Brev:
Jalousi og putning
Hej Helen,
Jeg har to punkter, jeg håber du kan hjælpe mig med.
1. Jeg er ved at blive godt frustreret på flere parametre. Min datter Maya (næsten 3 år) har fået sig en lillebror for lidt over 3 måneder siden. De første par måneder gik helt fint, men da jeg i to uger skulle gå alene hjemme med børnene fordi far skulle starte på arbejde begyndte Maya at få 2-4 nedsmelter pr dag, hvilket var rigtig hårdt for os alle.
Nedsmeltningerne tror jeg kom af, at hun blev meget bevidst omkring at lillebror også tog en del af min tid og blev derfor meget frustreret når jeg holdte ham og trøstede ham. Det resulterede så i at vi i en uges tid kom til at skælde rigtig meget ud, fordi vi følte os så magtesløse og ikke vidste hvordan vi skulle hjælpe hende. Heldigvis fik vi hjælp af vores sundhedsplejerske, som gav os nogle gode redskaber, som har minimeret nedsmeltningerne markant.
MEN Maya har det helt sikkert stadig meget svært, også her fordi hun for et par uger siden startede i børnehave. Det er gået rigtig godt nede i børnehaven, men derhjemme er vi bange for om vi får dækket ordentligt hendes omsorgsbehov. Hun vil fx næsten HELE tiden sidden på skødet, både når hun ser fjernsyn og vi spiser morgenmad og aftensmad. Hun vil bæres oppe på skulderen som en baby, og siger tit at hun savner os og vil have os. Vi forsikrer hende altid at det har hun også, men det kan godt til tider være svært at vise rent fysisk, fordi hun kan have det svært med berøring. Fx når hun sidder på skødet, må man slet ikke røre hende i mens, uden at hun bliver sur.
I dag gik jeg kortvarigt hen og aede lillebror, hvorefter hun sagde: “du elsker mig ikke. Jeg elsker dig. Du elsker mig ikke” og dette gentog hun flere gange. Jeg svarede tilbage at selvfølgelig elskede jeg hende, helt op til skyerne, og det skulle hun aldrig være i tvivl om, men så blev hun i stedet frustreret. Hvad betyder det?? Hvorfor siger hun det, er det virkelig det ...
... hun tænker?
Det knuser mit hjerte, jeg føler jeg prøver så ihærdigt at vise for hende hvor vigtig hun er for mig, men ved ikke om der er noget vi gør helt forkert. Håber du kan kaste noget lys på denne situation og hjælpe mig til at forstå, hvad hun måske føler og hvad jeg kan gøre bedre? Den sætning hun kom med i dag, har virkelig slået mig i gulvet og føler lige nu at jeg intet gør rigtigt.
2. I ca et år nu, har Maya været utrolig bange for ugler. Det er i hvert fald tit forklaringen, når hun ikke vil i seng om aftenen - at der er ugler uden for vinduet. Det gør også at hun både vil have natlampen og loftslampen tændt, samt gardinerne trukket fra, så der er helt vildt meget lys på hendes værelse. Hun vil oftest ikke sove i sin egen seng og nogle gange får hun også lov til at faldene i søvn i vores.
Oven i det er hun fuldstændig grædefærdig, når vi går ud efter vi siger godnat. Hvilket resulterer i at sengelægningen bliver meget lang, fordi vi skal blive længe hos hende. Hun siger også tit at hun ikke kan lide at være alene. Frygter at vi selv er kommet til at skabe problemet, ved at vi nogle gange er gået alligevel, selvom hun har protesteret, for at være faste omkring at hun skulle sove, hvilket måske har gjort hende bange for at blive forladt?
Hvad kan vi gøre for at gøre hende mere tryg? Her til aften endte det med at hun faldt i søvn på en madras på gulvet på hendes eget værelse, men jeg sad ved siden af hende en hel time. Vi sørger altid for en fast godnatrutine, så det er så forudsigeligt som muligt, men føler jeg løber helt tør for ideer efterhånden.
Beklager for et meget langt brev. Håber de ting jeg skriver giver mening og at du kan hjælpe os med at forstå vores datter endnu bedre.
Det vigtigste for mig er at hun ikke føler sig alene eller overset, men st jeg selvfølgelig også kan være der for den lille, uden at det føles som et problem over for Maya.
Kærlig hilsen
Mayas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.