Annonce

Annoncørbetalt Indhold Direkte

Annoncørbetalt Indhold Direkte er artikler og billeder, der er leveret direkte og uredigeret af annoncøren selv. Netsundhedsplejerske.dk er således ikke involveret i udviklingen af indholdet. Se flere.

Få hjælp i hverdagen med simple redskaber

Når alderen begynder at trykke, kan det mærkes på kroppen. Man kan ikke de samme ting, som man kunne engang, og det er helt naturligt og absolut ikke noget at skamme sig over. Vi skal i dag blot være glade for, at der findes en lang række hjælpemidler til ældre, som kan gøre tilværelsen nem og håndterbar, selvom man er kommet lidt op i årene.

For mange er det en overvindelse at skulle benytte sig af hjælpemidler. De ser det som skamfuldt og føler, at det går ud over deres stolthed. Der er dog ingen grund til at skamme sig over at have behov for hjælpemidler i hverdagen. Det er blot en naturlig del af at blive ældre, og en måde hvorpå du i længere tid kan blive ved med at gøre de ting, som gør dig glad. Herunder har vi samlet nogle eksempler på effektive hjælpemidler, som kan være til stor gavn i hverdagen.

Rollatoren - et vidunder for den dårligt gående

Nu sidder der måske nogle derude og skælver i bukserne. Åh nej - ikke en rollator. Men læs nu lige med her, for den er faktisk slet ikke så slem. Der er flere og flere både ældre men også yngre dårligt gående, som er begyndt at benytte en rollator og har stor glæde af den. Det er altså blevet mere og mere almindeligt i gadebilledet, og der er bestemt ikke nogen, der vil tænke over, hvis du kommer gående med en.

Rollatoren giver dig ekstra støtte og stabilitet, når du går. Derudover gør den det også langt mindre sandsynligt, at du falder, når du bevæger dig rundt, og så har du altid en siddeplads med dig, hvis du skulle blive træt på vejen. Ligesom med så mange andre redskaber, så kan du også købe ekstraudstyr til de fleste rollatorer. Du kan eksempelvis tilkøbe holder til din stok eller et lille ryglæn, til når du sidder ned på køretøjet. Den kan give dig så meget livsglæde tilbage, fordi du med den kan bevæge dig meget nemmere rundt, end du ville kunne uden.

Simpelt men effektivt - anskaf dig et skohorn

Hvis du endnu ikke har ét hængende derhjemme i garderoben, så er det på høje tid, at du får anskaffet dig et. Vi taler naturligvis om et skohorn. Når man kommer op i alderen, bliver det hurtigt meget besværligt og ubehageligt at skulle bøje sig fremover for at tage sine sko på. Man oplever måske at få overbalance eller at fleksibiliteten svigter. Her er et skohorn et fantastisk hjælpemiddel.

Skohorn fås i et utal af forskellige varianter. Du kan få dem i forskellige farver, materialer, ja du kan sågar få med teleskopfunktion, så du kan folde det ud, når du skal bruge det. Det kan eksempelvis være smart, hvis du har det med dig i din taske.

Hold styr på din medicin med en pilledoseringsæske

Erfaring viser os, at jo ældre man bliver, jo mere medicin kommer man også til at skulle tage. Det kan for nogle være vanskeligt at holde styr på de mange piller, og hvilke der skal tages hvornår. Derfor kan en pilledoseringsæske være et super nyttigt hjælpemiddel til ældre.

Den hjælper nemlig med at holde styr på, at du husker at tage de rigtige piller på de rigtige tidspunkter. På den måde kommer du hverken til at tage for lidt eller for meget medicin, og du behøver ikke spekulere på, om du nu har husket det. Det kan være en stor hjælp i manges hverdag.

Galleri

Klik for større udgave


Annonce