Svar: Søvn, skærer tænder og tandbørstning
Hej med dig
Det lyder som om at Jasmin søger brystet lidt ekstra netop for tryghedens skyld og det er helt naturligt med den alder hun har og den udvikling hun lige nu går igennem. Du fortæller at hun er godt med motorisk måske på vej til at kravle og det viser mig at hun nu bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd, hun sidder om dagen ikke længere så meget på skødet, putter ikke som hun gjorde for bare et par måneder siden og netop derfor søger hun brystet, nærheden og trygheden lidt ekstra om natten.
Du må derfor gerne amme hende, lulle hende lidt osv og give hende den tryghed hun søger, men du skal naturligvis samtidig væreopmærksom på at hun jo bliver mere og mere bevidst og at amningen ikke må eskalere, hendes mælkebehov om natten skal ikke øges, det er kun et spørgsmål om at give hende ro og tryghed til at sove videre - ikke fylde hende med mælk. Prøv derfor at erstatte brystet med kærtegn, beroligende lyde fra dig osv. og træk brystet ud af munden på hende når hun er rolig, så hun stille og roligt lærer at sove uden.
Hendes gråd om natten skyldes sandsynligvis at hun lige nu drømmer mere, alt det hun oplever om dagen, alle de indtryk hun får skal bearbejdes i drømme og netop fordi hun på en gang både ...
... øver sig i at være lidt på afstand fra dig og samtidig har rigtig meget behov for din nærhed (man kan ikke adskille sig uden at være tæt knyttet) så drømmer hun også mere voldsomt end du tidligere har oplevet.
Med hensyn til at skære tænder, så er det som du skriver en forfærdelig lyd. Mange børn skærer tænder når de er små, sandsynligvis fordi det er noget nyt og spændende, de opdager noget nyt de kan og børn eksperimenterer og undersøger jo på mange måder. Det er ofte en fase og går over af sig selv.
Det kan dog være udmærket at forsøge at aflede hende lidt, give hende en gulerod eller måske en tandbørste som hun kan bide i, så hun ikke kommer ind i en vane, hvor hun skærer tænder hele tiden. Det vil jo på sigt give et vist slid på hendes tænder.
Med hensyn til tandbørstning, så må du forsøge dig frem. Lægge hende på puslepuden, lade hende sidde på dit skød, forsøge med en ny slags tandpasta, se på sig selv i et spejl imens, evt. prøve med en elektrisk tandbørste (hvis ikke hun bliver bange for lyden) - den kilder og nogle børn synes det er sjovt. De skal jo børstes de små tænder og det er heldigvis kortvarigt at man er nødt til at gøre noget mod deres vilje:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








