Svar: Hjælp til at sove for sig selv
Kære Pia
Tillykke med 1 års fødselsdagen:o) Det lyder som en rigtig god idé at lære jeres dreng at sove i sin egen seng. I får bedre søvn på den måde og det er et udmærket tidspunkt at forsøge at skabe nye og gode sovevaner på. For det første taler årstiden for det - ingen sygdom, forkølelser og øreproblemer lidt nu og derudover er det en god idé at skabe gode søvnvaner inden han træder ind i et udviklingsspring i 14 måneders alderen og et endnu større i 18 måneders alderen ...
Det er meget vigtigt at jeres dreng er tryg ved sin seng og forbinder det at skulle sove der men noget rart og godt. Hvis han aldrig har sovet i sin seng før, så vil han naturligvis protestere og så kan det være nødvendigt at starte med en madras på gulvet. På den måde kan han lære at sove på eget værelse med stadig få fysisk kontakt og nærhed som han er vandt til når han putter hos jer.
Det er også meget vigtigt at I forsøger at finde ud af hvad hans gråd handler om, når han græder, når han skal sove. Hvis han skriger, klynger sig til dig og med sit kropssprog siger "tag mig op", "gå ikke fra mig" osv. så skal du naturligvis være der for ham. Sidde med ham, berolige ham, trøste ham, give ham ro.
Hvis han derimod rejser sig, leger, pjatter, små klynger som protest mod at skulle sove, virker overtræt, legesyg osv. så behøver I ikke sidde og underholde. Så kan det derimod være bedre at putte ham, berolige og betrygge og så gå kortvarigt. det vil sige hele tiden komme tilbage med 3 minutters mellemrum fortælle ham at I elsker ham, er der for ham, at han roligt kan sove og I passer på ham - men at han skal sove nu og så holde fast i dette.
I stedet for brystet inden puttetid har han brug for en substitut. ...
... Du eller far kan tilbyde en kop mælk og evt. en banan, fordi det mætter og giver ro og samtidig får ham til at slappe af. Derudover kan han få en af dine natbluser eller lignende som lugter lidt af mor, det kan også være en bamse eller noget, som I tænker han på sigt vil finde roen med og blive glad for.
En godnathistorie er en rigtig god idé og det kan børn på selv 1 år godt have glæde af. At ligge lige så stille og lytte til hvad du fortæller, især hvis du så samtidig kan sidde ved siden af ham i sengen, holde ham lidt i hånden, kærtegne og berolige, nusse hans fødder osv. Altså give ham fysisk kontakt som er andet end amning.
Det er især amningen inden putning der er svær at komme af med og det vil ofte være den sidste amning der forsvinder. Jeg kan ikke ud af dit brev se hvor meget du ammer, men det er naturligvis vigtigt at amningen holdes på et minimum med den alder jeres dreng har, så der også er plads til anden og mere sufficient kost. Samtidig må man medtænke at han naturligt vil blive forvirret og frustreret, hvis han om dagen kan få lov og om aftenen, hvor han er mest træt og har mest behov for det pludselig ikke må blive ammet ...
Så mit råd i første omgang er egentlig at forsøge med en stor madras på gulvet i hans eget værelse og så starte med at amme ham der, ligesom du plejer. Lærer ham at falde i søvn på en tryg og rar måde på værelset. Stille og roligt så erstatte amningen med en tår mælk og en godnat historie, stadig være hos ham, kærtegne og give ham masser af fysisk kontakt og først når han kan dette så flytte ham til en seng, hvor han så kan sove og føler sig tryg nok til at sove hele natten.
Rigtig meget held og lykke, håber mine tanker hjælper videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











