Brev:

Meget ked af det i vuggestuen

Hej Helen

Jeg skriver til dig med en klump i halsen og ondt i maven. Vores datter på 2 år og 9 mdr – trives pludselig slet ikke i institutionen. Pædagogen på stuen er bekymret – og det er jeg nu virkelig også. Især fordi vi ikke kan finde ud af hvorfor hun pludselig ikke er glad. Måske bliver min mail lidt lang – men prøver at forklare situtationen så godt jeg kan og det føles som et stort puslespil der skal stykkes sammen.

Hun udviser ifølge den ledende pædagog ”A” på stuen, pludselig (siden efter juleferien) en ”meget bekymrende adfærd” særligt når der er mange børn på stuen el på legepladsen. Hun vil ikke deltage i legen/fælleskabet med de andre – trækker sig helt, ved at gå over i et hjørne med ryggen til. Eller hun ligger på maven på en sofa og kigger ned og piller ved noget legetøj. Ifølge ”A” prøver de at inkludere hende i legen – men uden held. Hun er helt mut og indimellem også har tårer i øjnene. Når hun har det sådan – siger hun heller ikke fra hvis en af de andre børn tager noget ud af hånden på hende el lign. – og lader sig altså tromle.

Dog oplevede de en gang i sidste uge – og i går eftermiddag at hun pludselig indgik rigtigt fint i en leg i en større gruppe og var helt optaget af det – og i går eftermiddag legede fint med nogle af de større børn. Og de siger at hun også hygger sig rigtig meget – og er rigtig god til - at lege på tomandshånd. Og ”A” oplever også at hun er meget snakkesalig og glad når hun har hende på tomandshånd. Det lader til at det altså primært når de er mange børn på stuen at hun ikke er tilpas – og ligefrem virker lidt utryg/bange – med tårer i øjnene. De siger at det ofte går lidt bedre om eftermiddagen – efter luren. Som eksempelvis i går, hvor hun var vågnet med røde kinder, var glad og snakkende og havde leget med nogle større børn.

De har også fortalt at hun når hun spiser madpakke, spiser hun langsomt og bliver siddende længe – at de engang spurgte hende om hun gerne ville ned at lege – og det ville hun faktisk gerne! Det virkede somom hun måske troede at hun skulle blive siddende til hun var færdig (!?) sådan er det absolut ikke hjemme, hvor hun ofte hopper fra bordet før vi andre er færdige – og får lov til det. Er hun mon ”bange for” (en af) pædagogerne !?

Hun siger at hun godt kan li to af pædagogerne på stuen ”B” og ”C”, men at hun ikke rigtig kan li ”A”. ”A” er en ældre garvet pædagog, og hun kan godt være lidt kontant og fast i tonen.

I dag havde jeg mulighed for at aflevere hende lidt sent (og hun havde sovet godt og længe, hun er klart b-menneske) – og da vi kom var alle børnene i gang med to fællesaktiviteter. Da vi kom ind af døren kunne vi se at de var i gang med en sjov forhindringsbane – og jeg spurgte om hun ikke ville være med. Hun rystede på hovedet og vi gik ned til hendes garderobe med hendes ting. Bag den lukkede dør ind til stuen – kunne vi høre at de legede sangleg. Jeg spurgte om vi ikke skulle gå derind og være med. Hun rystede på hovedet og sagde at det vil hun ikke og fik lidt tårer i øjnene – på en måde jeg ikke har set før. Men hun kunne ikke fortælle mig hvorfor hun blev ked af det da jeg prøvede at spørge hende. Så jeg foreslog at vi gik tilbage til forhindringsbanen og pædagog ”B” som hun rigtig godt kan li! Hun nikkede og sagde at jeg skulle holde hende i hånden. Det gjorde vi og jeg sad med hende og vi kiggede på de andre børn og en enkelt gang smilede hun også da der skete noget sjovt, men var ellers ret mut og lænede sig tæt op af mig. Da legen var slut og børnene løb videre kom hun over til pædagogen og vi sagde farvel – hun var meget mut.

Hun har altid været sådan at hun trak sig hvis hun blev ked af det – og ikke lige går hen og siger det med det samme – også derhjemme. Og vi ved at pædagogerne har set det og er opmærksomme på det. Så på en måde er det ikke mærkeligt at det er det hun gør – det er tydeligt at der er noget hun er meget ked af el utryg ved. Vi kan bare ikke finde ud af hvad eller hvorfor!?

Jeg har oplevet herhjemme at hun har sat sig i et hjørne med bøjet hoved og været ked af det – når jeg har spurgt hvorfor hun er ked af det siger hun ”det er fordi jeg ikke må tænde og slukke lyset” el ”fordi jeg ikke må gå med far i supermarkedet” hvis det er det hun sekundet før har fået at vide at hun ikke måtte el skulle. Eller hun kan blive frustreret hvis vi af en eller anden grund afbryder hende i noget hun er på vej til. Så det er tydeligt at hun reagerer på en lignende måde herhjemme – hvis der er noget der går hende imod. Men så snakker vi hurtigt om det og hun ...

... kommer hurtigt videre. Men det her er dog bare noget større og mere utrygt for hende.

Jeg har forsøgt lidt indimellem at få hende til at fortælle om det og spurgt om hun nogen gange bliver ked af det i institutionen – det har hun nikket til. Jeg spurgte om nogle af de andre børn drillede – det svarede hun nej til. Om nogen af de voksne drillede – det svarede hun nej til. Jeg har også spurgt hvem hun gerne ville lege med dernede, og hun nævner to af de andre piger, men siger også at hun helst vil lege selv. Jeg har også snakket med hende om at hun skal huske at fortælle til de voksne hvis hun bliver ked af det – det siger hun at hun ikke vil, og hun vil helst være sig selv. Hvorfor er det mon?

Hun er en rolig pige, og som begge hendes forældre også er det; typen der lige ser tingene lidt an før hun kaster sig ud i dem. Hun har et virkelig godt sprog og er motorisk dygtig – og vores umiddelbare fornemmelse er at hun er ret langt fremme i sin udvikling. Hjemme snakker hun rigtig meget – leger rollelege – og er rigtig god til at bruge sin fantasi. Hun kan li at danse, synge og læse bog. For nylig var vi sammen med nogle venner og flere børn – hun legede fint med dem, også selvom vi ikke var tæt på. En af de jævnaldrene børn var dog indimellem meget streng ved hende – verbalt – men hun var så dygtig til at sige fra og sige stop! Hvilket jeg blev så glad for at se – hun klarede det virkelig godt. Så hun kan godt – og vi har aldrig oplevet at hun ikke trives i både små og større sammenhænge. Så sent som i går var vi et sted med mange mennesker – hvor hun ser noget hun syntes er spændende og løber glad afsted for sig selv uden den mindste bekymring!

Indtil juleferien var vores indtryk at hun havde det godt i institutionen. Vores indtryk var at hun var en stille pige dernede, men også kunne sige fra og generelt fungerede godt. Vi havde en dejlig juleferie – og vi kunne mærke at hun udviklede sig rigtig meget. Især hendes sprog har udviklet sig rigtig meget. Derudover er hun i juleferien flyttet ind i sit eget værelse hvor hun nu bliver puttet og sover i sin egen seng – kommer dog altid ind til os i løbet af natten, og får altid lov til det. Alt det har hun klaret så godt og gerne villet det!! Hun taler rigtig MEGET om at være en stor pige – hvilket ellers ikke er noget vi taler så meget om – så jeg tænker det kommer fra institutionen. Hun siger f.eks at hun ikke vil ha strømpebukser på – for det har store piger ikke.. osv. Så det er hun meget fokuseret på.

Inden jul var vi også begyndt at pottetræne og hun ville gerne på potten. Vi har taget det stille og roligt - men nu vil hun ikke rigtig på potten mere - så det er gået i stå igen.
Når vi afleverer hende i institutionen om morgenen forsøger vi ofte at få hende hen til de andre børn som allerede leger når vi kommer, men det vil hun aldrig rigtigt og vil helst hen til en voksen. Hun ofte er lidt betuttet når vi afleverer – men accepterer med et kys og et kram at nu er hun hos pædagogen og mor/far skal gå. – og sådan har det altid været.

Jeg ved godt at du umuligt kan fortælle os hvad det er der er galt – men jeg vil så gerne høre dine tanker – og meget gerne have lidt råd til hvordan vi bedst snakker med hende og får hende til at sætte ord på hvad det er hun er ked af! Og lidt råd til hvordan vi dog opklarer hvad det er der er galt.

Jeg ved godt at vi skal finde frem til det sammen med pædagogerne – for det er jo dem der oplever det. Vi har allerede aftalt et møde med dem i slutningen af næste uge. De er kede af at det er sådan og lader til at være ret meget på bar bund. Men også ret opsatte på at finde ud af det! Og vi er selvfølgelig også rigtigt kede af det – det gør så ondt at høre at hun slet ikke har det godt.

Lidt ekstra info: Hun går i en mindre integreret institution – hvor hun går på en stue hvor de er mel 2 og 3 år, og de er ca 12 i alt med 3 voksne. Og så er der to andre stuer med 3-6 årige børnehavebørn. I alt et hus på knap 50 børn. Hun startede i institutionen for 4,5 måned siden – fordi vi flyttede fra lejlighed til et hus – og kom fra en større integreret institution på ca 86 børn, hvor hun gik på en familiestue. Hun var glad i den gamle institution – men klarede også skiftet til den nye rigtig fint.. Vi oplever at der i den nye institution er meget mere ro og de voksne har mere tid og overskud til børnene – og vi har derfor været rigtig glade for skiftet – og følt at det var det helt rigtige for vores datter. At vi er flyttet har hun også klaret rigtigt fint!

Mange hilsner
en meget bekymret mor

Læs Helens svar »

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar

5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar

12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: