Annonce

Annonce

Svar: River og slår


26. juli 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære frustrerede forældre

Det er en ulykkelig situation I står i og jeg synes det er dybt urimeligt både overfor jeres datter, jer og også dagplejere at jeres datter har været kastebold på den måde. Det er ikke barnets tarv at blive sendt rundt til 5 forskellige dagplejere på 6 måneder. Hun er nu 12 måneder gammel, har været i dagpleje da hun var 6 måneder og har været hos 5 forskellige - det kan man ikke være bekendt!

Selvfølgelig reagerer hun på det og det skal hun også gøre, det er jo et sundhedsstegn. Børn har brug for tryghed og genkendelighed, de skal så vidt muligt passes af den samme person så de udvikler tillid til den person og så de føler sig fuldstændig trygge ved at I afleverer og går.

Den samme tryghed har I forældre naturligvis behov for, men hvis skal vi se det fra jeres datters side, så er det ikke okay og det skal I selvfølgelig gøre opmærksom på. Ikke i telefonen, men på skrift. Skriv til lederen af børn og ungeafdelingen og hør om det virkelig kan være rigtigt.

Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, ...


Annonce

... når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Barnet har brug for en sekundær tilknytning, når mor og far mangler og den tilknytning kan barnet kun få ved at være hos den samme person, ved at de to lærer hinanden at kende, har en dagligdag sammen. Den mulighed har jeres datter fået - bare alt for mange gange og hver gang hun er ved at knytte sig til en, så bliver hun flytte igen ... det er for mig at se ikke okay.

At jeres datter river og slår kan meget vel have noget med ovenstående at gøre, derudover handler det naturligvis også om at hun nu har en alder, hvor hun skal lære hvordan man behandler andre og hvordan andre reagerer på de ting hun gør.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hun er stadig så lille at hun ikke kan huske særlig lang tid af gangen og den bedste måde at få hende til at huske et nej, er ved at lade en handling følge med. Det vil sige, at når I har hende på armen og hun slår ud efter jer, så må I samtidig med at I siger nej, sætte hende ned på gulvet. Hun kan ikke være på skødet eller på arm, hvis hun river eller slår, så bliver hun flyttes samtidig med 'Nej!'

Vis hende hvad I gerne vil have i stedet, forsøg at lære hende at kærtegne "ae, ae" i stedet for. Afled hende også, kild hende, give hende et stykke agurk, sæt jer med hende og læs en billedbog - hvad der nu kan få hende ud af situationen.

Jeg håber meget at der snart kommer en løsning med daginstitutionsplads, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce