Annonce

Annonce

Sponsoreret artikel

Sådan nulrer og klipper du negle på baby

Dato: 8. oktober 2018

Nyfødtes negle kan med fordel nulres af. Men hvad vil det egentlig sige ’at nulre dem af’? Og kan det lade sig gøre på alle små negle?

Skal man korte de små negle?
Hos mange spædbørn betyder det ikke noget, at de små negle er lidt lange. Det er kun, hvis du oplever, neglene hele tiden hænger fast i tøjet, eller de små kradser sig selv, at det kan være en god idé at korte neglene.

Sådan ’nulrer du negle’
Og skal neglene kortes på de små, er det bedst at ’nulre neglene’ i stedet for at klippe. Det kan gøre det til en bedre og tryggere oplevelse for alle parter det første stykke tid, hvor neglene stadig er bløde nok til det. Sundhedsplejerske Elise H. Winther forklarer:

At nulre negle betyder egentlig bare, at man vipper med neglen eller kradser lidt i siden af den - og på den måde løsner det yderste af neglen - og dernæst forsigtigt river eller ’kradser’ neglen af. Det kan være lidt svært, fordi de små bevæger deres arme og ben en del. Men der er en række ting, man kan gøre for at lette processen:

• Start med at vælge et sted og en stilling, hvor du kan få et godt greb om fingre og tæer. Vælg desuden et tidspunkt, hvor din baby er afslappet, f.eks. mens hun sover, mens du ammer eller efter et bad, hvor neglene også er blødere.

• Og så kan du lige så stille vippe neglen op og ned eller kradse lidt i siden af neglen, indtil spidsen af neglen løsner sig. Spædbørns negle er ofte så bløde, at du let kan vippe med dem, og hos mange små løsner neglen sig helt af sig selv.

• Når neglen er løsnet, kan du lige så stille hive eller kradse det yderste af neglen af. Gør det langsomt, så du ikke risikerer at hive for meget af neglen af. I stedet for at hive kan du også ’kradse’ neglen af. Det giver for nogle lidt bedre kontrol med neglen.

Når neglene er for kraftige til ’nulring’
Hos nogle spædbørn vil neglene allerede fra start være så kraftige, at der må en neglesaks til. Og her er neglesaksen netop at foretrække fremfor negleklipperen. Negleklipperen klipper en større del af neglen på én gang, og det gør det svært at kontrollere, at man ikke får lidt af huden med.

Når du klipper neglene, er det vigtigt ikke at klippe dem ’runde’. Neglene skal klippes lige over, men det kan være en god idé at file kanterne lidt til. Ellers risikerer man, at de ’flosser’, river og hænger fast i tøjet. Men du skal passe på ikke at file dem for langt ind i siden. Det kan nemlig resultere i en nedgroet negl, og det kan gøre ondt, uddyber sundhedsplejerske Elise H. Winther.

Hvilken neglesaks?
Der findes en del forskellige negleklippere og neglesakse. Som udgangspunkt er det bedst at undgå negleklipperne. Til gengæld kan de fleste neglesakse bruges. Dog er det en god idé at undgå spidse ender og i stedet gå efter én med rundet snude. Der kan være godt gang i de små arme og ben de første måneder, og derfor kan man let kan komme til at stikke sit barn, hvis enderne er spidse.

God fornøjelse med ’nulringen’.

Læs mere her

" border="0" width="1" height="1" />

Annonce