Svar: Hvornår må jeg introducere frugt-/grøntmos på grøden?
Kære Stine
Det lyder som om at Tilde er rigtig godt igang med skemaden og trives med dette. Hun lyder til at være parat og det er således rigtig godt, at du nu er begynde med skemad 2 gange dagligt. 
Da hun nu er 5 måneder (i overmorgen) så må du gerne begynde at give hende både grød og grøntsagsmos. Du må meget gerne begynde at variere hendes indtag mere og således starte med at give hende lidt forskellige typer grød, så hun f.eks. får hirsegrød eller boghvedegrød til frokost og risgrød om aftenen. Så kan du begynde at tilsætte lidt grøntsagsmos på risgrøden som topping om aftenen og stille og roligt gå over til ren grøntsagsmos. Du kan lave mos af gulerod, kartoffel, ærter, blomkål, broccoli og lignende lidt milde grøntsager.
Du kan også variere smagen af grød og udseende på grød ved at bruge lidt forskellig frugtmos som topping. Det er vigtigt fortsat at tilbyde kogt frugtmos, så hendes mave bedre kan kapere det og du kan give hende rigtig mange typer. Hvis du f.eks. bruger pære eller æblemos, så er toppingen lys, bruger du jordbær eller andre former for bær, så ser og smager det helt anderledes og den røde farve vil sikkert interessere hende, bruger du abrikosmos, bliver udseendet lidt mere orange. På den måde kan du variere. Det samme om aftenen - bruger du gulerod eller ærter får risgrøden et helt andet udseende og smag og stille og roligt kan du ...
...  så gå over til ren grøntsagsmos, hvor du kan variere og bruge de grøntsager som I selv spiser. Prøv dig frem, se hvad hun kan lide.
Planen for dagen ser rigtig fin ud, den kan du roligt bibeholde. 
Med hensyn til aftenamning og behov for mælk om natten, så er det sådan at din datter faktisk sover igennem nu. Du fortæller at du ammer hende og putter hende kl. ca 20 og herefter sover hun til ca kl. 4 - det vil sige at hun sover op til 8 timer i træk - det er virkelig flot og mere end man kan forvente af hendes alder. Det er derfor helt naturligt at hun vågner kl. 04 og har behov for mælk.
At give hende en flaske kl. 20 i stedet for amning fra begge bryster vil højst sandsynligt ikke ændre på dette. Hvis du vil ændre på noget, så kan du forsøge om du kan få hende til at tage brystet eller en flaske sen aften kl. 23-24. Hun vil evt. kunne spise i søvne og vil således kunne sove et lidt længere stræk inden hun så vågner igen. Det kan være et forsøg værd. Men ellers er jeg nødt til at sige at du er lidt priviligeret som hun sover lige nu:o)
Hvad de røde prikker på tungen skyldes tør jeg ikke sige. Du skal naturligvis være opmærksom på at det ikke skyldes at grøden hun får er lidt for varm ...
Håber du hermed er hjulpet videre på vej. Det lyder som om at det går rigtig fint og i den helt rigtige retning hos jer. Dejligt. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske. 
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen. 
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage. 
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv. 
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.
 
			







