Annonce

Annonce

Brev:

Kan ikke sove og bange


25. juli 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Kan ikke sove og bange

Hej Helen

Vi har en datter på 2 år og 10 mdr. som har store udfordringer med at finde ro om aftenen i øjeblikket. I en længere periode (ca. 1½ mdr.) har hun ikke kunnet falde i søvn og har prøvet alverdens undskyldninger for at udsætte søvnen. Hun skal på toilettet, er tørstig, kan ikke finde sutterne, vil hellere lege osv. Vi har i den periode forsøgt at være meget vedholdende omkring, at der (med undtagelse af toiletbesøg) ikke er nogen undskyldning for at komme ud af sengen. Hun bliver puttet mellem 19 og 20.

I weekenderne kan hun oftest ikke sove middagslur, da hun disse dage får lov at sove, til hun vågner – typisk omkring kl. 8. Så har det nogle gange været nemmere at få hende til at sove, hvis hun er fysisk meget træt. Til gengæld er hun så ofte meget temperamentsfuld og pylret fra sidst på eftermiddagen med masser af gråd og konflikter til følge. I hverdagene er det derimod en stor udfordring med aftenerne, da hun stadig sover mellem 1 og 2½ time i dagplejen.

Resultatet af de kaotiske aftener er, at hun er helt umulig at få op om morgenen. Hun vil sove mere, og der skal intet til for at vælte hendes verden. Vi vakler derfor mellem middagslur = lange aftener og kaotiske morgener eller ingen middagslur = eftermiddage og aftener med gråd og konflikter.

Det sidste nye er så, at hun er begyndt at blive bange for flere forskellige ting. F.eks. fasanerne ved sommerhuset og sidst en flue på hendes værelse som betyder, at hun har været ulykkelig en hel aften. Vi har forsøgt at afmystificere tingene for hende, og hjælpe med f.eks. mere lys, så hun kan se, hvad der er omkring hende, men hun virker stadig rædselsslagen.

Du skal selvfølgelig også lige vide, at det seneste ½ år har været turbulent for hende. For ca. 3 mdr. siden blev hun storesøster, og inden da havde mor været sengeliggende med streng sengeleje i 16 uger ifbm. graviditeten. I den periode var det kun far, der kunne hjælpe og var den primære person for hende.

Da lillebror var 18 dage gammel døde hendes morfar, som hun var meget knyttet til. Det har selvfølgelig betydet, at hun har oplevet, ...


Annonce

... at især mor og mormor har været meget kede af det og påvirkede af situationen. Vi har talt meget om, at morfar nu er i himlen og i hjertet, samt at man sagtens kan være ked af det, men man bliver glad igen, og at et knus hjælper. Vi har også sagt, at vi er kede af det, fordi vi savner morfar. Det betyder, at hvis hun oplever, at vi er kede af det, så giver hun et knus, så vi kan få det bedre. Morfar har hun nærmest gjort til en usynlig ven, som hun taler rigtig meget med i sin legetøjs-mobil. Så spørger vi til, hvad hun har talt med morfar om.

Hun virker glad og harmonisk i det daglige og humøret er altid højt når hun har ’talt/taler’ med morfar. Hun er meget kærlig overfor lillebror, men har rigtig meget temperament og udfordrer dagligt mor og far i hverdagens spilleregler. Hun har haft en periode efter fødslen, hvor kun far duede, men ved at være vedholdende med at mor og far deles, så er det ved at vende.

Vi vil derfor gerne have dine råd til følgende:

1. Er hun klar til at undvære sin middagslur, når hun stadig er så træt om eftermiddagen, eller er hun bedre stillet med måske at få søvnen om natten (manglende middagslur er jo desværre ingen garanti for at falde tidligere i søvn)?

2. Hvordan håndterer vi hendes angst, når det at tale om det og bruge et redskab som f.eks. mere lys eller en bamse der holder øje ikke fungerer? Vi vil gerne undgå, at en af os (typisk far da mor ammer) skal gå i seng samtidig med hende for at hun falder til ro, eller at hun skal ligge i stuen eller i vores soveværelse.

3. Er der noget vi skal være særligt opmærksomme i forbindelse med, at hendes morfar er gået bort? Kan et barn på hendes alder godt forholde sig til, at vi voksne bærer sorg og er kede af det med den forklaring vi har givet (hun deltog ikke i begravelsen, da vi mente, at det ville være en for voldsom oplevelse for hende)? Det har været svært at gennemskue, hvordan vi håndterede det bedst, da vi samtidig selv var påvirkede af livets to yderpunkter med en lille ny og tabet af et elsket familiemedlem.

Vi glæder os til dine råd.

Hilsen
Prinsessens forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce