Svar: Mad, putning og angst

---

Kære Maiken

Der er ingen problemer i at tilbydes Silje grød til formiddag eller frokost og så tilbyde hende en flaske vælling til natten. Vælling tæller med i mælkeregnskabet og tæller ikke som grød, og selvom du om en lille månedstid sandsynligvis begynder med lidt grøntsagsmos om aftenen, så kan hun fortsat sagtens få en flaske vælling inden hun skal sove.

I alderen 4-6 måneder kan hun tilbydes 1-2 flasker vælling dagligt, max 400ml vælling. Resten bør være almindelig erstatning eller modermælk.

Med hensyn til putning, så er det bedste du kan gøre at lægge hende fra dig på det tidspunkt hvor du fornemmer at hun er parat til at sove. Du kan således ikke forvente at du kan lægge hende vågen og hun så falde i søvn af sig selv. Børn har brug for hjælp til at overgive sig til søvnen til de er ret gamle og man kan ligeså godt indstille sig på at man skal bruge lidt tid omkring putning og give barnet den ro der skal til, for at barnet sove en rolig nat.

Derfor er mit råd at du holder hende i dine arme, vugger hende lidt osv. og når du kan se på hendes øjne at hun er ved at falde i søvn, så lægger du hende i seng. Det skal være på det tidspunkt, hvor hun lige når at følge med i at hun rent faktisk flyttes, hvorefter hun med din hånd ved sit ansigt, på sin brystkasse osv. falder i søvn og sover videre.

Du kan også bruge flasken som puttemiddel, elever hendes hovedgærde lidt ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen og tilbyde hende så flasken imens hun ligger i sengen. På den måde behøver hun ikke blive flyttet efterfølgende, men kan sove videre, hvor hun er faldet i søvn.

Du kan som du selv foreslår også prøve at købe en uro, det kan være dejligt for hende at ligge og kigge på den, spiller den musik kan den melodi blive en del af hendes putteritual, ...

---

---

... men hun vil fortsat ikke bare kunne blive lagt lysvågen og falde i søvn ved at kigge på en uro - hun har behov for den nærhed og tryghed det giver at være tæt på jer, når hun skal sove - ikke bare nu også når hun bliver ældre.

Hendes begyndende separationsangst er helt normal. Nogle børn har det i udpræget grad allerede fra 4 måneders alderen, for de fleste kommer det dog først rigtigt til udtryk i 8-9 måneders alderen. Det handler om at hun lige nu er så gammel at hun tydeligt skelner mellem om hun er ude eller hjemme, om hun er i favn hos mor eller far eller nogen hun ikke kender. Det er enormt vigtigt at respektere hendes grænser og derfor ikke bare lade hende gå fra arm til arm. Hun skal have lov til at se folk an inden hun gives til dem og bedsteforældre og andre må give hende lidt tid, lige vende sig til dem inden de så holder hende kortvarigt, hvorefter hun atter kommer tilbage til mor eller far.

---

---

At hun har det sådan nu, behøver ikke betyde at dagplejestarten i 8 måneders alderen bliver sværere for hende end for andre. Generelt kan man sige at det kan være en svær alder at starte i, netop fordi de der er meget opmærksomme på, hvor mor og far er i forhold til andre mennesker, men samtidig er det også en alder, hvor udforskningstrangen er stor, de begynder at kravle, udforsker rigtig meget og hun vil sandsynligvis nyde at der er to lidt ældre børn som hun kan se op til og lære af. Det behøver bestemt ikke være negativt:o)

Det burde bestemt ikke skade jeres datter at komme i dagpleje, når hun er 8 måneder. Men det er naturligvis vigtigt at hun er et sted, som I føler jer trygge ved. Hun bruger jo jer som et spejl og hvis hun fornemmer at I er utrygge ved stedet og situationen, så vil hun også blive det.

Håber mine tanker hjælper lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

Viden om børn:

---