Brev:

Kan ikke sove og bange

Hej Helen

Vi har en datter på 2 år og 10 mdr. som har store udfordringer med at finde ro om aftenen i øjeblikket. I en længere periode (ca. 1½ mdr.) har hun ikke kunnet falde i søvn og har prøvet alverdens undskyldninger for at udsætte søvnen. Hun skal på toilettet, er tørstig, kan ikke finde sutterne, vil hellere lege osv. Vi har i den periode forsøgt at være meget vedholdende omkring, at der (med undtagelse af toiletbesøg) ikke er nogen undskyldning for at komme ud af sengen. Hun bliver puttet mellem 19 og 20.

I weekenderne kan hun oftest ikke sove middagslur, da hun disse dage får lov at sove, til hun vågner – typisk omkring kl. 8. Så har det nogle gange været nemmere at få hende til at sove, hvis hun er fysisk meget træt. Til gengæld er hun så ofte meget temperamentsfuld og pylret fra sidst på eftermiddagen med masser af gråd og konflikter til følge. I hverdagene er det derimod en stor udfordring med aftenerne, da hun stadig sover mellem 1 og 2½ time i dagplejen.

Resultatet af de kaotiske aftener er, at hun er helt umulig at få op om morgenen. Hun vil sove mere, og der skal intet til for at vælte hendes verden. Vi vakler derfor mellem middagslur = lange aftener og kaotiske morgener eller ingen middagslur = eftermiddage og aftener med gråd og konflikter.

Det sidste nye er så, at hun er begyndt at blive bange for flere forskellige ting. F.eks. fasanerne ved sommerhuset og sidst en flue på hendes værelse som betyder, at hun har været ulykkelig en hel aften. Vi har forsøgt at afmystificere tingene for hende, og hjælpe med f.eks. mere lys, så hun kan se, hvad der er omkring hende, men hun virker stadig rædselsslagen.

Du skal selvfølgelig også lige vide, at det seneste ½ år har været turbulent for hende. For ca. 3 mdr. siden blev hun storesøster, og inden da havde mor været sengeliggende med streng sengeleje i 16 uger ifbm. graviditeten. I den periode var det kun far, der kunne hjælpe og var den primære person for hende.

Da lillebror var 18 dage gammel døde hendes morfar, som hun var meget knyttet til. Det har selvfølgelig betydet, at hun har oplevet, ...

... at især mor og mormor har været meget kede af det og påvirkede af situationen. Vi har talt meget om, at morfar nu er i himlen og i hjertet, samt at man sagtens kan være ked af det, men man bliver glad igen, og at et knus hjælper. Vi har også sagt, at vi er kede af det, fordi vi savner morfar. Det betyder, at hvis hun oplever, at vi er kede af det, så giver hun et knus, så vi kan få det bedre. Morfar har hun nærmest gjort til en usynlig ven, som hun taler rigtig meget med i sin legetøjs-mobil. Så spørger vi til, hvad hun har talt med morfar om.

Hun virker glad og harmonisk i det daglige og humøret er altid højt når hun har ’talt/taler’ med morfar. Hun er meget kærlig overfor lillebror, men har rigtig meget temperament og udfordrer dagligt mor og far i hverdagens spilleregler. Hun har haft en periode efter fødslen, hvor kun far duede, men ved at være vedholdende med at mor og far deles, så er det ved at vende.

Vi vil derfor gerne have dine råd til følgende:

1. Er hun klar til at undvære sin middagslur, når hun stadig er så træt om eftermiddagen, eller er hun bedre stillet med måske at få søvnen om natten (manglende middagslur er jo desværre ingen garanti for at falde tidligere i søvn)?

2. Hvordan håndterer vi hendes angst, når det at tale om det og bruge et redskab som f.eks. mere lys eller en bamse der holder øje ikke fungerer? Vi vil gerne undgå, at en af os (typisk far da mor ammer) skal gå i seng samtidig med hende for at hun falder til ro, eller at hun skal ligge i stuen eller i vores soveværelse.

3. Er der noget vi skal være særligt opmærksomme i forbindelse med, at hendes morfar er gået bort? Kan et barn på hendes alder godt forholde sig til, at vi voksne bærer sorg og er kede af det med den forklaring vi har givet (hun deltog ikke i begravelsen, da vi mente, at det ville være en for voldsom oplevelse for hende)? Det har været svært at gennemskue, hvordan vi håndterede det bedst, da vi samtidig selv var påvirkede af livets to yderpunkter med en lille ny og tabet af et elsket familiemedlem.

Vi glæder os til dine råd.

Hilsen
Prinsessens forældre

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: