Svar: Vores nætter er et stort kaos

---

Kære Karina

Det lyder umiddelbart som om at du har læst rigtig meget litteratur om børn og søvn - noget bedre end andet, og det er derfor spørgsmålet, hvor meget nyt under solen jeg kan bringe. Jeg kan dog give dig lidt viden om, hvorfor Oscar måske sover dårligt og at blive lidt klogere på det, kan nogle gange gør situationen lidt bedre:o)

Børn i 8 måneders alderen har utrolig meget behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed. De bruger sig selv motorisk rigtig meget i løbet af dagen, kryber, kravler over gulvet og de bevæger sig på den måde mere og mere væk fra skødet og favnen. Derfor søger de naturligt dette om aftenen og natten, når de skal sove.

Samtidig er børn i kraft af deres interesse mod verden også utroligt modtagelige for indtryk og impulser. De oplever rigtig meget og har naturligt svært ved at kapere dette. Samtidig kan de ikke undvære det, det er som om at de ikke vil gå glip af noget og derfor sover de ofte kortvarigt om dagen, har måske pludeslig igen behov for en ekstra powernap og det kan være utroligt frustrerende at stå med et barn som er så fyldt op med indtryk at det er tydeligt for forældrene at han skal sove og han så ikke vil ...

Alle de indtryk han oplever i løbet af dagen og hans motoriske udvikling gør at han drømmer rigtig meget. Det er i drømme at oplevelserne bliver bearbejdet. Det betyder også at han ikke kun øver sig motorisk om dagen, men også om natten og aftenen og derfor får sig lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme fra og derfor har behov for at I hjælper ham med at komme væk fra:o)

Den uro i oplever at således helt naturlig for hans alder. Han er igang med det der hedder separationsfasen og det er helt normalt. Det betyder dog at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Behovet for nærhed og tryghed er stort og der, hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen, har han brug for ekstra fysisk kontakt.

Det har I også mærket og det er sandsynligvis derfor I har valgt at sove sammen - hans motoriske uro, gør dog at det fortsat er svært at ligge i samme seng og derfor tænker jeg at I måske skulle prøve at putte ham i hans egen seng eller på en madras på gulvet, hvor I i en periode kunne sætter jer hos ham, give ham den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Når I putter ham, så er det vigtigt at I lytter til ham. Hvis han græder, når han skal puttes, så må I forsøge at finde ud af hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Han skal i den forbindelse have lov til at have sin sut hos sig - han er for lille til at kunne undvære sin sut, når han har lært at bruge en sådan...

Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig ...

---

---

... forladt og her nytter det ikke noget at man går fra ham. Her er det vigtigt at man netop tager ham op, giver ham fysisk kontakt, vugger ham lidt og så prøver at putte ham igen. Præcis som jeg kan forstå at I også har forsøgt.

Det er dog meget vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved enten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos ham. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

---

---

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.

Om dagen vil det være en rigtig god idé at du starter med at lade Oscar sidde op i barnevognen og så triller ham en tur. På den måde møder du ham, han får lov til at undersøge, blive fyldt med indtryk og først når han viser træthedstegn lægger du ham ned og han er parat til at sove.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt på vej og giver en idé om hvorfor Oscar sover så uroligt som han gør i øjeblikket, samt hvordan I kan forsøge at tackle det.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---