Brev:
Nattesøvn og mad - 13 mdr.
Kære Helen,
Det er noget tid siden, vi sidst havde brug for lidt støtte og råd fra dig, men nu er den ”gal” igen.
Nikoline er nu blevet 1 år, ja næsten 13 måneder, og indtil for ca. 6 uger siden gik det fantastisk. Det hjalp helt utroligt med nattesøvnen, da jeg stoppede med at amme hende, da hun var 9 måneder. Og vi havde en lang periode, hvor vi puttede hende, sagde godnat, gik ud og så sov hun. Men nu er det desværre slemt igen.
Det hele startede da hun begyndte i vuggestuen og blev voldsomt forkølet. Hun hostede meget om natten, hvilket hun selvfølgelig vågnede af. Men selvom hun nu rask igen, så fortsætter vores problemer. Hun har svært ved at slippe os om aftenen, når hun bliver puttet. Vi starter med, at hun sidder på vores skød mens vi høre og synger lidt vuggeviser. Så beder hun selv om at kommer over i sengen, og hun slapper helt af, så længe vi sidder ved siden af hende med en hånd på ryggen eller maven, eller hvis hun kan holde os i hånden. Men hvis vi gør det mindste tegn til at ville gå ud, så skriger hun fuldstændig vildt og hjerteskærende, nærmest helt hysterisk, og tårerne står ud af øjnene på hende.
Efter noget tid går vi (især jeg) ind og putter hende og siger ”godnat skat, sov godt”, men lige lidt hjælper det. Lader vi hende skrige, så går der alt mellem 3-4 minutter og 10-15 minutter, så er det ligesom om hun overgiver sig, og lægger sig til at sove. Men hun er i den samme periode også begyndt at vågne op igen om natten, og så er det det samme show. Vi kan sidde derinde i halve og hele timer med hende i hånden, og bare vi tænker på at gå ud, så vågner hun helt op igen selvom hun næsten er faldet i søvn, og det starter forfra.
Har du en forklaring og et par råd til, hvad vi kan gøre? Jeg vil jo ikke give hende ”traumer” over det med at falde i søvn. Min kæreste mener, at det er hårdest ved mig, og at hun ikke tager skade, men det er så forfærdeligt at høre på, og jeg græder nærmest selv, når hun skriger sådan, for jeg synes det er synd. Men det er bare ikke holdbart for hverken mig eller min kæreste, at sidde derinde om natten, for vi skal op og på arbejde.
Der er overhovedet ingen problemer om dagen med at få hende til at sove i barnevognen, og om morgenen når hun vågner, så er hun ét stort smil, så jeg tror ikke hun er ked af sin seng. Vi har prøvet at tage hende ind i sengen til mig, og så må min kæreste sove på sofaen, for hun kan ikke finde ud af det, hvis vi er der begge to, men det er som ...
... om, at der er for meget plads i sengen. Hun mosler rundt og kan slet ikke finde ro, snakker og pludrer og tror, at der skal være fest. Så det er kun hendes seng der er en mulighed.
Jeg har også lige et spørgsmål omkring mad, når jeg nu er i gang c”,)
Hun har tidligere spist øllebrød og rugbrødshapser med alt muligt pålæg på. Men da hun var omkring 10 måneder fandt hun ud af, at hun kan spytte maden ud, det har hun ellers aldrig gjort før. Og siden da har det været fuldstændig umuligt at få hende til at spise rugbrød. En bolle, et stykke flute eller en tvebakke vil hun gerne spise. Det er som om, at frokost overhovedet ikke siger hende noget.
En kort overgang var det også et problem med aftensmaden, men det gik ret hurtigt over, og nu spiser hun fint om aftenen. Det er kartofler, ris, pasta og kød af forskellig slags. Med hensyn til grønsager, så kan hun leve af kogte gulerødder, hvis hun fik lov, men til nød kan blomkål og broccoli også glide ned, så der er der kun variation, hvis grønsager er kogt med i maden.
Hun får havregrød med smørklat om morgenen, og så forsøger vuggestuen at give hende frokost, men det lykkes kun, hvis det ikke er rugbrød. Om eftermiddagen får hun frugt og andet gnavemad, og når hun kommer hjem fra vuggestuen får hun også en lille snack, og så spiser hun aftensmad som. Weekenderne er stort set ligesådan. Hun får tilbudt rugbrød med forskelligt pålæg til frokost, men spiser det ikke. Og jeg må indrømme, at min holdning er, at når vi er færdige med at spise frokost, så er hun det også. Ca. 1 time efter får hun så en bolle, hjemmebagte som jeg gør grovere og grovere for at det ikke kun er hvidt brød hun får. Hun får sin ½ l. mælk (mælkeprodukt) om dagen og ellers bliver der serveret vand til hende at drikke.
Jeg vil så gerne lære hende at spise rugbrød igen, men mangler nogle idéer til hvordan jeg skal/kan gribe det an, hvis altså det overhovedet er muligt og hun ikke bare skal have lov at spise selektivt.
Jeg vil slutte af med, at bortset fra søvn og mad (som jo ”ikke” fylder meget i småbørnsfamilier ;-) ), så er hun en skøn og dejlig pige, som er glad (især hvis hun får sin vilje) og udvikler sig i rivende fart. Til 1 års undersøgelsen var hun 76 cm. og vejede 10,1 kg. Hun har godt nok ikke lært at kravle endnu, men er godt på vej til at gå selv. Så vi har en skøn datter, som ikke længere er baby, men en dejlig tumling.
Håber du har haft og fortsat får en dejlig sommer.
Venlig hilsen
Vinnie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire