Annonce

Annonce

Svar: At få gode søvnvaner


23. juli 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jette

Tillykke med den lille dreng, det lyder som om at I har haft en lidt hård start med megen gråd, dejligt at du nu kan mærke at det går bedre og der er kommet lidt mere ro på.

I en alder af kun 3 måneder er det helt naturligt at din dreng fortsat viser et stort behov for tryghed og det vil ændre sig stille og roligt i takt med at han bliver ældre. Det er dog uholdbart i længden, hvis han kun vil falde i søvn i dine arme, da du jo også har andre ting du skal i løbet af en dag. Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé at forsøge at lære ham at sove for sig selv. Og er således helt enig med dig i at det kan være en god idé at arbejde på en god rytme for jer alle på sigt.

Da han er vant til at være omsluttet af dine arme, så vil det være en god idé at svøbe ham i stedet. Start med at amme ham fra det ene bryst, skift ham og når han så er putte klar, har fået ren ble osv. så svøber du ham og ammer ham fra modsatte side. På den måde vil han ikke mærke skiftet fra favn til seng så tydeligt og vil således ikke blive forskrækket og vil bedre kunne sove videre.

Når du lægger ham fra dig, skal det være inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket fordi han pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille ...


Annonce

... og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og svøbet hjælper ham til at holde sammen på sig selv rent fysisk. Du kan forsøge at erstatte brystet med en sut, men vil han ikke det er det også okay.

Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på hans krop, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Med hensyn til rytme, så er det sådan at de fleste børn i 3-4 måneders alderen ofte sover lidt kortere lure end tidligere oplevet. Der er så meget de skal følge med i og ikke vil gå glip af. Du skal som udgangspunkt regne med 3 lure dagligt, - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Alt efter hvor sent den 3 lur ligger, påvirker det tidspunktet for putning til natten og hos nogle børn vil det faktisk være sådan, at de i denne alder har en lang vågenperiode om aftenen, hvor de spiser meget hyppigt og er meget aktive og f.eks. først går i seng kl. 22. Til gengæld sover de så bedre om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Andre børn vil naturligvis sove den 3 lur forholdsvis tidligt og vil således gå i seng kl 20 om aftenen - her er du nødt til at være fleksibel og se på din drengs signaler.

I takt med at du begynder med skemad og han bliver ældre, så vil der komme mere rytme og struktur på dagen. Hans søvn vil ændre sig løbende og han vil f.eks. når han bliver omkring 6 måneder gammel kunne nøjes med 2 lure om dagen og begynde at sove igennem uden at få mælk midt nat. Der sker altså hele tiden ændringer og det vigtigste for jer lige nu er altså at du fokuserer på 3 lure dagligt og at din dreng lige når at følge med i at han puttes og hvor han puttes, når du lægger ham fra dig.

Fortsat held og lykke og rigtig god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce