Svar: Manglende appetit og vægtøgning
Kære forældre
Jeg synes som udgangspunkt ikke det er i orden at en pige på 3 måneder kun tager 120g på om ugen og jeg synes ikke det er rigtigt at hun kun spiser 4 flasker/amning dagligt med under 90ml hver gang. Det lyder som om at hun altid har spist meget lidt og hun har sandsynligvis lært sig at nøjes med en meget lille mængde, sådan er der nogle børn der spiser. Men som udgangspunkt skal børn ikke 'slatspise', de skal tage godt fra og spise effektivt, hvorefter de så kan sove godt og så atter vågne op og være friske til at lege, udvikle sig, bruge sig selv fysisk og mentalt og atter spise et godt måltid.
Jeg synes det er rigtig godt, hvis I har talt med lægen om det, men jeg synes I skal tale med lægen igen. Det skal overvejes, hvad årsagen er, hvorfor hun spiser som hun gør og jeg synes det bør undersøges. Jeg synes det skal vurderes, hvorvidt det vil være relevant at I bliver indlagt med hende, så man kan se, hvordan hun spiser og undersøge hvad der sker.
Der kan være mange ting der spiller ind, jeg kender jer jo ikke og ved ikke hvordan I har det. Men børn kan f.eks. godt reagere med ikke at spise, hvis forældrene har det svært, enten med sig selv eller med hinanden. Det kan altså være f.eks. parforholdsproblemer der spiller ind.
Det kan også være hele problematikken omkring amning, ammeproblemer osv. hvor jeres datter måske har følt sig presset og derfor opfatter det at spise som noget negativt. Det kan også være at hun af en eller anden fysiologisk årsag ikke spiser - der kan være rigtig mange årsager til spisevægring hos små børn.
Jeg synes som sagt at det er vigtigt at få undersøgt, hvad der kan være årsag hos jer. Det kan godt være at man ikke finder noget, men så er I så langt men så skulle I gerne få lidt retningslinier med fra sygehuset, så I har noget at gå ud fra. Det vil her f.eks. være rigtig godt, hvis I kunne få en vurdering af hendes mundmotoriske evner med henblik på hvornår det vil være relevant at starte med ...
... skemad. Man kunne jo godt forstille sig at hun, hvis hun er træt af flaske og amningen fortsat giver problemer, vil have godt af skemad og vil nyde at spise på denne måde:o)
Du skriver at hun gerne tager flaske og sut og jeg bliver her nødt til at sige at et indtag på 80-90 ml af gangen 3 gange dagligt ser jeg ikke som 'gerne' - det er for lidt. Et barn der gerne tager flaske lapper en stor flaske måske 150ml i sig af gangen ...
Med en vægt på ca 4800g skal hun have 800ml i døgnet for at få sit behov dækket. Hvis hun spiser 6 gange i døgnet, skal hun således indtage ca 135 ml af en flaske hver gang. Hvis hun kun spiser 4 gange dagligt, som I har beskrevet i planen, fordi hun afviser om aftenen, så skal hun altså indtage 200ml af gangen - over dobbelt så meget som hun gør.
Jeg ved godt at det er rigtig hårdt og det gør ondt at læse alle disse tal, men det er vigtigt at hun får, hvad hun har behov for. Hun er så langt fra sit optimale indtag og tager tydeligvis ikke nok på - jeg synes ikke bare man skal se det an, jeg synes det skal vurderes igen. Jeg siger det ikke for at slå jer oven i hovedet, I skal se det som en hjælpende hånd. Det er jo ikke fordi at I gør noget forkert, det er bare vigtigt at situationen bliver vendt og det skal I have hjælp til:o)
I skal passe meget på med at give hende sut, da hun sagtens kan stille sit suttebehov på den og således være for træt til at spise sit behov, når hun får bryst eller flaske. Prøv at give hende mælk af en anden flasketype, prøv at give hende mælk, når hun sover, så hun ikke er så bevidst om at skulle protestere. Prøv at give hende mælk når hun vågner af en lur i stedet for at forsøge at få hende til at sove med flaske eller bryst, som man normalt gør.
Jeg håber I finder ud af noget og sender jer et stort knus herfra. Skriv meget gerne til mig igen og fortæl mig hvad I finder ud af. Jeg vil også meget gerne vide, om I bliver rådgivet til at starte med skemad før de officielle 4 måneder ... :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







