Svar: Pludselig pylret og slår ud efter andre
Kære Bitten
Når man er 19 måneder gammel så sker der rigtig meget. Jeres dreng er så stor nu at han begynder at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd. Han oplever verden betydeligt større end tidligere og han begynder at få lidt farefornemmelse, - fra at kunne gå begynder han nu at løbe, han falder og slår sig, klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han oplever modstand i legegruppen - børn tager ting fra hinanden, skubber til hinanden og leger ofte lidt voldsomt og det er altsammen med til at han nu oplever lidt mere modstand end han tidligere har fået.
Samtidig har han også en alder nu, hvor han godt ved at I går og kommer tilbage, han kan godt begynde at forholde sig til at I er væk i en periode, men han er stadig så lille at han ikke kan forholde sig til tid, han kender ikke klokken, ved ikke hvornår I ses igen osv.
Alt dette er naturligt med til at gøre at han pylrer lidt mere og søger fysisk kontakt lidt ekstra. I de perioder hvor børn udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt - tigerspring kalder man det også, vil de naturligt virke mere pylrede og kontaktsøgende og det bedste I kan gøre er at nurse ham lidt mere. Være lidt mere om ham, ikke stille for store krav og forventninger men bare være der for ham og forsøge at rumme at det er lidt svært lige nu.
Når han slår ud efter jer, så er det højst sandsynligt fordi han mangler ord. Det er helt naturligt for hans alder at reagere fysisk, når han ikke sprogligt kan give udtryk for hvad han tænker og føler. I skal naturligvis være opmærksomme og holder lidt ekstra øje, når I ved at det kan ske og træde til, når en situation virker svær for jeres dreng så han ikke når dertil, hvor han slår ud. Og sker det så alligevel, så må I forklare ham at I bliver vrede, at det gør ondt og at det vil I ikke have.
Nogle gange hjælper det også at aflede, få ham til at skifte fokus og komme videre - altså at få brudt situationen.
I skal under ingen omstændigheder slå ham over fingrene! Hvilket forøvrigt også er forbudt - man må ved lov i DK ikke slå sine børn - heller ikke et rap over fingrene. Hvis I slår ham over fingrene, så lærer han jo netop at det er okay at slå - det er jo sådan I tackler problemerne og han bruger jer som rollemodeller. Han vil måske ikke ...
... slå jer, fordi han er bange for jer - men så vil han slå andre, de der er mindre end ham selv, for det har han jo lært at man godt kan ...
Det er en fase som børn kommer igennem og efterhånden som Malthe får mere og mere sprog vil han også ændre adfærd. Når han slår er det vigtigt at du meget bestemt siger Nej! eller AV! og sætter ham fra dig, så han forstår at det er forkert. Det betyder ikke at han ikke vil gøre det igen et par timer efter, for han husker ikke så længe selvom han nu er 1½ år, men så må du gentage processen og efterhånden vil han lære, at det er forkert. Når der følger en handling med det verbale sprog, altså at du både siger nej og flytter ham fra dig, så hjælper det ham til at huske det bedre.
Bolde kastet i hovedet på andre børn, at sætte sig på dem eller sætte sig på deres ansigter - det er helt normalt for alderen. Jeres dreng skal lære hvordan han skal gøre - han ved jo ikke at det gør ondt eller er ubehageligt, han forstår ikke hvad det han gør ved andre betyder. Han skal lære at begå sig socialt ved at se, hvad han gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved ham.
Det er især gennem leg at børn lærer dette. Han skal opleve at han nogle gange må være med i en leg, andre gange må han ikke, fordi han måske leger for voldsomt. I skal naturligvis sikre jer at ingen af børnene lider nød to at legen ikke bliver for voldsom. Sker det at han sætte sig på en andens ansigt, så skal I naturligvis tage ham væk og forklare at det gør ondt og er ubehageligt, men I skal samtidig også acceptere at de leger lidt voldsomt og har en naturlig "jeg kan ikke sidde stille adfærd" og den bliver ikke mindre de næste par år.
Så når han leger voldsomt, så er det ikke ondt ment, han sætter sig ikke på den anden for at gøre den anden ondt, han gør det fordi det for ham er sjovt, det er en leg og han har endnu ikke lært, hvad det han gør, gør ved en anden. Det skal I forsøge at forklare ham og vis ham, hvad I gerne vil have at han gør i stedet.
Med hensyn til flaske, så er det meget uhensigtsmæssigt at bibeholde denne. Der er stor risiko for at mælkesukkeret skader hans tænder og han er så gammel nu at han ikke behøver flaske for at få dækket sit mælkebehov.
Fortsat held og lykke, håber I kan bruge mine tanker lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











