Brev:
Jalousi og putning
Hej Helen,
Jeg har to punkter, jeg håber du kan hjælpe mig med.
1. Jeg er ved at blive godt frustreret på flere parametre. Min datter Maya (næsten 3 år) har fået sig en lillebror for lidt over 3 måneder siden. De første par måneder gik helt fint, men da jeg i to uger skulle gå alene hjemme med børnene fordi far skulle starte på arbejde begyndte Maya at få 2-4 nedsmelter pr dag, hvilket var rigtig hårdt for os alle.
Nedsmeltningerne tror jeg kom af, at hun blev meget bevidst omkring at lillebror også tog en del af min tid og blev derfor meget frustreret når jeg holdte ham og trøstede ham. Det resulterede så i at vi i en uges tid kom til at skælde rigtig meget ud, fordi vi følte os så magtesløse og ikke vidste hvordan vi skulle hjælpe hende. Heldigvis fik vi hjælp af vores sundhedsplejerske, som gav os nogle gode redskaber, som har minimeret nedsmeltningerne markant.
MEN Maya har det helt sikkert stadig meget svært, også her fordi hun for et par uger siden startede i børnehave. Det er gået rigtig godt nede i børnehaven, men derhjemme er vi bange for om vi får dækket ordentligt hendes omsorgsbehov. Hun vil fx næsten HELE tiden sidden på skødet, både når hun ser fjernsyn og vi spiser morgenmad og aftensmad. Hun vil bæres oppe på skulderen som en baby, og siger tit at hun savner os og vil have os. Vi forsikrer hende altid at det har hun også, men det kan godt til tider være svært at vise rent fysisk, fordi hun kan have det svært med berøring. Fx når hun sidder på skødet, må man slet ikke røre hende i mens, uden at hun bliver sur.
I dag gik jeg kortvarigt hen og aede lillebror, hvorefter hun sagde: “du elsker mig ikke. Jeg elsker dig. Du elsker mig ikke” og dette gentog hun flere gange. Jeg svarede tilbage at selvfølgelig elskede jeg hende, helt op til skyerne, og det skulle hun aldrig være i tvivl om, men så blev hun i stedet frustreret. Hvad betyder det?? Hvorfor siger hun det, er det virkelig det ...
... hun tænker?
Det knuser mit hjerte, jeg føler jeg prøver så ihærdigt at vise for hende hvor vigtig hun er for mig, men ved ikke om der er noget vi gør helt forkert. Håber du kan kaste noget lys på denne situation og hjælpe mig til at forstå, hvad hun måske føler og hvad jeg kan gøre bedre? Den sætning hun kom med i dag, har virkelig slået mig i gulvet og føler lige nu at jeg intet gør rigtigt.
2. I ca et år nu, har Maya været utrolig bange for ugler. Det er i hvert fald tit forklaringen, når hun ikke vil i seng om aftenen - at der er ugler uden for vinduet. Det gør også at hun både vil have natlampen og loftslampen tændt, samt gardinerne trukket fra, så der er helt vildt meget lys på hendes værelse. Hun vil oftest ikke sove i sin egen seng og nogle gange får hun også lov til at faldene i søvn i vores.
Oven i det er hun fuldstændig grædefærdig, når vi går ud efter vi siger godnat. Hvilket resulterer i at sengelægningen bliver meget lang, fordi vi skal blive længe hos hende. Hun siger også tit at hun ikke kan lide at være alene. Frygter at vi selv er kommet til at skabe problemet, ved at vi nogle gange er gået alligevel, selvom hun har protesteret, for at være faste omkring at hun skulle sove, hvilket måske har gjort hende bange for at blive forladt?
Hvad kan vi gøre for at gøre hende mere tryg? Her til aften endte det med at hun faldt i søvn på en madras på gulvet på hendes eget værelse, men jeg sad ved siden af hende en hel time. Vi sørger altid for en fast godnatrutine, så det er så forudsigeligt som muligt, men føler jeg løber helt tør for ideer efterhånden.
Beklager for et meget langt brev. Håber de ting jeg skriver giver mening og at du kan hjælpe os med at forstå vores datter endnu bedre.
Det vigtigste for mig er at hun ikke føler sig alene eller overset, men st jeg selvfølgelig også kan være der for den lille, uden at det føles som et problem over for Maya.
Kærlig hilsen
Mayas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.