Svar: Overgangen fra mælk til skemad

---

Kære Mie og Michael

Det er rigtig dejligt at jeres dreng og I trives så godt med amning og at I har valgt at amme, så længe som muligt. At starte med skemad betyder heller ikke at amningen skal stoppe og i begyndelsen, hvor han begynder på skemaden, vil han blive ammet fuldstændig som han plejer.

I forhold til det rette tidspunkt for introduktion af skemad, skriver sundhedsstyrelsen: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen.
Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost."
(citat, fra sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005).

Da jeres dreng nu er 5½ måned, har fået vælling siden 4 måneders alderen og også har forsøgt med lidt grød, så lyder det helt relevant at I nu begynder at indføre skemaden som en fast del af hverdagen og det vil her være relevant at I giver ham skemad 2 gange dagligt - grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Ved siden af dette skal han tilbydes vand af kop og derudover skal han ammes som han plejer og også have sin vælling inden natten.

I skal ikke give ham store mængder af gangen, det er bedre at give ham 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1½ dl. en gang dagligt, så i stedet for at fokusere på mængden, så prøv at medtænke variation i smag og fødevarer.

I kan give ham grød af ris, majs, hirse og boghvede og I kan give ham grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende milde grøntsager. Når han bliver 6 måneder kan I variere endnu mere og tilbyde ham lidt havregrød eller øllebrød og I kan begynde med rodfrugter og langt mere smagfulde grøntsager. Når de fungerer med grøntsagsmos, så kan I begynde at tilsætte lidt kogt kød eller fisk i denne.

Så I gør det rigtig godt, er startet ud på den rigtige måde og gået stille og roligt frem. Nu er tiden så moden til at der skal ske lidt mere og det er rigtig fint.

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7-8: Ammes

Formiddag 9-10: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop. Ammes evt. i forlængelse af grødmåltidet, det afhænger af hvor sent han sover middagslur

Ammes og puttes til eftermiddagslur mellem 14-16

Aften 17.30: Grøntsagsmos af gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli eller lignende, vand af kop. Ammes evt i forlængelse af dette, hvis han virker til at have behov her i starten og fordi det er med til at holde ...

---

---

... maven lidt igang.

Puttes til natten med en flaske vælling kl. 19-20

Sen aften 23-24: Ammes

Nat: Ammes tidlig morgen kl. 05

Hold øje med hans signaler, lad ham åbne munden, følg hans interesse for at smage. Men hold også lidt igen - selvom han giver indtryk af at kunne spise en stor mængde grød og mos, så giv ikke for meget af gangen. Det er bedre at følge efter med en amning, da maven så holdes igang. Det er i det hele taget vigtigt at maven fungerer godt. Derfor er det også godt at variere tilbuddet af grød og grøntsagsmos lidt.

I skal ikke være urolige for at gå igang, da hans mave jo er vænnet til både vælling og risgrød og tilsyneladende har klaret dette uden store problemer:o)

Man kan godt fryse grøntsagsmos, så man har til længere tid. Det kan være praktisk at gøre, netop fordi de mindste ikke spiser særligt store mængder af gangen og det er begrænset hvor lidt man kan lave i en gryde.

Jeg plejer at anbefale at man laver en ren grøntsagsmos og fryser ned og først ved tilberedningen tilsætter fedtstof og mælk (mme). Det anbefales derudover at grøntsagsmos optøes direkte i gryden.

---

---

Når jeres dreng begynder med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen, så kan man lave f.eks. små kødboller, som man fryser ned. Det er her vigtigt at kød og fisk optøes i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst.

Frugtmos kan også fryses ned. Det kan holde sig i køleskabet et par dage. Frugtmos der har været frosset optøes direkte fra fryser i gryde, herved bevares smag og vitaminer bedst.

Spædbarnemad der fryses ned kan holde sig ca 1 måned i fryseren, når temperaturen er på -18 grader. Mad der har været frosset må aldrig fryses igen, men skal kasseres hvis den har været optøet.

Grød kan generelt ikke fryses - det bliver klæg i konsistensen og er ikke særligt lækkert. Grød kan derimod holde sig et døgn i køleskabet og på den måde kan man lave en portion og dele den i 2. Det samme kan man gøre med grøntsagsmos, - det kan også holde sig et døgn i køleskab, så man f.eks. kan lave grøntsagsmosen af grøntsagerne som I selv spiser om aftenen og så give ½ delen af portionen til frokost næste dag.

Mange familier bruger isterningebakker til at komme spædbarnemad i, fordi det er praktisk at tage det antal terner op, som man mener barnet kan spise. Hvis I vælger at fryse i isterningebakker, så skal I naturligvis sikre jer at bakken er skoldet og ren og den skal også kommes i en frostpose, så maden ligger beskyttet.

Man kan også fryse ned i små bøtter. Man kan købe specielle bøtter netop til formålet - de står ofte på hylderne med sutteflasker i de større babyudstyrsforretninger.

I kan også købe industriel babymad. Det er praktisk, let at lave i meget små mængder og kan også holde sig på samme måde som hjemmelavet mad.

Rigtig meget held og lykke med skemaden videre frem:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---