Svar: Modermælkserstatning, vælling og allergi
Kære Stine
Det er sådan at børn, hvis forældre og/eller ældre søskende har astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi og evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom.
Hvis man har en mistanke om at dette kunne være tilfældet, så tager man som hos jer en blodprøve fra navlesnoren, så snart barnet er født. Det kaldes en navlesnors IgE. Prøven fortæller om det enkeltdisponerede barns risiko for at udvikle allergi.
Hvis navlesnors IgE er må 0,3 KU/ml eller derover så betyder det at barnet har ligeså stor risiko for udvikling af allergi, som hvis begge forældre har allergi.
Hos børn med en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom anbefales det at man så vidt muligt ammer eller ernærer barnet med højt hydrolyceret modermælkserstatning i de første 4 måneder. Flere undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for at udvikle allergi kan nedsætte, men dog ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis man holder sig til amning eller speciel erstatning (nutramigen eller Profylac). Dette gælder specielt komælksallergi, og børneeksem i de første leveår.
Den allergiforebyggende ...
... effekt af hydrolyserede produkter er ikke vist hos børn uden allergidisposition og der er endnu ingen dokumentation for at at tilbyde barnet diæt efter 4 måneders alderen. Derfor siger sundhedsstyrelsen at barnet her kan ernæres fuldt ud som alle andre børn.
Det vil sige at man så vidt muligt bør bibeholde amning indtil gerne 6 måneder, med mindre barnet viser behov for anden mad inden og er det nødvendigt at tilbyde barnet ekstra mælk, så kan man efter de første 4 måneder give almindelig komælksbaseret modermælkserstatning.
Jeres datter havde ikke en forhøjet navlesnors IgE og er derfor umiddelbart ikke i større risiko for at udvikle allergi end andre børn er. Du kan derfor godt tilbyde hende almindelig modermælkserstatning eller vælling, hvis du skønner at der er behov herfor. Hvorvidt hun så har arvet sin fars laktoseintolerans må tiden så vise ...
Du kan som en mild overgang evt. forsøge med et partielt hydrolyseret modermælkserstatningsprodukt (Nan HA), som godt kan have en effekt, dog mindre end effekten af
højt hydrolyserede produkter (som f.eks. Profylac og Nutramigen).
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.