordele ved højtlæsning for dit barn

Dato: 5. september 2019

Læser du højt for dit barn? Hvis ikke, bør du overveje at begynde på det. Studier viser nemlig, at børn opnår en lang række fordele ved højtlæsning. Og højtlæsningen behøver ikke at tage halve eller hele timer – selv 10 eller 15 minutter inden barnet skal sove er nok til, at barnet vil opleve en langsigtet positiv udvikling.

Men hvorfor overhovedet bruge tid på at læse højt for dit barn? Hvad får barnet ud af det? Det ser vi nærmere på her.

Højtlæsning øger barnets ordforråd

Børn er både nysgerrige og videbegærlige. Er der noget, børn ikke forstår, stiller de spørgsmål. Når du læser højt for dit barn, vil du derfor opleve, at barnet spørger ind til ord, som barnet ikke kender. Det er en glimrende måde for barnet at øge sit ordforråd på, og samtidig vil et barn med et stærkere ordforråd ofte også have lettere ved at lære at læse, når den tid kommer. Ved højtlæsning gælder det derfor om at opfordre barnet til at stille spørgsmål, samt at tage sig tid til at forklare ordene for barnet, så barnet lærer ordene og forstår deres betydning.

Barnets fantasi og koncentration udfordres

Børn har en livlig fantasi, og denne fantasi stimuleres, når du læser højt for barnet. Her vil barnet forsøge at leve sig ind i historien ved hjælp af billeder skabt med barnets fantasi. Det kræver derfor også, at barnet koncentrerer sig om historien for at kunne bruge fantasien og skabe et meningsfyldt billede af historien. På den måde udfordres både barnets fantasi og koncentration på samme tid ved højtlæsning.

Barnet udvikler sin empati

Når du læser højt for dit barn, forsøger barnet som sagt at leve sig ind i historierne. Kommer en karakter i en historie ud for en uheldig episode, vil barnet derfor også fatte empati for karakteren. Barnet lærer samtidig at se verden gennem andre øjne, og oplever på den måde gennem historierne, at vi mennesker er forskellige, og at man godt kan have empati for mennesker, der er anderledes end en selv.

Kom i gang med at læse højt for dit barn

Ovenstående er blot nogle få af mange gode grunde til, hvorfor du bør bruge tid på at læse højt for dit barn. Ofte vil undskyldningen for ikke at læse højt være, at du som forælder ikke har den fornødne tid. Her er det dog vigtigt at huske på, at selv 10-15 minutter i ny og næ gør en forskel. Husk også, at du ikke nødvendigvis behøver at læse højt inden barnets sengetid. Passer det bedre på andre tidspunkter af dagen, er det også en mulighed.

En anden undskyldning for ikke at læse højt er, at det kan være svært at finde på en bog, der er passende til dit barn, og at det kræver, at du husker at aflægge biblioteket eller boghandleren jævnlige besøg.

Her kan du med fordel gøre brug af en af de mange streamingtjenester på markedet. Hos Bookmate finder du for eksempel et enormt udvalg af børnebøger, og de har delt deres børnebøger op i underkategorier efter alder og emne. På den måde kan du også inddrage dit barn i udvælgelsen af jeres næste bog, da i har mulighed for at gennemgå udvalget sammen. Du kan se det store udvalg af børnebøger og hente inspiration hos Bookmate her.

Og husk så, at det ikke kun er dit barn, der får en masse ud af højtlæsningen. Får du gjort højtlæsningen til en vane, vil den bidrage til at knytte endnu stærkere bånd mellem barnet og dig. Højtlæsningen kan dermed blive jeres lille private univers, hvor i hygger jer sammen med gode historier inden sengetid.

Læs mere her

Annonce