Svar: Er det normalt med så tynd afføring?
Kære Susie
Det er helt normalt at børn der bliver ammet kan have meget tynde afføringer. Det er også normalt at afføringerne kan ændre farve og udseende alt efter, hvad du som mor har spist. Visse fødevarer vil således kunne påvirke din datters afføring og give den et specielt udseende og nogle gange også lidt speciel lugt.
I princippet kan du spise helt normalt og der er ikke noget, du som sådan skal undgå at indtage af mad. Det er dog sådan, at børn nogle gange reagerer på visse fødevarer og har du mistanke om at du spiser noget, som din datter kan reagere på, så kan det være en god idé at forsøge at holde en pause med netop dette i 14 dage og så indtage det igen for at se om det gør en forskel. Det er meget forskelligt, hvad mødre oplever at børnene kan reagere på. Det kan være f.eks. jordbær, bananer og også spinat. Også drikkevarer som vin (hvilket ikke anbefales generelt), et stort indtag af kaffe eller te, kan give problemer og mavekneb.
Men ellers er det faktisk sådan at afføringen som sagt sagtens kan være vandtynd uden at det betyder noget, ligesom der hos ammebørn også kan gå lang tid imellem at barnet har afføring. Det handler om at barnet optager næsten alle ...
... næringsstoffer fra modermælken, så der er ikke ret meget der skal udskilles. I modermælkserstatning er der derimod mange affaldsstoffer og derfor skal barnet her helst have afføring en gang i døgnet og børn som får meget mme, får ofte også problemer med hård mave.
Hvorvidt zoneterapi har effekt er meget forskelligt. Nogle forældre oplever at det virker, andre at der ingen effekt er. Hvorvidt du skal give laktulose eller ej, afhænger helt af, hvordan din datters mave generelt fungerer. Det kunne godt være at hun slet ikke har behov for laktulose og at afføringen derfor bliver mere vandig og diarréagtig ... I forhold til hendes alder, ville afføring 1 gang om ugen godt kunne være okay og måske ville den så blive mere fast. Prøv at tale med lægen om, hvorvidt det nødvendigt.
Modsat, hvis laktulosen gør at hun ikke har ondt i maven, lettere kommer af med afføringen og generelt virker mere tilpas, så må hun også gerne få det. Så kan den tynde afføring altså være helt normal og fin.
Jeg har aldrig hørt at zoneterapi og afføring skulle modarbejde hinanden. Begge dele skulle jo gerne hjælpe maven igang :o)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








