Svar: Hvad må børn spise hvornår?

---

Kære køkkenforvirrede mor

Børn kan i 4-6 måneders alderen begynde med lidt skemad, når de viser sig parate til dette. I denne alder kan man give grød af ris, majs, hirse, boghvede og lave grøntsagmos af f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og lignende milde grøntsager. Der kan i denne alder gives frugtmos som topping på en grød og det er her en god idé at give kogt frugtmos og ikke frisk mos. Det kan være hjemmelavet frugtmos eller frugtmos købt på glas.

Det er korrekt at banan kan virke forstoppende, hvor sveskemos modsat kan virke afførende. Det vil ofte være en god idé at starte med æble og pæremos, men også fersken, abrikos, blommer, bær af forskellig slags kan bruges til kogt frugtmos.

Fra 6 måneders alderen kan du begynde at give de lidt grovere grødtyper som øllebrød, havregrød og flerkornsgrød. Igen kan du købe industrielle produkter eller lave grøden selv. Frugtmos kan fortsat være kogt mos, men også frisk mos kan bruges. Det kan f.eks. være en banan, en moden pære eller et frisk jordbær der moses og kommes i grøden. Barnet kan i denne alder også få frisk frugt i hånden at sidde med - det er bedst med den lidt blødere frugt som f.eks. en appelsinbåd, hvor et stykke æble let knækker af og kan sætte sig fast i halsen. Børn skal altid være under opsyn, når de får noget i hænderne.

Fra 6 måneders alderen kan du give alle slags grøntsager, kål af forskellig slags, rodfrugter osv. og du kan i denne alder også begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.

Man skal her være opmærksom på at grøntsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af retten/mosen eller serveres med 14 dages mellemrum, hvis det udgør en større del.

Det er en god idé at begynde med hakket kød af de lidt lyser kødtyper som kylling eller kalkun og stille og roligt give barnet alle typer kød - svin, kalv, okse, lam osv. Kød der er hakket koges og moses let i grøntsagsmosen og man kan lave små kødboller at have liggende parat i fryseren. Indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) kan også bruges.

Fisk bør på samme måde koges eller laves i ovn. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og børn må få det hele. Børn under 14 år bør kun spise begrænsede mængder af rovfisk. Det er ...

---

---

... tunbøffer, sværdfisk, sildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Tun på dåse er dog i orden, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv.

I takt med at han bliver ældre stiger tilbudet om glutenholdige fødevarer og han kan derfor fra 6 måneders alderen og frem begynde at få ristede rugbrødsbjælker og andre brødskorper i hånden. I takt med at han bliver bedre til at tygge gøres grøntsagsmosen grovere i konsistensen og de fleste børn vil omkring 8 måneders alderen kunne tygge så godt at de her begynder med rugbrødshapsere, pastaskruer og lignende. Udgangspunktet bliver således mere og mere familiensmad.

Fra 6 måneders alderen kan barnet tilbydes lidt sødmælk forstået på den måde, at hvis du laver f.eks. kartoffelmos med sødmælk eller bruger sødmælk i lidt sovs, så kan I alle spise det samme. Først fra 9 måneders alderen kan sødmælk og surmælksprodukter begynde at udgøre en større del af barnets indtag. Det er her vigtigt at vælge netop sødmælksprodukter med 3,5% fedt. Du kan give tykmælk og A38 men Ymer, Ylette og Kvark anbefales ikke til børn under 12 måneder på grund af især det høje proteinindhold.

Fra 12 måneders alderen kan barnet tilbydes letmælk og letmælksprodukter og først omkring 3 års alderen anbefales de fedtfattige mælkeprodukter som skummetmælk, minimælk og kærnemælk.

---

---

Med hensyn til salt, så bør der ikke tilsættes salt til det lille barns mad, men i takt med at barnet begyder at få mere og mere mad der tager udgangspunkt i familiens mad, vil barnet naturligt også få lidt salt. Hører man til de familier der salter meget, bør man dog benytte bordsalt, så maden barnet får ikke er meget saltholdigt.

Krydderier kan sagtens bruges til børn og de kan tit godt lige at maden smager af lidt, når de først har fået skemad i en periode. Persille, grønkål og andre bladgrøntsager kan være vanskelige at rengøre for jordbakterier. 'Grønt drys', der ikke er kogt vil kunne formere sig og danne toksin og det frarådes at bruge 'grønt drys' på varm mad til små børn. På kold mad kan der anvendes grønt drys, hvis det er omhyggeligt rengjort, men al restemad med grønt drys skal kasseres.

Jeg håber at ovenstående giver et klart overblik over hvad du kan tilbyde din dreng i forskellige aldersgrupper og hvad han ikke bør få.

Fortsat held og lykke med maden:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---