Annonce

Annonce

Brev:

Putning - 3 mdr.


29. januar 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Putning - 3 mdr.

Kære Helen

Tak for et godt sted at finde råd og vejledning.

Jeg har læst din bog om børn og søvn, men jeg har tre spørgsmål vedr. den konkrete situation jeg står i med min datter, hvorfor jeg skriver til dig.

Jeg har en dejlig datter på 3,5 mdr. Hun har det godt, spiser godt, tager på og smiler og er glad.

Spørgsmål 1:
Min datter har siden fødslen kunne sove i egen tremmeseng uden problemer. Jeg har tidligere gjort den sådan, at jeg efter endt natamning, har haft hende oppe over min skulder i ca. 30 min. Det har hjulpet til, at hun ikke har gylpet i sengen, har bøvset af hvis hun skulle, samt fået hende til at falde i søvn igen efter amning. Jeg har herefter kunne lægge hende i hendes egen seng. Dette har virket upåklageligt indtil for ca. 14 dage siden. Min datter begyndte lige pludselig at skrige og græde, når hun kom op.

Jeg har i samråd med min SP prøvet forskellige stillinger og tiltag, men desværre uden meget held. Min SP har udelukket, at hendes reaktion har noget med surt opstød eller gylp at gøre, da min datter ikke reagerer på samme måde hvis jeg lader hende sove videre i sengen ved siden af min kæreste og jeg. Her gylper hun en lille smule, men sover ellers trygt videre.

Jeg har fulgt dit råd fra din bog om at lægge et håndklæde eller pude under hendes madras. Min tanke var, at jeg efter amning ville lægge hende direkte i hendes tremmeseng - altså uden at have hende oppe at sidde. Dette vil hun heller ikke. Hun begynder at vende og dreje sig i utilfredshed og vågner som regel helt af dette. Jeg har prøvet at stå foroverbøjet i tremmesengen og holde hendes arme. Dette hjælper i tiden jeg holder dem, men lige så snart jeg slipper bliver hun urolig. Jeg kan simpelthen ikke få hende lagt i egen tremmeseng igen efter amning. Har du nogle gode råd?

Spørgsmål 2 og 3:
Når min datter skal sove vugges hun i søvn. Selve forløbet er, at min datter er sammen med os i stuen indtil ...


Annonce

... hun bliver træt nok til at sove. Her tager jeg hende ind på soveværelset, svøber hende i hendes dyne og vugger og synger for hende. Hun sover som regel efter 10-15 min. Min datter kan ikke falde i søvn, hvis hun ikke vugges. Vi har prøvet en slyngevugge, men denne er hun ikke specielt begejstret for. Jeg har som sådan intet imod at vugge hende i søvn, da jeg synes det er hyggeligt og gerne vil give hende den tryghed hun har behov for. Men i takt med at hun vokser og bliver tungere, kan jeg godt se, at vugningen må få sin ende.

Jeg synes dog ikke, at hun skal græde sig selv i søvn hvorfor jeg tænker, at det vil tage lidt tid at ændre denne vane. Jeg kan ligeledes forstå på andre, at det er nu de gode vaner skal indarbejdes, da min datter fra nu af vil begynde at huske rutiner. Jeg må ærligt indrømme, at dette stresser mig en smule og derfor også er en af grundene til, at jeg vælger at begynde at ændre på hendes putning nu.

Mit spørgsmål er derfor hvordan jeg ændrer på dette? Det skal ligeledes tilføjes, at jeg har prøvet at erstatte vugningen af min datter med berøring, nus osv. samt at lægge en hånd på hendes bryst og holde hendes arme. Alle tingene bliver hun dog rimelig ophidset over når hun er træt. Hun falder heller ikke i søvn ved brystet længere, men bliver som regel mere frisk efter amning. Derfor indgår amning ikke som en del af potningen længere. Jeg har derfor brug for lidt råd til hvad jeg ellers kan prøve at gøre :)

Mit sidste spørgsmål går lidt i forlængelse af ovenstående. Min kæreste og jeg er en smule i tvivl om hvordan vi indfører gode putteritualer. Min datter er ofte ikke træt på samme tidspunkt. Nogle dage vil hun gerne sove kl. 22, mens hun andre dage gerne vil sove kl. 23. Skal vi begynde at putte hende på et fast tidspunkt hver aften selvom hun ikke er træt? Eller hvordan gør vi det?

Jeg håber at ovenstående giver en smule mening :)

Med venlig hilsen
En vuggende mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce