Brev:
11 mdr., svært ved at falde til i dagplejen
Kære Helen.
Med dit sidste råd fik vi godt styr på nattesøvnen, så nu kunne vi godt bruge et råd mere, som omhandler noget helt andet. Lillemanden på knap 11 måneder har nemlig meget svært ved at falde til i dagplejen, og jeg er ærlig talt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an, da storesøster var meget nem at køre ind i selvsamme dagpleje. Vi har et rigtig godt forhold til dagplejemor, som er en meget erfaren og sød dagplejer med en del år på bagen.
Vi startede indkøring omkring 9,5-10 måneder, og det er selvfølgelig lige midt i separationsfasen, men da jeg er selvstændig, tænkte vi, at vi bare ville tage det stille og roligt, for jeg har god tid til indkøringen og er netop selvstændig for at undgå for mange lange dage osv.
Han reagerede dog meget voldsomt, da jeg første gang prøvede at forlade ham meget kortvarigt efter fem dage sammen i dagplejen, og græd virkelig voldsomt, til han var tæt på at kaste op. Efterfølgende var han svær at dysse ned igen og var helt opkogt, sov meget uroligt i middagsluren hjemme osv. Og sådan har det faktisk været hver eneste gang, jeg har prøvet at gå fra ham efterfølgende. Herhjemme græder han nu også, når jeg forlader lokalet, og sådan var det ikke før.
Det er også svært for dagplejemor, da han ikke lige er sådan at trøste. Han vil ikke tage flasken, når hun prøver at give den - han virker meget afvisende i det hele taget. Han bliver vred og vil ingenting. Efter jeg flere gange har prøvet at gå, græder han nu allerede, når jeg rejser mig, og jeg frygter lidt, at det bare bliver værre og værre.
Det har været svært at få en sammenhængende indkøringsfase dernede, da han har været syg flere gange og har været meget plaget af tandfrembrud, som også virker markant værre hos ham, end vi husker det fra storesøster. Men det er jo ikke rigtig noget, jeg kan gøre noget ved. Det hjælper jo ikke på indkøringen at sende ham af sted, hvis han er sløj og pylret.
Efter tre uger (med et par sygedage hist og pist) kan jeg se, at han nu fuldt ud accepterer og hygger sig med de andre børn og også gumper væk fra mig, hvor han i starten holdt sig helt tæt ved mig, og de ikke måtte komme tæt på ham. Det tager jeg som et positivt tegn. Og jeg prøver at trække mig og holde mig i baggrunden, alt hvad jeg overhovedet kan, så dagplejemor kan komme til.
Nu begynder vi dog at mærke pres fra ledelsen for, at vi skal skynde på med indkøringen. Jeg ved ikke hvorfor, for spørger jeg dagplejemor, er der som sådan ingen tidshorisont eller nogen regler for noget, men de vil gerne sætte tid på, hvor længe de synes, jeg skal gå fra ham, og opfordrer til, at han nu også skal køres ind i legestuen sammen med de 20 andre børn i ...
... dagplejegruppen samt køres ind gæsteplejen, som kan være en hvilken som helst dagplejer fra gruppen.
Jeg har nægtet og holdt fast i, at han først kommer i legestue samt gæstepleje, når han er faldet til hos dagplejemor, for mon ikke vi nok skal nå det hele. Han er trods alt ikke engang et år gammel. Hvorfor pokker har vi så travlt? Han reagerede ret meget på bare to børn, så når der pludselig er mange flere, kan jeg næppe tro, at det skulle blive en kæmpe succes på nuværende tidspunkt, og jeg kan sagtens selv passe ham en dag eller to, hvis dagplejemor er syg. Derudover er legestuen også en smittebombe, og vi har ikke haft mangel på sygdom indtil videre, så jeg er ikke ked af at vente et par måneder med indkøring dernede.
Dagplejemor og jeg er enige om, at det indtil videre ikke har virket, at jeg bare går og bliver væk i længere tid, og at det skal tages i små etaper, som må tage den tid, det nu tager. Men hun mærker naturligvis også presset fra ledelsen, selvom hun selv siger, at hun føler sig lidt magtesløs, når hun ikke kan trøste ham. Hun synes også, at han gør positive fremskridt med de andre børn, og hun har ikke noget imod, at vi giver os god tid.
Men presset påvirker også mig, og jeg begynder stille og roligt også at tvivle på, om jeg griber det helt forkert an, selvom alle mine instinkter fortæller mig, at det bare skal tid for at blive en succes. Det er klart, at jeg ikke skal sidde nede i dagplejen i et halvt år, og at der nok vil blive gråd, når jeg går, uanset hvad, men ... det skulle gerne være mindre voldsomt, hvor han er til at trøste. Så ville jeg i hvert fald have bedre samvittighed.
Min egen tanke var at prøve at gå lidt rundt hele tiden dernede og se, om reaktionen på, at jeg rejser mig, så bliver mindre voldsom efter nogle dage. Alternativt kunne min mand overtage indkøringen. Men jeg føler mig lidt på herrens mark her, og jeg er selvfølgelig også mor med alle morinstinkterne.
Har du fif til, hvordan jeg skal gribe det an? Hvor længe er det hensigtsmæssigt at tage sig god tid? Er det bedre bare at gå, som de opfordrer til, og så må han græde den ud og kaste op? (Pyha, det ville jeg have virkelig svært ved). Jeg vil naturligvis gerne have lidt fritid og passe mit arbejde, men det vigtigste for mig er, at det bliver en god oplevelse for alle parter på lang sigt. Om det så tager en måned eller to er underordnet for mig.
Jeg husker tydeligt et barn, som dog ikke gik hos vores dagplejer, men som jeg ofte så, da vores ældste barn gik dernede, som græd dagen lang i dagplejen og var noget så ulykkelig selv efter et halvt år. Min største frygt er, at det her skal ende på samme måde. Alle råd modtages med kyshånd.
Mange hilsener fra
MK
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor