Svar: Udmalkning nødvendig i løbet af arbejdsdagen?
Kære Tina
Jeg tror det nemmeste må være at lave en + og - liste. Hvad er det gode ved at malke ud og stimulere og hvad er det dårlige og når du så har lavet den liste, må du vurdere, hvad der så er det bedste for jer.
Du fortæller at du ikke har problemer med brystspændinger og at det umiddelbart ikke virker smertende eller på anden måde ubehageligt for dig, hvis du ikke ammer eller malker ud i flere timer.
Du fortæller også at du ammer eftermiddag, aften, nat og tidlig morgen og at Thor således fortsat får en del af din mælk + det han nu gerne vil indtage af flaske i mangel af bedre. Det er også vigtigt for dig at bibeholde amningen de næste måneder frem. Samtidig nævner du dog også at det naturligvis er lidt upraktisk med udmalkning og transport af mælk frem og tilbage ...
At han har glæde af din mælk i forhold til sin hårde mave er der nok ikke tvivl om samtidig tænker jeg også at i forhold til hans alder, så skal hans mælkebehov stille og roligt nedsættes og lige i øjeblikket får han faktisk rigtig meget mælk. En ændring af kosten og kostsammensætningen vil måske derfor være positivt for hans mave - det handler ikke om mælk alene.
Det vil naturligvis være sådan at mælkeproduktionen nedsættes, når du ammer færre gange, men det skal det jo også i kraft af hans alder og man bliver nødt til at overveje om en ekstra udmalkning i løbet af dagen vil øge din mælkemængde mere end hvad han har behov for. Hvis du ammer 3 gange dagligt og han derudover får flaske, så vil han faktisk være dækket fint ind og du vil godt kunne bibeholde mælk til de 3 amninger - ellers kan du alternativt malke en ekstra gang ud, når du er hjemme, fordi det er lettere og mere praktisk end når du er på arbejde ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, og frisk frugt i hånden og lidt brødskorper, ½ bolle eller lignende at gnaske lidt i.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestænger, brødskorper og lignende i hånden. Forsøge med lidt rester fra aftensmaden, det kan f.eks. være lidt ris med lidt sovs. Evt. forsøge med små brødhapsere med smørbart pålæg. Vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Ammes når du kommer hjem. Jeg synes det er værd at prioritere amningen her fremfor tykmælk, yoghurt eller lignende.
Aften 18: Grøntsagmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, kogte blomkål og broccolibuketter i hånden, en kartoffelbåd eller lignende at sidde med. Indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) kan kommes i mosen og kan også give som små stykker i munden.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23.30: Ammes inden du går i seng
Nat 24-06: Sover uden mælk
Hvis du tilbyder bryst og flaske som her, så burde ...
... mælkebehovet fint blive dækket og du vil stadig kunne holde gang i din mælkeproduktion. Hvis det så viser sig at han ikke vil have brystet om eftermiddagen så vil det være en god idé at du malker ud der. Din mælk kan han så tilbydes af flaske dagen efter, når far passer ham.
Det er fint med Hipp, det kan du roligt fortsætte med - nu kender han den smag og er tryg ved det. Modermælkserstatning smager meget forskelligt og skifter du rundt, så vil han måske igen begynde at protestere mod flasken .. bibehold derfor det der nu fungerer og se så på dagsplanen og reguler hans mave via kosten og tilbud om forskellige fødevarer.
Med hensyn til drikke, så er vand den bedste tørstslukker og derudover skal små børn fortsat have mælk. Der er ikke umiddelbart grund til at give børn juice eller saft. Det kan bruges til børn som ikke spiser frugt og hvor væskeindtaget er sparsomt generelt. Som du beskriver jeres dreng, så er det fint bare at give ham vand :o)
Han må stort set få alt at spise. Alle frugter, bær osv. og du kan koge mos eller lave frisk frugtmos. Du kan også købe mos på glas. For meget frugt kan give tynd mave og mange børn vil også få lidt udslæt omkring munden når de spiser visse former for frugt og andre fødevarer, - det kalder man for kontaktallergi og det har ikke noget med allergi at gøre. Det handler om at syren i de pågældende fødevarer virker hudirriterende. Der ikke dokumentation for effekt af at undlade visse fødevarer som mælk, æg, fisk, citrusfrugter m.m. i børns kost i forhold til allergiforebyggelse.
Der er så vidt jeg ved ikke specielle forholdsregler omkring rejer og andre skaldyr til børn. Hvis man har fiskeallergi vil man ofte have allergi overfor næsten alle slags fisk. Fisk er varmestabile og det betyder at de allergifremkaldende stoffer ikke ødelægges ved tilberedning. Fiskeallergi varer ofte hele livet og allergi overfor skaldyr ses mest hos voksne ...
Det anbefales at børn under 3 år højst spiser 25 gram om ugen af de store rovfisk: Tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Andre almindelige spisefisk er der ingen specielle problemer med og køber man tun på dåse er det heller ikke noget problem, da dåsetun typisk er fremstillet af små tunfisk, som dermed ikke har ophobet så meget kviksølv.
Med hensyn til yoghurt naturel, så må han gerne få lidt af den en gang imellem og det kan også være fint til at holde maven igang. Det anbefales dog at komælk og komælksprodukter ikke udgøre en større del af barnets indtag før efter 9 måneders alderen. At sikre hans mælkeindtag via amning er derfor at foretrække - især fordi du jo gerne vil amme længe og at skrue ned for amning og tilbyde yoghurt i stedet kan derfor være lidt problematisk ...
Han må gerne få hårdkogt æg, dog max 1-2 æg om ugen. Det kan også laves som æggepandekage.
Jeg håber at du hermed er hjulpet lidt videre og kan bruge mine tanker videre frem - og tak for dine pæne ord om min side :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.