Svar: Mælkebehov og tandbørstning
Kære Mælkemor
Det lyder meget fint med din drengs mælkeindtag. Han er 9 måneder nu og de fleste børn vil netop i 9-10 måneders alderen kunne begynde at nøjes med amning 2 gange dagligt. Derudover kan han så få lidt malk af en kop, en portion tykmælk, A38 eller lignende og så er han fint dækket ind.
Det er fint at du bruger mme i grøden, du kan også bruge sødmælk i madlavningen, fordi I så bedre kan spise det samme. Derudover får han også ost, sovs osv. og din plan er altså rigtig fin.
Du kan sagtens bibeholde amning to gange dagligt til han er 1 år, herefter vil det være fint at amme ham en gang dagligt, f.eks. inden han skal sove om aftenen og det kan du blive ved med, så længe han og du selv har lyst.
Nogle børn vil naturligt selv begynde at sige fra overfor amningen. Lidt som du selv beskriver, at han har travlt med andre ting og ikke rigtig virker interesseret. Nogle børn begynder også at bide i brystet og bruge brystet mere som leg end til at få dækket deres mælkebehov. Andre børn ammes meget længe uden problemer. Du kan sagtens blive ved med at lægge ham til og på den måde bibeholde amningen, også selvom han så nogle gange dier kortvarigt og så atter er igang med noget andet. På et tidspunkt, vil det så være sandsynligt at det er dig, der skal sige, hvornår amningen skal stoppe og du kan ikke regne med at han selv siger fra.
Så for at opsummere, så tænker jeg at da I begge er glade for amning og da du gerne vil bibeholde amningen i længere tid, så synes jeg at du skal blive ved med at tilbyde brystet 2 gange dagligt indtil han er ...
... et år. Herefter trappe ned til en gang og den amning kan du så bibeholde, så længe I begge synes det er dejligt og rart. Herefter er det så din beslutning, hvornår amningen skal stoppes.
Hvis du ikke ammer, skal han have mme og meget gerne 400ml dagligt. Da han ikke får flaske, så kan det være svært at nå op på den mængde og at introducere en flaske nu, synes jeg ikke der er grund til. Det er næsten synd, da han skal af med flasken igen, når han bliver 12 måneder ...
Der er heller ikke nogen idé i at udskifte modermælk med modermælkserstatning på grund af tænder. Der er også sukker i mme og det skader også tænderne. Det er korrekt at tandlægerne siger at man skal sørge for at børste barnets tænder og ikke længere give mælk om natten, når tænderne først er fremme. Det er dog sådan at man også er nødt til at sikre gode søvnvaner og jeg synes det er synd at vække jeres dreng for at børste hans tænder. Am ham og lad ham falde i søvn på en god og rar måde.
Tænk på at mange børn får tænder allerede når de er 5-6 måneder gamle, nogle meget før og her er man naturligvis også nødt til at amme og kan ikke 'kun' tage hensyn til tænderne.
Nu er jeg jo ikke tandlæge og vi har alle vores interesseområder og ting vi vægter. For mig at se er gode sovevaner vigtigt og der er jo ikke tale om at jeres dreng ikke får børstet tænder - du børster dem jo 2-3 gange om dagen og det lyder rigtig fint.
Så mit råd til jer er at I børster hans tænder inden han skal sove og ammer ham, så han falder i søvn på en god og rolig måde.
Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







