Annonce

Annonce

Svar: Skælder meget ud


18. juli 2008

Kategori:
Alder:
4 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære fortvivlede

Børn som bliver skældt meget ud, reagerer ofte med at lade som ingenting eller med at grine af det man siger og måden man ser ud på. At din dreng således reagerer med intet, som om at han er ligeglad, når du taler til ham, kan godt hænge sammen med at du skælder ham meget ud.

Man ved idag at skæld ud kan påvirke et barn ligeså meget, som fysiske overgreb, børn får det både fysisk og psykisk dårligt hvis de gentagende gange skældes ud. Det er ikke så meget det den voksne siger, men mere den vrede barnet mærker. Børn har brug for at føle sig elsket, lyttet til, set. De har brug for at mærke at deres forældre vil dem det bedste og når de mærker at mor eller far bliver meget vred, så påvirker det deres selvværd.

For at passe på sig selv trækker barnet sig, det er altså lettere at lade som ingenting end at stå og tage imod skæld ud. Det kan du sandsynligvis også selv sætte dig ind i og det er naturligvis også derfor du efter at have skældt din dreng ud, får det så utroligt dårligt. Det er en ubehagelig situation for jer begge:o)

Det er naturligt, at der opstår konflikter mellem dig og din dreng, det kan ikke undgås med den alder han har. Når man er 5 år, kan man godt give udtryk for sine ønsker og behov, hvad han gerne vil og ikke vil og hvis du som den voksne ikke vil det samme, ja så kommer der en konflikt. Man kan af vane, træthed eller stress begynde at skælde barnet ud "hør efter hvad jeg siger!" og ofte skælder man så ud, fordi man mener barnet har gjort noget forkert. Det er dog ikke altid at det er den voksnes dagsorden der er den bedste, det kunne jo godt være at barnet havde ret, at det barnet ville kunne lade sig gøre osv. men det kommunikerer vi slet ikke om ...

Det første skridt i forhold til at stoppe med at skælde ud, er derfor at du som mor lige bremser op og tænker hvordan skal jeg nu gribe situationen an. Hvad er det du beder din dreng om, hvad er det du spørger ham om? I hvilke situationer er det han ikke hører efter?

Handler det f.eks. ofte om pligter "du skal tage din tallerken ud af bordet" eller "nu skal du tage dit tøj på", "du skal gå på toilettet inden vi kører" eller "du skal rydde op på dit værelse". Hvis din dreng er igang med en leg, har lyst til noget andet, så er det naturligt at han lukker ørerne for de ordrer han får. Jeg er sikker på at hvis du spurgte "vil du have en is?" så ville han naturligvis høre det med det samme og det er det, som irriterer og provokerer dig.

Rent motorisk er din dreng i en alder nu, hvor han har et meget højt aktivitetsniveau. Han har sikkert stadigvæk lidt korte arme og ben, hvor han i 6 års alderen begynder at vokse lidt mere, bliver lidt slankere og mere langlemmet. Han har rigtig meget brug for at bruge sig selv fysisk og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne tage nogle steder hen, hvor I ...


Annonce

... sammen kan gøre dette. Han skal ud at klatre i træer, gå balance, springe rundt - måske er der en naturlegeplads i nærheden, hvor I bor?

Kan han cykle? Måske er det tiden at I skal til at øve cykling uden støttehjul, at du skal bruge tid på at lære ham det. Det er godt at kunne og det giver selvværd og det er noget I kan gøre sammen.

Spil bold med ham, ikke nødvendigvis fodbold, men lær ham at drible og at smide og kaste en bold. I kan sagtens bruge 10 minutter om dagen på at stå og kaste bolde til hinanden - både store basketbolde, men også en tennisbold giver god øvelse og det er også man som voksen kan gøre sammen uden de største anstrengelser. Det er forøvrigt vigtigt i forhold til at skulle starte i skole, at kunne gribe, kaste, sparke en bold osv.

Når man er 5 år så kan man godt begynde at forholde sig til en forklaring og man kan godt lave nogle aftaler. Det er dog meget meget vigtigt at aftaler overholdes, så hvis I har aftalt at spille bold i 10 minutter så er det 10 minutter.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan godt lave sådanne aftaler med ham, små aftaler af gangen, hvor du f.eks. siger til ham at du har meget der skal laves idag, men at du også gerne vil være sammen med ham. Det er fint, hvis du selv henvender dig til ham og fortæller at du gerne vil ham inden han når at sige "mor vil du ikke lege med mig" og du så skal svare "jo men jeg skal lige...". Du kunne f.eks. indlede med at sige at du har besluttet at I tager en tur i skoven idag, eller at du gerne vil spille bold med ham, men at du så har brug for at han f.eks. hjælper med at dække bord, lave mad eller lignende, så I hjælper hinanden.

Din dreng har rigtig meget behov for at blive set og mødt, han har brug for at du bruger noget tid sammen med ham. Så når der er et eller andet du gerne vil have ham til, når du står i situationen hvor han ikke hører efter, så prøv i stedet for at skælde ud, at sætte dig ind i, hvad han vil og hvorfor han ikke hører efter. Og fortæl ham så direkte, hvad der gør dig glad: "Jeg vil rigtig gerne være sammen med dig, jeg synes det er så dejligt, når vi spiller et spil, så for at vi kan nå at være sammen, så vil det være super dejligt at du hjælper mig... vil du gøre det?" Nogle gange kan det jo være ting som skal ordnes først og hvis han hjælper dig, så kan I spille spil bagefter...

Det er enormt vigtigt at du forsøger at skabe en ligeværdig rolle mellem I to. Det betyder ikke at du ikke må sige nej, sætte grænser osv. for det har han også brug for, men det er vigtigt at du forsøger at have en vis inføling i situationen. Når du gerne vil sige noget vigtigt til ham, så sæt dig ned foran ham eller inviter ham på skødet, så I har kontakt - i stedet for at stå og tale, råbe, skælde ud ned over ham.

Rigtig meget held og lykke, håber mine tanker også denne gang hjælper lidt på vej, og rigtig god ferie til jer alle 4:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce