Svar: Inspiration til mad
Kære Mathilde
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne få din datter til at spise mere familiemad, mad der smager af noget. Det er netop i 7-8 måneders alderen at sundhedsstyrelsen taler om at børn har et vindue, som man skal søge at udnytte. Det betyder at de netop i denne alder har en naturlig nysgerrighed, putter i munden og gerne smager - bliver de meget ældre, så bliver de langt mere selektive. Jo mere forskelligt man kan tilbyde dem i 7-8 måneders alderen jo bedre og jo mere forebygger man kræsenhed fremover.
Da din datter tilsyneladende gerne åbner munden for netop at smage, så er det vigtigt at maden hun får er noget, som vil interessere hende. Derfor skal du variere så meget som muligt, så hun aldrig får helt det samme, men netop bliver motiveret til at smage mere. Det er vigtigt at give hende mad, som smager af noget, mad som er almindeligt let krydret, mad som appellerer i farverne.
Samtidig skal din amning, som du skriver skrues lidt ned, så hun får mere og mere plads i maven til rigtig mad.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen kl. 5-06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød eller flerkornsgrød, varier frugtmosen, som du kommer på, så den ser og smager forskelligt hver dag (jordbærmos er rødt, abrikosmos er orange, sveskemos er brunt osv.). Du kan købe frugtmos på glas eller lave det selv. Vand af kop.
Formiddag 9: ½ banan eller frisk frugt i hånden, ½ bolle med lidt smør, ost i hånden eller lignende, vand af kop.
Forsøge at putte til formiddagslur uden amning
Frokost Kl. ca 11-11.30: Rugbrødshapsere med ...
... smørbart pålæg og gerne fiskepålæg som nu. Meget gerne grøntsagsmos som tilbehør, kan også få lidt ris med lidt sovs fra aftenen i forvejen, kan få lidt kogte grøntsager i hånden, kartoffelbåde og lignende at sidde med selv. Men grøntsagsmosen er fortsat vigtig for at fylde lidt op. Vand af kop.
Puttes til middagslur kl. ca 13.30-14 med amning
Eftermiddag Kl. ca 15.30-16: Varier mellem de forskellige grødtyper, frugtmos, yoghurt, lidt bolle med smør, ost osv. Vand af kop.
Forsøg at undvære amning om eftermiddagen
Aften 17.30-18: Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager. Mad med sovs er generelt godt og hun må få næsten alt. Du kan lave farsbrød, bruge indmaden af en frikadelle, lave boller i karry, lasagne, flødekartofler eller mose kartofler og andre grøntsager med lidt brun sovs. De lidt gammeldags retter er ofte et hit hos børn. Giv hende kartoffelbåde, kogte pastaskruer, kogte blomkål og broccolihoveder i hånden, som hun selv kan sidde med. Vand af kop.
Evt. lidt frugtmos til dessert.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
Mit råd er altså at du nu forsøger at tilbyde meget mere smagsfulde ting og sørger for at hun aldrig får helt det samme. Hendes lyst til at smage skal bibeholdes og hun må gerne blive glædeligt overrasket. Derudover er det vigtigt at amningen holdes nede på et minimum, så hun igen får plads i maven til anden og mere sufficient mad.
Rigtig meget held og lykke fortsat og dejligt at høre at far tager over, når du starter arbejde. Det bliver dejligt for de to, det er meget værd:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.







