Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med maven siden fødslen


26. marts 2020

Alder:
4 mdr.

Problemer med maven siden fødslen

Hej Helen

Vores dreng på 4 måneder har haft problemer med maven lige siden han blev født. Der har været få og korte perioder, hvor det har været fint, ellers har der været problemer.
Vi har prøvet forskellige mme, og synes at Allomin syrnet er den, der har været bedst for ham. Så snart vi skiftede fra Nan Sensilak og Allomin blå, reagerede hans mave rigtig godt på den syrnede. Dog kun i en kort periode. Så fik han hård mave igen. Jeg har dog overvejet at prøve den gule Allomin som et forsøg.

Vi laver en masse baby gymnastik med ham i løbet af dagen. Vi giver lidt vand 1-2 gange dagligt samlet set max 30 ml, da han ikke er så glad for vand. Vi giver mælkesyrebakterie dråber hver dag. Vi prøvede en masse ting, men det blev ved i ca 3 ugers tid. Altså, i en periode var grøn Allomin rigtig god mod ham, og så fik han hård mave igen i 3 uger. Så pludselig her i sidste uge blev det hele fint igen - han fik afføring hver dag og endda 2 gange dagligt i 5 dage. Jeg er dog næsten sikker på, at det var takket være vores besøg hos osteopaten. Han er nemlig ret spændt i kroppen, siger hun, og spændt i den ene side af nakken. Så jeg tænker de 5 gode dage var pga de to behandlinger, vi har været til. Og vi har selvfølgelig tænkt os at fortsætte, indtil han bliver løsnet helt op.

Men nu siden i foregårs er det ned af bakke igen. Det kører hele tiden op og ned. Og denne gang er det meget slemt. I går var hans afføring så hård, at det kom ud som små hårde kugler, da vi hjalp ham af med det med Windi engangs kateter. Og han bruger nærmest hele dagen på at presse og presse uden held. Når han prøver at presse, virker han meget smertepåvirket. Det er så synd, det plager ham virkelig meget. De sidste to dage har vi blevet nødt til at hjælpe ham af med det, da det også forstyrrer hans natte søvn - han sover ellers normalt natten igennem, 7 timer i træk ca.

Og det skal siges, at vi de sidste par dage er begyndt på skemad, da han er begyndt og drikke mælk en del mere end han plejer og blive oftere sulten. Men jeg er usikker på, om det hænger sammen med den meget hårde mave, da han fik hård mave dagen før vi begyndte på mos. Vi giver ca 3 teskeer grøntsags mos af broccoli efterfulgt af et par skeer frugt mos (sveske og pære). En ...


Annonce

... enkelt gang har jeg også prøvet at give noget hirsegrød med majs fra Arla. Og det er som supplering lidt efter, han har drukket sin mælk. Her prøver jeg at give lidt vand efter skemaden uden held, da han kun drikker vand, når han er sulten, fordi han derved et kort øjeblik tror, at det er mælk. Det virker til at fungere fint med mosen, han spiser det uden besvær og han er tydelig, når han ikke vil have mere. Vi har givet dette 1 gang dagligt i 3 dage nu. Og det gør vi ved 17-18 tiden ca.

Jeg er klar over at skemad kan give hård mave, men kan det virkelig gøre det SÅ slemt?

Vi har en maskine der laver hans mælk. Og indtil nu havde vi selvfølgelig hældt afkølet kogt vand i maskinens beholder, som den så selv laver om til de 37 grader, når mælken laves. Men nu når han er 4 måneder, er vi stoppet med at koge det først. Altså hælder vi koldt vand direkte fra hanen ned i beholderen, som den så varmer op til 37 grader. Kan det måske være derfor? Bør vi koge vandet et stykke tid endnu?

Og en anden ting, i dag lavede han selv afføring, og det var helt tyndt og vandet. Og stadig med meget besvær fik han det ud. Jeg gav laktulose med ske i går aftes samt i morges, før han lavede. Kan det være laktulosen der har gjort det? Det er dog kun den ene gang han gjorde det. Der har ikke været andet afføring resten af dagen, og så et enkelt flydende opkast senere på aftenen. Men ikke noget voldsomt eller tilbagevendende. Så hans mave er ret generet af noget..

Han har også fået en mild grad af børne eksem på maven og armene. Jeg ved ikke, om det hele har noget med hinanden at gøre.

Vi håber du kan hjælpe os med at komme frem til, hvad der kan være årsagen til hans hårde mave efterfulgt af tynd mave. Og hvorfor det i det hele taget hele tiden svinger mellem normal og hård mave.

Skal vi gøre noget anderledes ift. skemaden? Skal vi evt vente en måned mere, til hans tarme er lidt mere modnet?

Vores osteopat har rådet os til at prøve noget gedemælk fra apoteket i stedet for de mme der er baseret på komælk. Hvad siger du til det?

Når maven ikke generer alt for meget, er han en meget glad og frisk dreng, som vokser rigtig fint og tager flot på. Hans motorik er også rigtig god, og han er en stærk lille dreng.

Venlig hilsen
I.

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. juli 2020 | Sovevaner | 4 mdr.

Dagsrytme, efterspørger ekstra flaske

Hej Helen Tak for dit svar angående opstart af 2. måltid. Jeg vil følge dit...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juli 2020 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Tid til 2. måltid?

Hej Helen Min søn på snart 5 måneder har i 2,5 uge nu været i gang med grød...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2020 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Modermælkserstatning, forskel

Hej Helen, Jeg vil gerne høre om du kender forskellen på...

Læs hele brevet og Helens svar


1. juli 2020 | Sygdom | 4 mdr.

Utilfreds baby - 4 mdr.

Hej Helen Jeg skriver til dig, da jeg har en søn, som jeg ikke formår at...

Læs hele brevet og Helens svar


30. juni 2020 | Sovevaner | 4 mdr.

Lær at falde i søvn

Hej Helen Ja så skriver jeg til dig igen igen, i håb om at du endnu engang...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer

Små børn bør drikke mælk og vand. De lidt større børn kan tilbydes lidt fortyndet saft og juice, men det er i begrænset mængde, da det indeholder sukker.

Børn over 1 år bør ikke få mere end ½ liter mælkeprodukt dagligt.

Sodavand bør ikke gives til børn under 3 år.

Læs mere i Babylex

Vegetarer

Vegetarkost kan inddeles i forskellige kategorier:
1. Lakto-ovo-vegetarkost, hvor kød, fisk og indmad ikke indgår i kosten, men hvor mælk, mælkeprodukter og æg tillades.

2. Lakto-vegetarkost, hvor også æg udelukkes fra kosten.

3. Vegankost, hvor ingen animalske produkter må spises eller drikkes.

Ekstreme varianter af vegetarkost giver problemer med at tilgodese spædbarnets behov. Dette er ikke tilfældet med en kost som kun udelukker æg, kød,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce