Svar: Mad og for tidlig født
Kære Marie
Velkommen til og dejligt at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig:o)
Det lyder som om at Mathias har det rigtig godt og trives på alle måder. Hans vægtøgning er fin og det er udmærket at du energiberiger hans mad med lidt ekstra fedtstof eller mme.
I forhold til hans alder og kost, så er det en rigtig god idé at gå ud fra den alder der ligger mellem hans biologiske alder og hans terminsalder. Da han er født 5 uger før tid, skal du altså korigere med ca 2½ uge. Det betyder altså at du lige nu skal regne med at han er ca 6½ måned gammel og derfor give ham mad, svarende til det. Når du til september skal begynde arbejde, så vil du kunne regne med en alder, på knap 8 måneder og vil derfor på dette tidspunkt fint kunne sikre hans mælkeindtag ved at amme ham 3, evt. 4 gange dagligt.
I forhold til hans alder nu, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at tilbyde ham mere familiemad. Det er rigtig godt at du er begyndt på havregrød, derudover kan han også få øllebrød og flerkornsgrød. Du må også meget gerne variere hans indtag af grøntsagsmos. Han kan få mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Derudover er det en god idé at I nu begynder med lidt kød eller fisk i grøntsagsmosen og det er ofte en fordel at starte med hakket kød af kylling eller kalkun og koge nogle kødboller som man kan have liggende parat i fryseren. Men stille og roligt må han meget gerne få både svin, kalv, lam, okse, and osv. Det bør dog koges eller laves i ovn.
Det samme gælder fisk, - koges eller laves i ovn og de fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Maden kan sagtens begynde at tage udgangspunkt i jeres egen mad og her er det ofte en fordel med de lidt gammeldags retter md hakket kød og sovs. Hvis I laver lidt sovs med sødmælk, så kan I give hans mos lidt smag ved at bruge det. Hvis I f.eks. laver lidt millionbøf eller kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret i lidt sovs og dermed ikke er hårdt stegt, må han gerne få lidt af dette. I kan mose indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) ned i grøntsagsmosen og lignende, så han på den måde stille og roligt får mad, som tager udgangspunkt i jeres mad. Det skal naturligvis hele tiden være i en konsistens som han kan kapere og derfor skal det moses/blendes, så det passer til ham.
I løbet af den næste måneds tid kan du stille og rolig begynde at lave mosen lidt grovere og f.eks. begynde at tilbyde lidt ris med lidt sovs. Boller i karry er f.eks. ofte en ret, som børn er glade for. Han må i princippet også gerne få pasta og spaghetti, det man skal være opmærksom ...
... på her er glutenindholdet, som skal stige gradvist. Man skal derfor se på glutenindtaget over en hel dag.
Han har nemlig også en alder nu, hvor det vil være rigtig fornuftigt at tilbyde ham brødskorper og lignende at sidde med selv, opbløde med lidt spyt og gnaske lidt i. Gluten er især højt i hvede og derfor kan det anbefales at lave nogle brødskorper selv ved at købe et gammeldags mørkt helt rugbrød uden kerner og skære nogle gode humpler/stammer af det, som ristes i ovnen. Så bliver kanterne sprøde og hårde og han kan fint sidde med en rugbrødsstamme i hånden og gnaske lidt på den.
De fleste børn vil have behov for amning i dagtimerne og de skal have en vis alder, før de kan indtage væske nok af en kop. Det er dog ikke problematisk at du begynder arbejde til september, her vil amning 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt og det vil således fint kunne lade sig gøre at amme tidlig morgen, aften og sen aften samt evt om eftermiddagen i en overgangsperiode.
Det passer meget fint med 3 måltider skemad lige nu. Det er her bedre fortsat at give 1 dl 3 gange dagligt i stedet for 1½ dl. 2 gange dagligt. Det giver mere plads til mælken, som han som sagt fortsat har behov for - sandsynligvis 5 gange dagligt. I løbet af den næste måneds tid kan I øge ham til 4 måltider dagligt og her vil det så være passende med 2 x grød og 2 gange grøntsagsmos.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat eller med mme, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, det kan være f.eks. appelsinbåde, kiwi, melon, fersken eller lignende blød frugt. En brødskorpe at gnaske lidt i. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30. Her med amning, men den udgår naturligt i takt med at du begynder at arbejde.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden.
Puttes til middagslur og igen med amning. Denne kan være svær at undvære, når han ikke tager sut eller flaske. Alternativet til amning her er mme af en kop, hvis han vil have det. Start med at lade ham sidde op barnevognen og først når han viser sig parat til at kunne sove lægges han ned. Det kan være en måde at komme væk fra amning inden putning.
Eftermiddag 16: Ammes og denne amning kan erstattes med en portion grød med frugtmos i løbet af de næste uger. Det er denne amning I også kan overveje at bibeholde når mor begynder arbejde - det kan være en dejlig måde at sige hej til hinanden på i en overgang.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, sovs, kogte blomkål og broccoli hoveder i hånden, vand af kop.
Evt lidt frugtmos til dessert som nu.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes i søvne
Nat 24-05/06: Begynder at kunne sove uden mælk i dette tidsrum.
Du skal naturligvis fortsat energiberige hans mad ved at komme ekstra fedtstof i, bruge mme, hælde lidt sovs over mosen osv.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







