Svar: Nedtrapning af flaske?
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det anbefales, at man trapper gradvist ud af flaske efter 1 års alderen, men det betyder ikke, at det behøver være lige nu. De fleste børn stopper med flaske, når de er mellem 13-15 måneder gamle, så I har stadig lidt tid at løbe på :)
Det lyder som en passende mængde, når jeres dreng får 300-400 ml fordelt på to flasker, og når de drikkes aften og sen aften, så tænker jeg, at det er begrænset, hvor meget de påvirker hans indtag af rigtig mad om dagen. Derfor er jeg umiddelbart ikke så bekymret.
Jeg vil anbefale, at I begynder at indføre en godnatgrød nu. Og sammen med grøden kan han få lidt mme af en kop (eller letmælk, dog max 100 ml). Han må også meget gerne bare få vand. I takt med at han tilbydes aftengrød, så vil det naturligt fylde lidt mere i maven og det vil gøre det lettere at trappe ud af flasken aften og sen aften.
Derudover vil jeg anbefale dig, at du trapper gradvist ud af flasken kl 23, så han får mindre og mindre. Du skal altså ikke fjerne den fra den ene dag til den anden, men give ham mindre og mindre af gangen og på den måde gradvist vænne ham til, at han ikke længere behøver flasken eller mælken der.
Der bør være mme i flasken - alternativt kan gives lidt vand en overgang, men som udgangspunkt er flaske beregnet til mme og vand og komælk kan og bør drikke af en kop. Det er vigtigt også at nævne, at I ikke skal vænne ham til at få vand i flaske i stedet, det er meningen, at han slet ikke skal behøve noget at drikke kl 23...
Det er vigtigt, at han tilbydes mange små måltider, det er bedre at han spiser lidt og tit end få og store ...
... portioner og mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand eller lidt letmælk af en kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle eller andre rester fra aftensmaden. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos... eller måske en lille portion A38 med lidt rygbrødsdrys, revne æbler eller lignende. vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk,kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i små hapsere og større stykker til hænderne og også stadig moset mad. Frikadellen kan f.eks. gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og gøres klar til natten
Godnatgrød ca 19.30, vand, lidt mme eller letmælk af en kop - og får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca. kl 20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske, som så gradvist trappes ud over de næste uger...
Med hensyn til letmælk, så bør han lige nu ikke tilbydes mere end 100 ml samlet, så hvis I giver ham letmælk både morgen og aften, bør han altså kun få ½ dl af gangen :)
Jeg håber at min dagsplan giver lidt idé om, hvordan dagen kan skrues sammen og at du også er hjulpet videre med hensyn til at få trappet ud af flaskerne :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.