Annonce

Annonce

Svar: Moset mad til pige på 1 år


21. marts 2004

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Carina

Tro mig din datter er parat til at få andet mad end moset mad. Du skal ikke give hende mad med klumper i, men derimod give hende rigtig mad, som hun selv kan spise, bide af og tygge. Maden skal virkelig være hård, hvis hun bliver kvalt i det og du er nødt til at give hende anden mad, hvis I skal ud over dette.

At få fast føde og dermed også mere varieret kost, vil også have en positiv indflydelse på hende vægt og udvikling, så det er ikke noget I bør gøre, det er noget I skal gøre;o) Når din datter kan spise croissanter og boller så kan hun også spise andet.

Du skal naturligvis være opmærksom på, hvad din datter får at drikke. Hun har behov for 500 ml mælk i døgnet og det er incl ost, yoghurt osv. Så den flaske din datter får til frokost, den kan du godt springe over. Mælken fylder i maven og tager appetitten for anden mad. I stedet skal hun have vand af en kop.

Jeg ved godt at det er nemmere sagt end gjort og du giver hende naturligvis flaske i forvisningen om 'at så får hun da noget', men det er ikke til hendes bedste og det er dig som mor, som inderst inde ved, hvad der er bedst for din datter også på længere sigt.

Hun skal have mange måltider i løbet af dagen. Det skal være små måltider med valgmuligheder. Drop ideen om at hun skal gå fra gørd til blendet til moset og til grovere kost. Alle disse stadier har hun passeret og hun skal have rigtig mad. Den samme mad som I spiser.

Grøntsager kan koges eller laves i ovn eller på pande. De skæres i stykker, som hun selv kan tage. Kød og fisk på samme måde. Tænk anderledes og accepter, hvis kun lidt glider ned, eller hvis hun udvælger specieller fødeemner og holder sig til dette. Den ene dag glider kun kødet ned, den næste dage noget andet og det er okay. Det vigtigste er at hun får lysten og fornemmelsen af at det at spise er rart.

Nogle gnge er de gammeldags retter de bedste. Altså karbonader med gulerødder og ærter og sovs eller boller i karry, andre gange er det lykken at prøve med madpandekager med tilbehør af hakket kød og forskelligt grønt.

Kartofler i både eller lavet i ovn som bagtkartoffel med smør er en mulighed. ...


Annonce

... Pastaskruer, båndpasta eller ris. Kylling, hamburgerryg, frikadeller af alm. fars eller fisk. Gerne med rødbeder til. Hårdkogte æg, æggepandekage, fiskefileter, alt kan hun spise.

Du bliver nødt til at lave en tallerken med forskelligt og så må hun spise det hun vil. Stil tallerkenen foran hende, når I selv spiser og lad så være med at fokusere for meget på hende og hvad der glider ned. Lad hende få roen til det.

Jeg ved godt at du er bekymret for hendes vægt og derfor kommer fokus også meget på hvad hun indtager, men det er meget vigtigt at du forsøger at tage det helt afslappet. Jo mere afslappet du er, jo mere bliver din datter det også og med den alder din datter har, kan hun jo sagtens fornemme hvordan hun får din fulde opmærksomhed - det er når maden bliver skubbet til side eller munden lukket. Maden skal ikke være centrum, hvis du forstår hvad jeg mener.

Hvis hun ikke vil sidde med ved bordet, så lad hende komme ned, og lad hende være. Når hun lærer at det ikke skaffer hende en portion frugtmos eller andet at protestere, så kommer hun forhåbentlig tilbage igen. Det er hårdt at være konsekvent, men du skal naturligvis være det på en kærlig måde. Du vil hende jo kun det bedste.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tilbyd hende følgende:
Morgen: Grød (øllebrød eller havregrød - er lidt grovere i konsistensen end andet grød)
Formiddag: ½ bolle, croissant eller lignende, ost i stænger samt en ½ banan eller anden frugt
Frokost: Brød med forskelligt pålæg. Hvis pålæg og brød spises hver for sig er det lige meget, det vigtigste er at der glider lidt ned. Tilbhør af grøntsager (majs, ærter, gulerødder, pebberfrugt, advokado, agurk osv)
Eftermiddag: Yoghurt som nu, gerne med lidt drys eller bær på. ½ bolle med smør og igen lidt ost eller fugt som tilbehør
Før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt (gulerødder, ærter, majs, rød pebberfrugt osv) Så behøver du ikke bekymre dig om, hvor meget grønt der gliver ned under aftensmåltidet.
Aftensmad: Det samme som I spiser og dessert kan være frugtgrød med mælk eller stykker af frugt.

Det er bedre at du tilbyder hende lidt af det hele end meget af få ting.

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce