Annonce

Annonce

Svar: Vores nætter er et stort kaos


22. juli 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Karina

Det lyder umiddelbart som om at du har læst rigtig meget litteratur om børn og søvn - noget bedre end andet, og det er derfor spørgsmålet, hvor meget nyt under solen jeg kan bringe. Jeg kan dog give dig lidt viden om, hvorfor Oscar måske sover dårligt og at blive lidt klogere på det, kan nogle gange gør situationen lidt bedre:o)

Børn i 8 måneders alderen har utrolig meget behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed. De bruger sig selv motorisk rigtig meget i løbet af dagen, kryber, kravler over gulvet og de bevæger sig på den måde mere og mere væk fra skødet og favnen. Derfor søger de naturligt dette om aftenen og natten, når de skal sove.

Samtidig er børn i kraft af deres interesse mod verden også utroligt modtagelige for indtryk og impulser. De oplever rigtig meget og har naturligt svært ved at kapere dette. Samtidig kan de ikke undvære det, det er som om at de ikke vil gå glip af noget og derfor sover de ofte kortvarigt om dagen, har måske pludeslig igen behov for en ekstra powernap og det kan være utroligt frustrerende at stå med et barn som er så fyldt op med indtryk at det er tydeligt for forældrene at han skal sove og han så ikke vil ...

Alle de indtryk han oplever i løbet af dagen og hans motoriske udvikling gør at han drømmer rigtig meget. Det er i drømme at oplevelserne bliver bearbejdet. Det betyder også at han ikke kun øver sig motorisk om dagen, men også om natten og aftenen og derfor får sig lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme fra og derfor har behov for at I hjælper ham med at komme væk fra:o)

Den uro i oplever at således helt naturlig for hans alder. Han er igang med det der hedder separationsfasen og det er helt normalt. Det betyder dog at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Behovet for nærhed og tryghed er stort og der, hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen, har han brug for ekstra fysisk kontakt.

Det har I også mærket og det er sandsynligvis derfor I har valgt at sove sammen - hans motoriske uro, gør dog at det fortsat er svært at ligge i samme seng og derfor tænker jeg at I måske skulle prøve at putte ham i hans egen seng eller på en madras på gulvet, hvor I i en periode kunne sætter jer hos ham, give ham den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Når I putter ham, så er det vigtigt at I lytter til ham. Hvis han græder, når han skal puttes, så må I forsøge at finde ud af hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Han skal i den forbindelse have lov til at have sin sut hos sig - han er for lille til at kunne undvære sin sut, når han har lært at bruge en sådan...

Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig ...


Annonce

... forladt og her nytter det ikke noget at man går fra ham. Her er det vigtigt at man netop tager ham op, giver ham fysisk kontakt, vugger ham lidt og så prøver at putte ham igen. Præcis som jeg kan forstå at I også har forsøgt.

Det er dog meget vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved enten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos ham. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.

Om dagen vil det være en rigtig god idé at du starter med at lade Oscar sidde op i barnevognen og så triller ham en tur. På den måde møder du ham, han får lov til at undersøge, blive fyldt med indtryk og først når han viser træthedstegn lægger du ham ned og han er parat til at sove.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt på vej og giver en idé om hvorfor Oscar sover så uroligt som han gør i øjeblikket, samt hvordan I kan forsøge at tackle det.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce