Svar: Vågner tidligt - 8 mdr.
Kære familie
Der er mange børn, der vågner tidligt om morgenen og når man som forældre gerne vil sove til lidt længere end kl. 05, så er det naturligvis lidt hårdt. Jeg kan godt forstå I synes det er tidligt og I har med to små bestemt brug for at kunne sove bare en time mere ... :o)
Når børn vågner meget tidligt om morgenen og man ønsker at ændre på dette, så er der flere ting som spiller ind. Man kan f.eks. ikke bare flytte tidspunktet for sengetid om aftenen - at putte barnet en time senere ændrer ikke på det biologiske ur - barnet vil fortsat vågne til samme tid om morgenen. Derfor er vil man ofte se at barnet vågner tidligt, selvom barnet kommer senere og senere i seng... Hele dagen kræver således små ændringer, for at det på sigt vil kunne mærkes om morgenen og det er den tidlige morgenvågning der sidst vil ændre sig ...
Det er rigtig godt at du holder fast i de faste tidspunkter for mad om dagen og at du således først giver morgenmad kl. 8. Hvis du f.eks. begyndt at tilbyde morgen mad allerede kl. 06, så ville sandsynligheden for at børnene begyndt at vågne tidligt være til stede, fordi de så vågner fordi de var sultne. Man kan naturligvis diskutere amningen kl 05 og om de vågner på grund af behov for den der - men de skal jo have deres mælk, så det må være sådan.
Så skal man naturligvis se på hvor meget børnene sover i løbet af dagen og det lyder helt passende med to lure dagligt. Jeg kan ikke ud af din plan se ...
... hvor længe og hvor meget de sover om dagen - hvor længe sover de f.eks. når de bliver puttet kl. 8.30? Hvis vi forestiller os at de sover et par timer her og også sover et par timer til middag, så sover de faktisk nemt så længe om dagen at de naturligt vil afkorte deres nattesøvn. Du skal altså se på, hvor meget søvn de samlet får. Hvis de samlet set, sover hvad de har behov for, så er det søvnen i dagtimerne der skal kortes for at natten kan blive længere.
Det man normalt vil gøre er at forsøge at flytte tidspunktet for morgenlur/formiddagslur lidt, så børnene puttes lidt senere og samtidig kommer op til samme tid som de plejer. På den måde afkortes deres formiddagslur. Du kan flytte med 15 minutter dag for dag, så de til sidst vender sig til at blive puttet det senere. På samme måde kan man ændre på middagsluren. Hos jer ser det dog ud som om at de sover forholdsvis sent, så her skal du ikke ændre for meget. De må helst ikke sove alt for sent på dagen, hvis de fortsat skal kunne falde i søvn om aftenen uden store problemer.
I begyndelsen vil det naturligvis godt kunne give lidt søvnunderskud, men stille og roligt skulle de så meget gerne begynde at regulere dette ind ved netop at sove en time længere om morgenen ...
Derudover skal man naturligvis også medtænke madindtag, udvikling, seperationsfase osv. som du også selv har tænkt på og ved spiller en rolle.
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor











