Svar: Flaskeafvisning og natteroderi
Kære trætte og frustrerede forældre
Det er desværre meget almindeligt at børn bliver trætte af smagen af modermælkserstatning og der er ikke så meget andet at gøre end at skifte mellem de forskellige erstatninger for at finde ud af, hvad type barnet synes smager bedst. For nogle virker det f.eks. også at tilbyde barnet forskellig erstatning dagen igennem, nogen bruger således grøn allomin 2 gange dagligt og giver så blå allomin, Nan eller Hipp til de øvrige måltider. Man er nødt til at gøre det, som fungerer bedst. Alle de modermælkserstatninger vil har i DK er rigtigt gode, der er store krav til ernæringsmæssig sammensætning og selvom producenterne slår på forskellige fordele ved netop deres produkt, så er alle produkter gode og du kan trygt give det hele:o)
Heldigvis er jeres dreng så gammel nu at han også får rigtig mad og det kan naturligvis også energiberiges ved at bruge mme i grød og mos. Ved siden af skemaden er det vigtigt at I giver ham vand, hans væskebehov er stort og hvis han altid kun tilbydes mælk at drikke, så bliver han naturlig mere og mere træt af det.
I takt med at hans indtag af skemad stiger, vil hans indtag af mælk naturligt også blive nedsat men fortsat er hans mælkebehov dog højt og det lyder fint med ca 800ml i døgnet ved siden af skemad. Samtidig må du så forsøge at holde hans mave godt igang, både ved at variere tilbuddet af skemad så meget som muligt, men også ved at give ham laktulose. Det har stor betydning for hans indtag af mælk at han ikke har forstoppelse. Derfor hellere bibeholde laktulose lidt længere og maven så fungere end trappe ud af det for hurtigt.
Med hensyn til søvn og rytme for dagen, så vil det være rigtig godt hvis du nogenlunde kunne få ham ind i en rytme, der passer den rytme, han også vil have i dagplejen. Med den alder han har, vil det ofte være relevant med 2 lure dagligt, at han så sover kortvarigt og derfor nogle gange har behov for en powernap sidst på dagen - det er helt okay og også helt normalt.
Du skal regne med at han om dagen måske ikke behøver sove mere end 3 timer dagligt, det er helt okay og han virker jo også altid frisk og udhvilet efter en lur. Derfor må du gå ud fra at han om dagen sover det han har behov for og at han om natten så regulerer det ind.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 8: Havregrød med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos og evt. lidt brødskorper eller frisk blød frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, lidt melon, ...
... blomme, jordbær, hindbær eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 10, sover måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes agurkestænger eller lignende at sidde med selv.
Puttes til middagslur kl. 13.30-14, sover her måske et par timer og kan tilbydes flaske inden.
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frisk frugt, eller frugtmos som om formiddagen, vigtigt for at holde maven igang. Vand af kop. Evt. flaske igen, det afhænger helt af hans mælkeindtag og om han har fået inden middagslur.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, tilbydes mosede grøntsager med lidt sovs, brødskorper i hænderne, agurkeskiver og lignende. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme eller vælling ca kl. 20
Sen aften 23-24: Evt. flaske og sover herefter uden mælk resten af natten.
Det lyder ganske rigtigt som om at jeres dreng er meget aktiv og meget langt fremme motorisk og jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt. Et eller andet sted, så er han jo igang med separationsfasen meget tidligt fordi han allerede kravler og har gjort det længe. Samtidig har han så en naturlig uro, han kan ikke finde ro, få kroppen til at slappe af og er stadig så lille at han er enormt afhængig af at I hjælper hammed at overgive sig til søvnen.
Der er ingen tvivl om at hans natlige uro også hænger sammen med han motoriske udvikling og den alder han har. Derfor er det også en fase I skal igennem, jo mere han øver sig om dagen, jo bedre han bliver til det, jo mere ro vil der også komme på ham om natten. Han må meget gerne sove på maven eller siden, hvis det giver ham større ro, det er helt okay.
Når du skal putte ham om dagen, så prøv to ting:
Det ene at du putter ham og giver ham flasken imens han ligger i barnevognen. Flasken kan måske få ham til at komme lidt ned i gear og slappe af og på den måde overgive sig til søvnen. Samtidig oplever han så ikke at blive flyttet efter at have spist og opnået ro, men kan ligesom bare blive liggende hvor han er.
Det andet du kan prøve er at lade ham sidde op og så trille ham en tur, hvor han starter med at kigge ud på verden, mærke vinden i håret, se på mennesker, dyr, biler osv. - blive fyldt med indtryk og først når han viser sig putteklar, så lægger du ham ned og putter ham.
Jeg håber at mine tanker og plan for dagen vil hjælpe jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat - det lyder som om at I har en aktiv men sund og dejlig dreng:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







