Svar: Minimalt mælkeindtag
Kære Sidsel
Nu er det jo desværre et par dage siden du har skrevet, så jeg håber at tingene ser bare lidt lysere ud hos jer og at din datter er begyndt at spise lidt mere - ellers er jeg der, hvor jeg tænker at du er nødt til at tage hende til lægen igen. Hun kan jo ikke leve af 300-350ml erstatning dagligt og hun må ikke tabe sig ...
Jeg ved fra dit tidligere brev at din læge havde sagt at vægten var i underkanten tidligere og det er jo ikke blevet mindre, derfor synes jeg det skal tages alvorligt, hvis du fortsat oplever det samme. Så tænker jeg at vi taler indlæggelse. Det er vigtigt at I bliver indlagt så man finder ud af hvorfor din datter ikke spiser og ikke tager sufficient på og netop når I er indlagt, så er der jo personale 24 timer i døgnet og dermed en anden mulighed for at observere hende og finde ud af hvad der sker ... Det er hårdt, jeg ved det godt, men det er altså meget vigtigt at hun og du får hjælp.
Ellers er det rigtigt at tilbyde hende mad hver 3 time, start med at give hende flaske og når hun så har spist, slipper og afviser flasken, så skift hende, give hende et bad eller lignende og giv hende så flaske igen efterfølgende.
Prøv derudover også at tilbyde hende flaske når hun halvsover, det kan være sen aften inden du selv går i seng eller når du kan se at hun er lige ved at vågne af en lur.
Prøv også med forskellige typer modermælkserstatning, prøv at tilsætte sukker i erstatningen for at se om den søde smag tiltaler hende mere.
Prøv at give hende mme af forskelige typer flasker, flaskesutter osv. Hvis du bruger en silikonesut, så skift til en flaske med ...
... naturgummi sut i stedet, evt. en med 'anatomisk facon' og ventil.
Prøv at give hende flaske forskellige steder, prøv når hun ligger i barnevognen under kalechen som skærmer for alverdens stimuli, prøv at give hende flaske imens du ligger ved siden af hende og I ligger sammen på sengen, prøv i skråstolen, sækkestolen, halvt siddende op af ammepuden - hvad du nu har, prøv imens hun ligger under aktivitetsstativet og har fokus på noget andet. Prøv at lade far forsøge sig, din mor, eller en anden.
Vær sikker på at hendes mave fungerer - der skal naturligvis også noget ind for at der kan komme noget ud, men det er meget tit sådan at børn med spiseproblemer faktisk har forstoppelse. Du skal derfor være helt sikker på at der ikke sidder en prop og stopper i hendes system - tal med lægen om det.
Og så må hun igang med noget skemad så snart hun bliver 4 måneder, så du kan få noget næring i hende. Start med lidt grød i løbet af dagen, risgrød, majsgrød eller hirsegrød og giv hende gerne lidt frugtmos på som topping. Hun kan også få lidt vand af en kop ved siden af.
Det handler jo et eller andet sted også om at hun skal opleve at få mad i maven, hun skal opleve hvad det vil sige, hvordan det føles at være mæt og at være sulten. Fornemmelsen af dette kender hun jo slet ikke og det lyder meget som om at hun simpelthen har vænnet sig til at lade sig nøjes med meget lidt og det skal I simpelthen have brudt. Derfor skal hun have skemad efterfuldt af mælk, så hun stille og roligt får fornemmelsen af hvad det vil sige at have mad i maven.
Jeg håber I finder en løsning snart og sender dig et stort knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








