Svar: Sove og ammerytme
Kære Henriette
Tak for dit brev og velkommen til:o) Det er sådan at de fleste børn i 3-4 måneders alderen vil sove meget kortvarigt om dagen og ofte have en længere vågenperiode om aftenen, hvor de spiser meget hyppigt. Der sker så meget med dem udviklingsmæssigt og de vil ligesom følge med i det hele og ikke sove tiden væk ... Samtidig begynder deres søvn at ændre sig lidt, på den måde at søvnfaserne ændres og barnet sover anderledes end tidligere.
Du vil normalt kunne forvente at din datter derfor nu begynder at sove 3 gange dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur tidligt om aftenen og alt efter hvor sent den sidste lur ligger vil hun gå senere eller tidligere i seng. Det er ikke unormalt at børn netop i 3-4 måneders alderen er meget vågne om aftenen og spiser meget hyppigt og det er helt fint. Om aftenen er mælkevolumen nedsat og mælken meget koncentreret. Det betyder at barnet ved at blive lagt hyppigt til i løbet af aftenen får meget koncentreret og mættende mælk og alle disse små mættende tåre giver barnet en god mæthedsfornemmelse, så barnet begynder at sove et lidt længere stræk om natten.
Det er altså præcis som du beskriver, helt normalt at din datter spiser hyppigt hos dig om aftenen og efter et sidste brystmåltid kl. 22 kan sove til midt om natten - det er super, rigtig fint. At din datter så spiser mere eller mindre i søvne om aftenen er helt okay - det kan være fordi hun sover kortvarigt om dagen, andre børn er meget vågne om aftenen, men forskel skal der jo være.
Som sagt skal du regne med 3 lure dagligt og sammenlagt vil disse måske vare 5 timer, om natten vil hun så sove ca 10 timer naturligvis afbrudt af amning. Hun vil imellem sine lure godt kunne have perioder, hvor hun nu er vågen i længere tid og meget aktiv, triller lidt omkring, bruger sig selv fysisk inden hun atter skal sove og som sagt vil hun, når hun så sover, ofte sove mere kortvarigt end tidligere.
I takt med at hun bliver ældre, vil det blive lettere med en fast plan og mere struktur på dagen. Det sker i takt med at hun begynder at få skemad, da det vil være hensigtsmæssigt at dette gives på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. På den måde lærer hun med tiden at der er morgenmad, frokost, aftensmad osv. og netop måltiderne, det vi spiser spiller ind på vores døgnrytme og dermed på måden din datter sover på. Du vil altså i løbet af de næste måneder opleve at få lidt mere overblik over dagen og dermed vil du bedre kunne beregne, hvornår hun skal sove, hvornår du kan tage op at handle osv.
De fleste børn vil først omkring 6 måneders alderen kunne sove om natten uden at få mad. Det vil sige at de her vil have behov for bryst sen aften og kan ...
... så undvære indtil næste morgen tidlig. At din datter således på nuværende tidspunkt kan sove fra 22 til ca 03 er derfor utroligt flot og det skal du nyde.
I takt med at hun ændrer rytme om dagen (i forbindelse med skemåltider osv.) vil hun begynde at sove mere om aftenen og her vil det være relevant at tilbyde hende brystet, tage hende op og lade hende spise i søvne, for at hun så derefter sover igennem om natten. Altså som du har set mig anbefale en anden.
Hvis du oplever at hun i øjeblikket kan falde i søvn og sove et langt stræk allerede fra kl. 19, så vil det være fint og hensigtsmæssigt at du tilbyder hende brystet inden du selv går i seng fordi du så forhåbentlig slipper for at hun så vågner kl. 01, hvor du selv sover rigtig godt.
Med hensyn til tidsinterval imellem amninger, så er det sådan at netop i denne alder, hvor hun er så opmærksom på verden omkring sig, måske begynder at afslutte amningen lidt før hun egentlig har fået nok at spise. Samtidig har mange børn i denne alder også behov for at få mælkeproduktionen lidt op, fordi de er blevet det større og derfor vil det ofte være sådan at man i en periode ammer lidt hyppigere end tidligere. Det vil være en god idé, hvis du kunne forsøge at amme hende fra begge bryster, lidt som du gjorde i starten.
Start med at amme fra den ene side, lade hende spise godt der, skift hende, tumle med hende, pludre lege osv. og tilbyd så modsatte bryst inden du putter hende til søvn. På den måde får du stimuleret begge bryster i hendes vågenperiode og det gør her ikke noget at der så nogle gange kun går 1½ time imellem at hun får noget. Næste gang du ammer, så starter du så der, hvor hun kun har taget toppen og kører efter samme princip. Hvis hun ikke ønsker bryst og er blevet mæt nok af at spise på en side, så er det naturligvis helt fint og skal accepteres. Det er et tilbud, så kan hun selv sige fra og til.
Det er rigtig svært at finde ud af hvornår hun skal sove og hvornår hun skal være aktiv. Nogle gange kan hun naturligvis godt være parat til at blive puttet igen efter kun 30 minutter fordi hun blev forstyrret i sin søvn og derfor sov for kortvarigt, men ofte kan hun godt være vågen et par timer inden hun atter har brug for at sove. Det er altså vigtigt at du forsøger at finde en rytme med 3 lure dagligt som tidligere beskrevet.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og giver både lidt forklaring og lidt idé til hvordan I kommer videre. Med hensyn til hendes tunge, så lyder det helt normalt at hun rækker tunge og bruger sin mund og sine læber mere og mere. Hun putter sandsynligvis også ofte hænderne i munden og savler sikkert mere end tidligere:o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








