Svar: Hjælp til søvn og måltider - PART II
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :) Dejligt at høre, at det er blevet meget nemmere at putte lillepigen - og nu med mindre brug af bold. Det er super godt:)
Det er rigtig godt, at jeres datter viser interesse for at spise og holde lidt mad i hånden selv. Det må hun meget gerne og at sidde med mad i hånden en rigtig god øvelse. Det styrker hendes hånd-øje-koordination og styrker hende også mundmotorisk. Hun lærer at mad smager forskelligt, at det kan have forskellig konsistens, temperatur osv. Ligesom hun naturligt får en fornemmelse for, hvordan det er at have fastere mad i munden, indtil videre har hun jo været vant til at drikke mælk, så det er naturligt helt nyt for hende:)
Jeg vil anbefale jer, at I netop udnytter hendes lyst til at sidde med mad i hånden, og derfor starter med at sætte hende i den høje stol, så hun lærer at forbinde dette med at skulle spise. Så tilbyder I hende f.eks. lidt ristede rugbrødsbjælker, agurkeringe, lidt kogte grøntsagsbuketter som broccoli og blomkål, en kartoffelbåd fra ovnen, lidt bløde frugtbåde osv. som hun selv sidder med, kan gnaske og gumle lidt på, og på den måde blive opmærksom på, at det er spisetid - og så følger I efter med lidt på en ske. Giv hende også vand af kop, så hun på den måde hjælpes til at bearbejde føden bedre og samtidig vænnes til at drikke vand, som fremadrettet naturligt også vil skulle udgøre en del af hendes væskeindtag.
Det er netop vigtigt, at hendes væskeindtag stadig dækkes - det er sandsynligvis fordi skemaden fylder mere nu, og hun derfor naturligt drikker mindre om dagen, at hun søger flasken ekstra om natten. Og det er også helt naturligt, at hun vil have brug for flaske sen aften og tidlig morgen - det er flasken midt nat, som I nu skal forsøge at trappe ud af. Og I kan netop trappe ud, ved at give hende minde og mindre ...
... i flasken. Når det så er sagt, så lyder det som om, at I måske skal give hende lidt mere mælk i de flasker, som hun får...
I skriver, at hun drikker mellem 800-1000 ml mælk i døgnet, og I fortæller også, at hun drikker ca. 135 ml i hver flaske. Det vil sige, at hun får 6-7 flasker i døgnet. Nu hvor hun nærmer sig 7 måneder, så vil jeg anbefale, at I går ned på 5 flasker i døgnet og i stedet kommer lidt ekstra mælk i hver flaske. Når hun bliver 7 måneder vil 4 flasker sandsynligvis være passende, og skemaden vil der også kunne fylde mere.
Hvis hun kan drikke det, må hun gerne få 150-180 ml aften og sen aften, altså når hun puttes kl. 19.30-20 og igen kl 23.30-00. Hvis hun drikker større flasker på netop disse tidspunkter, så vil hun sandsynligvis kunne sove et længere søvnstræk og vil ikke vågne efter 2.5 time for at få flaske igen, men kan i stedet netop begynde at sove igennem til næste morgen. Det vil være realistisk at arbejde på, at hun sover til f.eks. kl. 05/06 uden mælk.
Du må gerne forsøge med en flaske vælling. Det er i principppet en tynd grød, og nogen oplever, at det derfor mætter lidt mere. Der sker ikke noget ved at forsøge, og hvis hun ikke kan drikke mere end 135 ml, så kan vælling nogle gange være en god idé. Men umiddelbart lyder det som om, at det er lidt mere mælk hun egentlig har behov for om aftenen og i sin drømmeflaske... Det er helt okay, hvis hun i løbet af dagen er begyndt at sige fra overfor nogle af flaskerne, for når hun bliver 7 måneder, vil hun ofte springe flasken formiddag og eftermiddag over. I stedet gives her lidt større mellemmåltider og vand af kop. Det lyder derfor umiddelbart som om, at hun selv er begyndt at vise et andet behov nu, og det er rigtig fint:)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen. Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Det er højsæson for røde babynumser
Har du forberedt babynumsen på sommervarmen?
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen. Ved at erstatte vand, sæbe og vådservietter med Olívy baby care – diaper ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
28. august 2023 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 61/2 mdr. Jeg har ammet hende fuldt ud indtil...
23. august 2023 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Jeg har netop læst din artikel omkring bagepulver til baby, og vil...
20. august 2023 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Modermælkserstatning, aftensmad mm.
Kære Helen, To spørgsmål: 1. MME. Hvad tænker du om at gå over på 2’eren?...
20. august 2023 | Kost og ernæring | 2 mdr.
Hej Helen Det går rigtig fint med vores dreng på 2 måneder. Han får flaske...
31. juli 2023 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Bare et kort spørgsmål denne gang: Vi har en masse krydderurter...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.