Annoncørbetalt Indhold Direkte
Annoncørbetalt Indhold Direkte er artikler og billeder, der er leveret direkte og uredigeret af annoncøren selv. Netsundhedsplejerske.dk er således ikke involveret i udviklingen af indholdet. Se flere.
Sådan planlægger du en god rejse til London
London er en oplagt destination til en familieferie, da der er noget for både børn og voksne, uanset om I er til historie, shopping, fodbold, Harry Potter eller bare gerne vil opleve storbyen, som den er. Men London er også en stor by, og hvis I vil nå nogle af de mest populære seværdigheder, kan det være en rigtig god ide at have en plan, inden I tager afsted.
Hvad vil I gerne opleve i London?
Det første skridt er at finde ud af, hvad I gerne vil bruge tiden på. Der er ingen grund til at forsøge at se hele London på turen, da det kan ende med at blive stressende for her. Det ender også hurtigt med lange dage, trætte børn og mere tid i metroen end nødvendigt.
Lav i stedet en liste med de ting, som familien helst vil opleve. For nogle vil det være Big Ben og London Eye, mens andre måske først og fremmest vil se Tower of London, besøge et museum eller tage på Harry Potter-tur.
En familietur til den britiske hovedstad kan planlægges via Hellotickets, så billetterne er på plads før afrejsen. Her kan I blandt andet finde billetter til London Eye, Tower of London, Warner Bros. Studio Tour og forskellige ture rundt i London.
Det kan især være en fordel at bestille de populære oplevelser hjemmefra. Så ved I, hvornår I skal være hvor, og I risikerer ikke at bruge en hel formiddag på at stå i kø. Det er også lettere at få dagene til at hænge sammen på denne måde.
Prøv også at planlægge efter områder. Hvis I eksempelvis skal se Big Ben, Westminster Abbey og London Eye, giver det god mening at lægge dem på samme dag. På den måde slipper I for at krydse byen flere gange og igen bruge unødvendig meget tid på offentlig transport.
Der skal dog helst være lidt luft i planerne. London er ikke en by, hvor alt behøver at være aftalt på forhånd. Sæt gerne et par timer af, hvor I bare kan gå rundt, finde et sted at spise eller slappe af i en park.
De klassiske seværdigheder er bestemt værd at se
Hvis det er første gang, I besøger London, vil de kendte seværdigheder naturligvis være en stor del af turen. Start eksempelvis ved Westminster, hvor I kan se Big Ben, Houses of Parliament og Westminster Abbey.
Herfra er der ikke langt til London Eye. En tur i det store pariserhjul tager omkring en halv time og giver jer en god udsigt over byen. Det er også en af de oplevelser, som kan være sjov for både børn og voksne.
I kan eventuelt tage en tur på Themsen bagefter. Det giver en pause fra gåturen, samtidig med at I får set flere af Londons kendte bygninger fra vandet. Det er en anden måde at opleve byen på end fra gaden.
Tower of London er også værd at sætte tid af til. Den gamle fæstning har en lang og til tider ret dramatisk historie, og her kan I blandt andet se de britiske kronjuveler. Hvis du rejser med en lille baby, eller hvis børnene ikke er de store museumsfans, kan det være et godt sted at få lidt historie ind på en måde, der føles mere som en oplevelse undervejs, og det er altid muligt at stoppe op efter behov, hvis børnene kræver det.
Er der Harry Potter-fans i familien, bør I også undersøge muligheden for en tur til Warner Bros. Studio. Den ligger uden for det centrale London, så det er en god idé at afsætte det meste af en dag til turen.
Husk også at opleve London mellem seværdighederne
Selvom det er fristende at fylde dagene med seværdigheder, er der god grund til at sætte tid af til bare at gå rundt i byen. Det er ofte på den måde, man får øje på nogle af de steder, der ikke nødvendigvis står øverst på listen.
Notting Hill er eksempelvis et hyggeligt område at besøge, hvis I gerne vil væk fra de mest turistede dele af centrum. Gå en tur mellem de farverige huse, kig ind i butikkerne og find et sted, hvor I kan få frokost eller en kop kaffe.
Londons parker er også gode til en pause, hvor Hyde Park ligger centralt og er nem at kombinere med en dag i byen. Her kan I tage lidt mad med, sætte jer på græsset og få et pusterum fra trafik og mennesker.
I kan også tage turen til Greenwich. Området ligger lidt væk fra centrum, men har både grønne områder, historiske seværdigheder og en flot udsigt over London. Det kan derfor være en fin afveksling fra de travle gader omkring Oxford Street, Westminster og Piccadilly Circus.
Der findes selvfølgelig også masser af andre muligheder. Madame Tussauds og SEA LIFE London kan være gode valg for familier med børn, mens British Museum er oplagt, hvis I gerne vil bruge nogle timer på historie og kultur.
Når I planlægger turen, er det derfor en god idé at skelne mellem det, I skal nå, og det, I gerne vil nå. Book de oplevelser, hvor tidspunktet er vigtigt, på forhånd, og lad resten af dagen være lidt mere åben.
