Svar: Mælkebehov og nat programmet
Kære Karen Marie
Da Liva nu er 10 måneder gammel, vil de normalt være nok med amning eller flaske 2 gange dagligt. Det vil give hende ca 400ml modermælk/mme og derudover kan hun så få en portion yoghurt eller lignende, lidt sovs, ost - mælk i madlavningen og således nå op på ca den ½ liter mælk hun har behov for dagligt samlet set nu og også i tiden fremover.
Liva får således alt for meget mælk i forhold til sin alder. Væskebehovet skal dog stilles, især når det er så varmt, men det er her meget vigtigt at du giver hende vand og ikke mælk. Vand er den bedste tørstslukker og tilbydes hun mere vand og mindre mælk, så vil det også give plads i maven til mere mad.
I starten når barnet er lille, så er mælk det eneste indtag og i takt med at barnet begynder med skemad, så fylder mælkeindtaget mindre og mindre. De fleste børn har dog op til og i 6 måneders alderen fortsat behov for ca 1000ml mælk dagligt og dette falder så til ca 750ml i takt med at skemaden øges. Mellem 10-12 måneder nedsættes til 500ml mælk dagligt alt incl. og det er også barnets behov efter 12 måneders alderen.
De fleste vælger at tilbyde flaske/bryst tidlig morgen og inden putning om aftenen, andre vælger helt at undvære bryst/flaske om dagen og giver i stedet aften og sen aften.
En plan for dagen, hvor jeg har forsøgt at tage hensyn til jeres dagligdag ser således ud:
Tidlig morgen 06: Evt. ammes eller flaske og sover videre
Morgen 7-8: Havregrød, lavet med sødmælk og kan tilbydes vand af kop.
Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, frisk frugt evt. frugtmos, ost i stænger, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske/amning
Frokost 12: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg. Det kan være makrel, rognguf, sildepostej eller hvad du nu kan finde. Rester fra aftensmaden - stykker af frikadelle, pastaskruer, ris med lidt sovs og også gerne grøntsager - mos eller kogte grøntsager som majs, ærter, stykker af gulerod - det er godt til at øve pincetgreb. Vand af kop.
Eftermiddag 14.30-15: Her hvor I plejer at spise frokost, får hun så sit eftermiddagsmåltid. Det kan være en ...
... portion yoghurt naturel med frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost eller lignende. Vand af kop. Du kan også bytte om på måltidet kl. 12 og kl. 14.30, hvis det passer bedre ind i rytmen, men det er vigtigt at hun tilbydes rigtig mad og ikke mælk!
Puttes til sen eftermiddagslur
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Det kan være mos du køber, det kan også være en rest fra aftenen i forvejen. Du kan også vælge at supplere hende med lidt brød, grød eller lignende på dette tidspunkt. Det er her de fleste spiser aftensmad og igen har hun behov for rigtig mad i stedet for mælk på dette tidspunkt:o) Hun kan evt. få lidt let som frugtgrød med mælk, det ligger ikke så tungt i maven.
Familiemad 20.30: Da I spiser sen aftensmad kan hun så få familiemad her, det vil sige mad i stykker, kød, fisk, grøntsager - mad som tager udgangspunkt i det I spiser. Vand af kop.
Puttes til natten med bryst eller flaske ca 21.30
Sen aften 24: Evt. bryst eller flaske, det afhænger helt af hvorvidt du også ammer eller giver flaske tidlig morgen, som sagt bør hun samlet set ikke få mere end 400ml mme/modermælk dagligt med den alder hun har nu.
Det er som du kan se rigtig vigtigt at du nu får fjernet nogle flasker og ikke bare giver mindre af gangen - de skal helt væk og i stedet erstattes med rigtig mad. Da I lever 'spansk' så spiser I sent i forhold til danske familier og det er helt okay, jeres datter har dog fortsat behov for sine mellemmåltider og ikke mælk. Hvis du skærer ned for mælkeindtaget, så vil hun sandsynligvis også blive bedre til at tygge ... Hun er simpelthen ikke sulten nok med al den mælk hun får dagen igennem:o)
Hun har også brug for mere rigtig mad, fordi det mætter hende og gør at hun så begynder at sove bedre om natten. At hun vågner så meget som hun gør kan naturligvis godt hænge sammen med alderen, men mæthed dagen igennem er også en faktor man er nødt til at medtænke. Gode rutiner i forhold til mad og indtag dagen igennem er derfor også med til at give bedre sovevaner og gøre at hun begynder at sove igennem.
Fortsat held og lykke med projekt mælkenedtrapning:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.