Svar: Stop amning - 5 mdr.
Kære Dorthe
I forhold til din datters alder lyder det helt relevant med amning 6 gange dagligt ved siden af skemad. Det er derudover også helt passende med skemad 2 gange dagligt og når din datter bliver omkring 6 måneder, så kan du begynde at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt.
I takt med at hun får mere og mere skemad, så vil amningerne normalt af sig selv nedsættes, men det tager noget tid endnu og hendes mælkebehov er fortsat stort. Det betyder at du skal amme hende 6 gange i døgnet nu, 5-6 gange i næste måned, ca 4 gange i døgnet når hun er 7-8 måneder, 3 gange i døgnet i 9-10 måneders alderen og først i 10-12 måneders alderen nedsættes til ca 2 gange dagligt.
Hvis du således ikke længere ønsker at amme, så er det fortsat vigtigt at din datter tilbydes mælk og det er her modermælkserstatning du skal give hende og for at nå op på den mængde hun har behov for, så skal du give hende flaske. Du skal derfor udskifte en amning af gangen og erstatte med en flaske. Det vil sige at hvis du lige nu ammer 6 gange i døgnet, så kan du i morgen amme 5 gange i døgnet og give en flaske, i overmorgen amme 4 gange i døgnet og give 2 flasker. Stille og roligt trappe ned til 3 gange amning og 3 flasker osv. så din datter får mere og mere flaske og mindre og mindre amning. Det giver også din krop mulighed for at følge med og regulere det selv.
Man kan også vælge at få piller som stopper mælken, her kan man tage f.eks. tablet Dostinex. Det skal ordineres af lægen. Pillerne ...
... stopper mælkeproduktionen og det betyder at din datter så ikke længere skal spise hos dig, men overgå til fuld flaske/mme med det samme. Det er dog sådan at der godt kan stå lidt mælk i brystet som du er nødt til at malke ud.
Du skriver at din datter aldrig har fået sutteflaske før og at det umiddelbart ikke har haft hendes interesse, når du har prøvet. Hvis du vælger at stoppe amning, så er det nødvendigt at din datter kan tage imod en flaske. Du kan ikke sikre hendes mælkebehov via en kop - hun kan simpelthen ikke drikke den store mængde hun har behov for - det kan hun kun via bryst eller flaske. Hendes døgnbehov ligger sandsynligvis på næsten 1000ml mælk i døgnet lige nu ...
Du må tro på at din datter får det hun har behov for, hvis du lægger hende til ca 6 gange dagligt. Efter 6 måneders alderen kan du begynde at arbejde på at hun indtager sit behov i løbet af dag og aftentimerne og springer amningen midt nat over.
En plan for dagen med amning eller flaske kan se således ud:
Tidlig morgen: Ammes/flaske
Morgen/Formiddag: Grød med frugtmos, vand af kop
Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes/flaske
Aften: Grøntsagsmos, vand af kop
Puttes til natten med amning eller flaske
Sen aften: Ammes/flaske
Nat 24-06: Behøver så vidt muligt ikke længere mælk i dette tidsrum.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











