Svar: Middagslur på restaurant?
Kære mor
Tak for dit brev :)
Hvis både I og jeres datter er inviteret til frokost, så synes jeg umiddelbart, at I skal vælge at tage af sted - alternativet er naturligvis, at I forældre tager af sted og så lader jeres datter passe imens... Det vil giver jer ro til at nyde frokosten og mulighed for at have et par "voksen-timer" sammen - og dine bekymringer omkring middagsluren - den der passer jeres datter vil naturligvis kunne sikre hende denne lur.
Jeres datter kan ikke undvære sin middagslur. Alle de mennesker som er der, alt det nye, restauranten, stemningen osv. vil naturligt give hende en masse indtryk, og hun har brug for at sove og brug for det afbræk, som søvnen giver hende. Men hun kan sagtens sove i sin barnevogn eller klapvogn. Det kræver sandsynligvis, at den ene af jer efter middagsmaden gør hende klar til lur og putter hende i vognen og triller en tur. Så falder hun i søvn, som hun plejer, og I kan så lade hende sove, imens I spiser videre, drikker kaffe, eller hvad I nu skal. Alt efter hvor restauranten ligger, og hvordan den er indrettet, kan hun evt. stå og sove inde eller sove udenfor i sin vogn. Og når hun vågner, tager I hende op og lader hende være med igen:)
Med hensyn til jeres rejse til september, så vil det være rigtig godt, at I forsøger at holde hendes rytme her. På det tidspunkt, vil hun sandsynligvis kunne nøjes med en lidt længere lur midt på dagen, og hvorvidt den skal soves inde eller ude, afhænger meget af forholdene. Som udgangspunkt bør hun være i skyggen og altså væk fra solen, mellem kl 12-15. Det betyder ofte at være indendøre, hvilket ofte også er rigtig rart, fordi der kan være aircondition og derfor betydeligt køligere og rarere at sove. Men hvis der er en overdækket terrasse, hvor der er ro og en let brise, så kan hun måske også stå og sove udenfor - det afhænger af temperatur, vejrforhold osv.
Hvis I er på bytur, kan I naturligvis også vælge ...
... at lade hende sove i barnevogn eller klapvogn. I skal dog sandsynligvis have lidt frokost mellem kl 12-15, så også her vil det være en god idé, at I søger skygge indenfor f.eks. på en restaurant (og hvor så skal kunne stå inde og sove i sin vogn), og når I triller af sted med klapvognen/barnevognen, så skal I sikre jer, at der er parasol på vognen, at hun har solhat, soltøj, solcreme osv. på efter forholdene - og også tjekke temperaturen i vognen, da det hurtigt kan blive meget varmt for hende.
I må se, hvordan det fungerer bedst for jer, og I kan evt. skifte lidt fra dag til dag, som I oplever, hun vil have det bedst. Så den dag, hvor I måske er på tur, satser I på en middagslur i klapvognen - og dagen efter, hvor I er på hotellet, sover hun til middag på hotellets værelse...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det samme om aftenen - det vil være rigtig godt, at I forsøger at holde så fast en rytme som muligt - det vil sige samme spisetider, sovetider osv. som der hjemme. Hvis hun så viser sig at have brug for lidt ekstra søvn og sover lidt længere om morgenen, sover lidt længere middagslur osv. så skal hun naturligvis have lov til det - og modsat, hvis hun vågner tidligere, går senere i seng osv. så skal I også her være lidt fleksible. Hvis I spiser ude en aften, så må hun naturligvis med, og I må så prøve at vurdere hendes overskud. Måske er hun tydeligt træt og har brug for at komme tilbage til hotelværelset og sove - og måske vil hun rigtig gerne være med og kan så senere falde i søvn i sin vogn, imens I går en aftentur - og tilbage på hotellet flyttes hun så i seng:)
Altså ingen faste regler, I skal naturligvis gøre det, som I fornemmer vil fungere bedst for jer alle tre på jeres ferie - og dog indstille jer på, at det bliver en lidt anderledes måde at holde ferie på. Der er forskel på at rejse med et lille barn og så rejse som par :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.