Brev:
Mange frustrationer

Kære Helen,
Har tidligere skrevet ang. vores datter der fylder 3 år til september. Vi har lidt udfordringer med hende og ville gerne høre dine tanker omkring dette.
Vi fik en lillebror i april, som er vældig nem og sjovt som man tror det bliver hårdt at få nr. 2 ja så er det nr. 1 der volder de fleste problemer:o)
Jeg har tidligere skrevet til dig omkring vores datter og den måske ikke altid trygge tilværelse hun har været igennem pga. flytninger af institutioner og bopæl. Vi bor i Afrika og har gjort det i 1,5 år og flytter til Danmark igen sidst på året da vores kontrakter ophører. Det har været planen hele tiden.
Vores datter viser vældig begejstring for lillebror, kysser ham, henter sutteflasker, stofklude, tørre ham om munden osv. Men ingen tvivl om at han inde i hendes lille hoved også giver frustrationer. Hun har været og er meget tryghedssøgende, det har vi nu faktisk valgt at give efter for og lader hende falde i søvn, mens vi er i værelset ved hende når hun skal i seng. Vi har tiden til det her i Afrika, men det er ikke noget jeg synes er hensigtsmæssigt i længden. Men når vi går nu, siger hun 'ikke gå, bliv her og holde i hånd'. Det gør vi så og har gjort et par uger nu.
På den måde går putningen fint ellers kan hun ligge og græde lidt og råbe på mor og far og så bliver kl. 21-21.30 før hun sover. Ved at vi sidder ved hende bliver den cirka 20.30 - 20.45 og det er egentlig det vi gerne vil så hun får sovet lidt længere om natten, da hun i forvejen har opvågninger om natten = mindre søvn.
Det er et af mine spørgsmål... Da hun sov 2 timer i vuggestuen her for nogle måneder siden kunne vi ikke få hende i seng og når hun lå i sengen kl. 20.00 faldt hun først i søvn kl. 21.30. Nogle aftener kunne hun bare ligge og kigge uden at sige særlig meget, hvilket jeg egentlig synes var synd hvis hun ikke er træt nok. Så lavede vi en aftale med vuggestuen for en god måned siden, om at hun kun skal sove 1 time, så de vækker hende. Så ligger hun på sin madras og læser bøger da de andre børn sover små 2 timer. Det gør jo ikke hun bliver særlig aktiveret i den time. Her i Afrika aktivere vuggestuer/børnehaver desværre ikke børn så meget som vi kender til.
Når så hun sover en time nu i vuggestuen (børnene er 2,5 til 3 år) så det svarer måske mere til børnehave i DK, ja så er det ikke fordi hun er så meget mere træt end før. Vi går ind i seng kl. 20.00 læser godnat og vi går så senest 15-20min. efter.... hvilket vi nu har lavet om til at vi bliver til hun sover, men det er altså bare for at give hende lidt mere tryghed nu, det duer ikke på sigt jo.
Hun har indtil nu haft mange dårlige nætter også generelt, vågner op og græder og kommer ind til mor og far, hvilket er ok for os, så længe kl. er efter 2, hvilket den så ikke altid har været.
Efter vi sidder ved hende når hun skal sove nu, går det lidt bedre og hun har på det sidste haft nætter hun sov helt igennem. Egentlig generelt sjældent for vores datter.
En lille seancen hun også er begyndt på er at når hun vågner op om natten, så skal vi komme og hente hende = hun kan/vil ikke selv gå ind til os. Hvis far går derind og vil hente, så skal det bare være mor... og med en lille i huset også tager vi ikke så mange kampe om natten, der giver råb og skrig for ikke at vække ham.
Mine tanker med at skrive dette er lidt, hvornår mon det for vores datter er tid til at skippe middagsluren. Synes det virker for tidligt nu, omvendt er hun bare heller ikke træt nok om aftenen. Vi har prøvet at skippe den lidt ...
... i weekenderne for at starte der, og jeg synes det har været lidt blandet. Hvis hun ikke har sovet en lørdag til middag, og vi så har kørt en tur ved 16.00 bare på måske 15min, så har hun sovet næsten inden vi fik startet bilen:o)
I denne weekend faldt hun også fint i søvn kl. 13.00 da hun lå på sofaen og fik lov at se lidt tegnefilm for netop enten at slappe af eller sove. Men vi har også kampe med hende i weekenden når hun skal sove til middag.... Det vil hun bare ikke...
Hvad er dine tanker omkring vores datters sovning. Hun har været ørebarn (har stadig dræn i) og har aldrig været den gode sover, men tror heller ikke hun har haft det store sovehjerte... er dog i tvivl om dette, for man siger jo at jo bedre børn sover om dagen jo bedre om natten!!! Men da hun sov 3 timer i vuggestue i DK, da hun var mindre havde vi nu stadig soveproblemer om natten også.
Det leder mig hen til mit andet spørgsmål: Vores datter græder ofte når hun vågner, både om natten, om morgenen og efter sin middagslur, og har gjort det siden hun var lille baby. Kan mærke at en af de store forskelle med vores nye lillebror er at han IKKE græder når han vågner, han er bare glad man kommer hen til ham. Men vores datter græder for det meste når hun vågner. De få morgener vi har haft hvor hun med et smil sagde Godmorgen er få.
Fortiden er hun vældig morgensur og jeg tænkte jo det måske havde noget med nætterne at gøre og det at hun vågner en del op og afbrydes af at hun skal gå ind til mor og far. Men de nætter vi har haft på det sidste hvor hun også har sovet fint og igennem fra kl. 20.45 til 7.00 da græder hun også lidt og er så meget morgensur!!! Og en ting er hun græder lidt når hun vågner, det kan vi fint håndtere, men at hun så en del morgener er så morgensur, puha. Dette har været der i et omfang, men er helt klart blevet værre efter lillebror er kommet til. Morgensurheden består i at så vil man ikke have ble på, så ikke tøj på, så ikke spise morgenmad og sådan køre det så herligt!!! Pt. skal man sidde på morens skød når man spiser din havregrød!!!!
Jeg er med på noget af det er alderen, og noget af det er tryghed, men måske også noget andet som jeg gerne ville høre dig af. Og om ikke andet nogle redskaber til hvordan vi håndtere disse situationer. Jeg kan mærke vores tålmodighed virkelig er på en prøve. Vi har heldigvis god tid om morgen, men dette ændre sig når vi skal til DK igen og bo.
Jeg kan mærke vi til tider har svært ved at sætte grænsen for hvornår vi synes det er lidt synd for hende pga. lillebror er kommet til og hvornår det 'bare' (forstå mig ret) er hysteri!
Vores datter er meget selvsikker og bestemt, men ingen tvivl om at det er specielt når hun er i mor og fars 'rum' eller andre hun kender, når hun er ude blandt andre børn er hun mere stille.
Det blev en lang mail, men lad mig høre dine tanker om middagslur, at få en lillebror, ikke kan sove igennem og græder når man vågner og ikke mindst er vældig morgensur specielt den senere tid.
Skal måske sige at vores morgen er: vi står op, giver vores datter tøj på i stuen, nogle gange til lidt tegnefilm, så spiser vi morgenmad, børster tænder og afsted...
Vores datter har brugt sut, den smed hun/vi primo juni da hun virkede klar og også kun meget få gange herefter har spurgt til den, men jo ingen tvivl om at det er en tryghedsting der er væk. I børnehaven er de ved at øve sig i at gå på toilet og hun har kun haft få uheld. Måske lige et par oplysninger der skal med:o)
Ser meget frem til dit svar:o)
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





